De fleste af os forspilder økonomiske muligheder

Er personer, der undlader at reagere på ændringer i pensionsregler, også dem, der ikke udnytter muligheden for at omlægge deres boliglån, når renten falder? Svaret er klart: Nej, det er ikke de samme personer.

”Vi finder en slående uafhængighed mellem beslutningerne. Personer, der er inaktive i pensionssammenhæng, er ikke systematisk inaktive, når det gælder boliglån. Den systematiske komponent er tæt på nul,” fortæller Claus Thustrup Kreiner, professor og leder af CEBI.

Han er blandt forfatterne til et nyt studie, der bygger på omfattende danske registerdata og analyserer to store økonomiske beslutninger: justering af pensionsindbetalinger efter politiske reformer i 2010 og 2012 samt refinansiering af fastforrentede realkreditlån i perioden 2009-2016, hvor renten faldt markant.

Svært at målrette indsatser

Resultaterne viser, at 79 procent af boligejere med et klart incitament til at omlægge deres lån ikke gjorde det, og 65 procent reagerede ikke på pensionsreformerne. Alligevel er der ingen stærk sammenhæng mellem de to typer af inaktivitet.

”Det betyder, at de økonomiske tab ved passivitet ikke er koncentreret hos en bestemt gruppe, men fordelt bredt i befolkningen. Det gør det svært at målrette indsatser mod specifikke personer,” forklarer Søren Leth-Petersen, professor ved CEBI og Økonomisk Institut.

Forskerne beregner, at den typiske husstand mister omkring 3 procent af den årlige disponible indkomst det første år, hvis de ikke reagerer på incitamenterne. Over flere år kan tabet blive betydeligt.

Kalder på en ny tilgang

Forskerne har også analyseret, om inaktivitet er mere systematisk inden for samme kontekst. Her viser data, at der er en vis konsistens i pensionsbeslutninger:

Omkring 35 procent af variationen i reaktion på de to reformer skyldes individuelle forskelle. Men denne systematik findes ikke på tværs af pensions- og boliglånsbeslutninger.

”Vores resultater peger på, at konteksten er mere afgørende end personlige karaktertræk. Det er snarere de konkrete beslutningssituationer, der afgør, om folk handler,” siger Søren Leth-Petersen.

Han og studiets øvrige forfattere vurderer, at deres fund kalder på en ny tilgang.

”Hvis passivitet ikke skyldes stabile personlige træk, er det ikke muligt at målrette kampagner mod bestemte grupper. I stedet bør man fokusere på at gøre beslutninger enklere og mere synlige,” foreslår Claus Thustrup Kreiner.

Studiet er et working paper med titlen ‘Are people systematically inactive across financial decisions? Linking evidence from mortgage and retirement saving decisions’. Claus Thustrup Kreiner og Søren Leth-Petersen har forfattet det i samarbejde med Henrik Yde Andersen og Camilla Skovbo Christensen fra Nationalbanken.

Du kan læse hele studiet her.