Ny viden om Nordeuropas radiator: Vulkanudbrud i fortiden kan have skubbet havstrøm mod kollaps
Ny forskning fra Københavns Universitet peger på, at vulkanudbrud under istiden kan have udløst pludselige klimaskift ved at forstyrre den Atlantiske havcirkulation (AMOC) og at temperaturen herefter kunne svinge mellem varme og kulde i tusindvis af år. Studiet bidrager med manglende brikker til forståelsen af, hvad der kan få Nordeuropas radiator til at gå ned.
Hvis den står af, kan Danmarks klima ændre sig dramatisk. Havstrømmen AMOC, Atlantic Meridional Overturning Circulation, pumper varmt vand fra den sydlige halvkugle mod Nord og er helt central for at sikre et lunt og mildt klima i Danmark. Derfor kaldes den også for Nordeuropas radiator. Hvis den kollapser kan det danske klima ændre sig til noget, der minder om Alaskas med vintertemperaturer ned til minus 35 grader.
Men den globale opvarmning og de større mængder smeltevand fra Arktis, truer havstrømmens stabilitet og evne til at pumpe varmt vand fra Syd mod Nord. Forskere verden over er dog fortsat meget uenige om, hvor galt det står til og hvor stor risikoen er for et decideret kollaps af havstrømmen, og hvor hurtigt det kan ske.
I et nyt studie lavet af et internationalt forskerhold med forskere fra bl.a. Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, kaster forskerne nu endnu et element i puljen af ting, der kan få AMOC havstrømmen til at ændre sig: Vulkanudbrud.
“Vores studie peger på, at AMOC kan være langt mere følsom over for ydre påvirkninger, som vulkanudbrud, end vi tidligere har troet. Det giver vigtig indsigt i, hvordan systemet også kan reagere i fremtiden,” siger professor Markus Jochum fra Niels Bohr Institutet, som er en af forfatterne på studiet.
Kan forklare pludselige klimaforandringer
Ved at kombinere data fra iskerner med hundredvis af klimamodeller har et forskerhold fra blandt andet Niels Bohr Instituttet lavet simuleringer af, hvordan ekstreme vulkanudbrud kan sende klimasystemet ud af balance og skubbe den vigtige havstrøm AMOC ind i et svækket eller helt nedbrudt stadie.
“Vi viser, at store vulkanudbrud nær ækvator historisk har kunnet forårsage et kollaps i den atlantiske havstrøm, hvilket igen kunne udløse pludselige klimaskift, der varede i tusinder af år,” siger førsteforfatter Guido Vettoretti fra Niels Bohr-Institutet.
Store vulkanudbrud sender svovl og støv ud i atmosfæren og stratosfæren, som forhindrer solen i at opvarme Jorden. Det sætter gang i en kold kædereaktion, som bl.a. fører til mere havis og en ændring af saltindholdet i havet, hvilket til sidst sætter ”pumpen” i AMOC ud af drift.
Den store istid sluttede for over 10.000 år siden, men strakte sig over 100.000 år, hvor der gentagne gange skete pludselige skift mellem kolde og varme perioder – de såkaldte Dansgaard-Oeschger-begivenheder. Klimabegivenheder som forskere længe har diskuteret årsagen til.
Her viser det nye studie, at meget store vulkanudbrud kunne have være netop den årsag, der ændrer klimaet markant i århundreder eller årtusinder – særligt hvis klimaet i forvejen har nærmet sig et kritisk punkt, som vi ser det i vores tidsalder med global opvarmning.
“Det er som at vippe et balancebræt – hvis systemet er tæt på et tippepunkt, skal der kun et lille skub til. Vores model viser, at et vulkanudbrud kan være det skub,” forklarer professor Markus Jochum.
Mere om studiet
Forskerne har brugt klimamodellen CCSM4 til at simulere klimaet under istidsforhold. Modellen opdeler atmosfæren og havet i felter på ca. 3° × 3° og beskriver atmosfæren i 26 lag op til ca. 40 km højde. Den er tidligere brugt til at simulere hurtige klimaskift under istider.
Modellen gengiver den Atlantiske havcirkulation (AMOC), som transporterer varme mod nord. I denne lavopløselige version er vandlagene lidt mindre dybe end i standardversionen. Forskerne har ændret, hvordan vand blandes i dybhavet under 2500 m, fordi man ikke kender den præcise tidevandsblanding under istider.
For at teste modellen sammenlignede forskerne seks simuleringer med observationer fra det 20. århundrede. Modellen genskaber realistisk effekter af drivhusgasser og vulkanudbrud samt den observerede opvarmning.
Forskningen er lavet i samarbejde med kolleger fra Norge, Schweiz og Taiwan. Forskerne bag studiet er: Guido Vettoretti, Ruei-Jia Hu, Ingo Bethke, Kirstin Krüger, Michael Sigl, Stephen Outten, Jaimei Lin, Roman Nuterman, Anders Svensson, Peter Ditlevsen, Markus Jochum.
Studiet er udgivet i Science: https://www.science.org/doi/10.1126/sciadv.adx2124
Kontakt
Markus Jochum
Professor
Is-, Klima- og Geofysik
Niels Bohr Institutet
Københavns Universitet
mjochum@nbi.ku.dk
+4535326921
Michael Skov Jensen
Kommunikationskonsulent
Presse
Københavns Universitet
msje@adm.ku.dk
+4593565897