Vi danskere har lav kontantbeholdning – og det bliver vi ved med at have

Danskernes lave kontantbeholdning er bemærkelsesværdigt vedholdende.

”Folk, der har få kontanter ét år, har det typisk også fem, ti og femten år senere,” siger Leth-Petersen, professor ved Økonomisk Institut og CEBI.

Lav kontantbeholdning kan imidlertid gøre det svært at håndtere økonomiske chok som arbejdsløshed. I et studie baseret på data fra Danske Bank og Danmarks Statistik viser Søren Leth-Petersen og forskerkollegaer, hvordan folk reagerer, når de mister jobbet.

“De to vigtigste reaktioner er reduceret forbrug og brug af opsparing. Lån og friværdi spiller en forsvindende lille rolle,” forklarer han.

Er det bare uheld – eller personlighed?

Traditionel økonomisk teori antager, at folk er ens, og at forskelle i opsparing skyldes ydre omstændigheder. Men Søren Leth-Petersens forskning peger på, at præferencer og forventninger spiller en stor rolle.

“Nogle er økonomisk utålmodige og bruger pengene med det samme. Andre har lav indkomstrisiko og føler ikke behov for at spare op,” siger han.

I et spørgeskema med over 3.600 deltagere har forskerne målt økonomisk tålmodighed gennem valgsituationer. Resultatet? De mest utålmodige havde markant lavere kontantbeholdning – og var oftere i restance med lån.

Subjektiv risiko er lavere end antaget

I et studie med 10.000 lønmodtagere har Søren Leth-Petersen og hans forskerkollegaer målt folks egen vurdering af risikoen for indkomsttab. Ved at sammenligne med registerdata fandt forskerne, at den subjektive risikovurdering generelt er lavere end man har troet hidtil.

“Det tyder på, at mange ikke har behov for stor opsparing af kontanter, fordi de ikke forventer store indkomstudsving. Faktisk ser vi, at dem, som oplever mindre indkomstrisiko, også sætter mindre til side,” siger Leth-Petersen.

Samlet set vurderer Søren Leth-Petersen, at forskelle i kontantbeholdning ikke kun skyldes uheld eller livsomstændigheder – men også personlighed og forventninger.

“Nogle sparer op, fordi de er tålmodige eller føler sig udsatte. Andre gør det ikke, fordi de ikke ser behovet. Det er en vigtig indsigt, når vi taler om finansiel robusthed,” siger han.

Med finansiel robusthed menes husholdningers evne til at klare midlertidige indkomstfald og uventede udgifter uden dyr gæld eller hårde nedskæringer i nødvendigt forbrug. Små buffere gør chok dyrere – både for den enkelte, der risikerer restancer og misligholdelse af lån, og for samfundet, når forbruget må ned.

”I yderste konsekvens kan udbredt svag robusthed svække den finansielle stabilitet,” påpeger Søren Leth-Petersen.

Ovennævnte studier om danskernes lille kontantbeholdning er samlet i forskningsartiklen ”Hvorfor har så mange mennesker så få kontanter?”, publiceret i tidsskriftet Finans/Invest.

Hør også Søren Leth-Petersen fortælle mere om sin forskning i podcasten ’Rig på viden’.