Ny forskning advarer om digital afhængighed i folkeskolen

I januar 2024 slog Datatilsynet fast, at brugen af Google Chromebooks i danske folkeskoler ikke lever op til EU’s databeskyttelsesregler. Det skabte panik i kommunerne – og satte gang i en større debat om, hvorvidt velfærdsstaten er blevet for afhængig af globale tech-giganter.

Nu viser en ny forskningsartikel fra Københavns Universitet, at sagen om Chromebooks ikke bare handler om GDPR – forskerne mener, at der på et dybere plan er tale om en infrastrukturel afhængighed.

”Vi har identificeret fem typer af “lock-ins” – altså situationer, hvor det offentlige er låst fast i bestemte teknologiske løsninger,” fortæller Lucas Cone, adjunkt ved Institut for Kommunikation.

En demokratisk udfordring

Sammen med Signe Sophus Lai, adjunkt ved Institut for Kommunikation, beskriver Lucas Cone de fem lock-ins sådan her:

1. Data-lock-in: Skolerne bliver afhængige af Googles systemer, som indsamler og bruger data fra elever og lærere.
2. Politisk lock-in: Digitale løsninger er blevet en del af politiske moderniseringsprojekter – og derfor svære at rulle tilbage.
3. Regulatorisk lock-in: Lovgivningen halter efter teknologien, og det er svært at håndhæve regler over for globale aktører.
4. Diskursivt lock-in: Debatten er præget af en “enten Chromebooks eller stentavler”-retorik, som gør alternativer usynlige.
5. Temporalt lock-in: Jo længere tid teknologien har været i brug, jo sværere bliver det at skifte til noget andet.

Ifølge forskerne er problemet ikke kun teknisk – det er demokratisk.

”Når velfærdsstaten outsourcer centrale funktioner til private og kommercielle virksomheder, mister den kontrol over både data, infrastruktur og pædagogik. Det handler ikke kun om, hvad vi bruger teknologien til – men om hvem der ejer og styrer den,” påpeger Signe Sophus Lai.

Hvad kan vi gøre?

Over halvdelen af danske folkeskoler bruger Google Chromebooks. Forskerne peger på, at der findes alternativer – men at de kræver politisk vilje og investeringer.

”Lokale og nationale aktører kan udvikle egne løsninger, som overholder lovgivningen og giver mere pædagogisk frihed. Men det kræver, at vi tør tænke digitalisering på nye måder,” siger Lucas Cone.

Studiet, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift ”Learning, Media and Technology”, hedder ”Infrastructural dependency in the datafied welfare state: the case of Google Chromebooks”. Det kan læses her.