Fisk på antidepressiver: Forskere udvikler nyt våben mod giftige stoffer i spildevandet

Når du og millioner af andre danskere skyller ud i toilettet, løber spildevand med mere end titusinder af ukendte stoffer, som kan være giftige for dyr og planter, ud i vandløb og havmiljø.

I et studie udgivet i tidsskriftet Science of The Total Environment, har en gruppe forskerne fra Københavns Universitet undersøgt, hvad der sker med antidepressiv medicin på dets rejse fra vores kroppe og videre ud i spildevandet, før det til sidst ender i naturen.

Forskerne har undersøgt prøver af spildevand fra et kommunalt rensningsanlæg i København, som modtager spildevand fra toiletskyl, badevand og køkkenvaske fra cirka 350.000 indbyggere i københavnsområdet.

“Vi kan se, at indholdet af antidepressiver i spildevandet stiger om vinteren, hvor folk er mest deprimerende. Men det er ikke, fordi fiskene bliver glade af antidepressiver, for stofferne er ret giftige i havmiljøet,” siger Jan H. Christensen, professor i analytisk kemi på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, og en af forfatterne bag studiet.

Fisk ændrer adfærd og vækst

Derfor er det ifølge Jan H. Christensen vigtigt, at vi får en bedre forståelse af, hvad der sker med de miljøskadelige stoffer i vores spildevand, som fx medicinrester, så vi kan spore og eliminere dem, hvilket også har været formålet med studiet.

Tidligere forskning viser nemlig, at eksempelvis stofferne amitriptylin og melitracen som findes i antidepressiv medicin kan være giftige for økosystemer i ferskvand. Amitriptylin bruges også til at forebygge migræne og som smertestillende.

”Andre studier viser, at stofferne i høje koncentrationer kan medføre vækstproblemer og adfærdsændringer hos fisk, og de kan

skade nyttige alger og hvirvelløse dyr. Derfor skal vi holde øje med stofferne, som bruges i stor stil af befolkningen,” siger Jan H. Christensen.

Når påvirkningen er kontinuerlig, er det nok til at udgøre en miljørisiko.

”Niveauerne var højere end forventet. Stofferne slipper nemt igennem de konventionelle rensningsprocesser i spildevandsanlæg. Medmindre vi indfører en metode, der kan fjerne dem, vil de sandsynligvis forurene de omkringliggende vandmiljøer,” siger Selina Tisler, adjunkt på Institut for Plante- og Miljøvidenskab og forfatter til studiet.

Fjern giftige stoffer for færrest penge

Derfor lancerer Jan H. Christensen nu forskningsprojektet GALADRIEL sammen med en række partnere fra blandt andet danske forsyningsselskaber. Projektet går i luften 1. maj og skal over de næste 4 år overvåge spildevandsforureningen ved hjælp af kunstig intelligens og inddele de miljøskadelige stoffer efter, hvilke rensemetoder der er de mest effektive til at fjerne stofferne.

Målet med GALADRIEL-projektet er at give rensningsanlæggene i Danmark et nyt værktøj til at bruge deres ressourcer bedst og på de mest problematiske stoffer i vores spildevand til gavn for miljøet.

“Hvis vi kun fokuserer på aktive stoffer fra antidepressiver eller fire PFAS-stoffer, risikerer vi at overse stoffer, der er langt mere problematiske. Før vi investerer milliarder i nye renseanlæg, skal vi vide præcis, hvilke teknologier der fjerner hvilke stoffer og kende til dynamikken i anlæggene. Med dette projekt kan renseanlæg målrette indsatsen og fjerne de mest giftige stoffer for færrest penge," siger Jan H. Christensen.

Samtidig vil projektet hjælpe Danmark med at leve op til et revideret EU-direktiv om rensning af byspildevand, som skal implementeres dansk lovgivning i 2027, og som vil stille større krav til renseanlæg.

”Spildevand bliver aldrig helt rent. En start er at udvælge de stoffer, der repræsenterer forskellige typer forurening. Hvis man kan fjerne dem, kan man også fjerne de andre. Enten går vi målrettet efter at rense for stofferne, og hvis man ikke kan det, får vi brug for lovgivning, der kan få industrien til at stoppe med at bruge dem.”