Unge frygter drugging i nattelivet – men anmelder stort set aldrig

At få puttet stoffer i sin drink uden samtykke er for mange unge en af de mest ubehagelige risici forbundet med en tur i nattelivet. Men hvor stor er risikoen egentlig, hvem rammes, og hvad ligger bag?

En ny rapport fra Kriminologisk Observatorium, Københavns Universitet, giver det hidtil mest omfattende indblik i drugging i Danmark – både i omfang, motiver og konsekvenser. Rapporten bygger på spørgeskemadata, interviews, etnografisk feltarbejde og gennemgang af internationale lovgivninger og tiltag på området.

Konklusionerne er klare og foruroligende: Frygten for drugging er udbredt, handlingerne komplekse – og forsvindende få anmelder episoden til politiet.

Drugging former unges adfærd i nattelivet

Særligt unge kvinder er bekymret for at blive udsat for drugging og benytter sig af et bredt repertoire af forholdsregler og ofte uden at tænke over det: De holder øje med drinken, undgår bestemte steder og følges tæt med venner. Bekymringerne er med til at forme deres sociale liv – og i nogle tilfælde holde dem væk fra nattelivet.

“Vi kan se, at bekymringen for at blive udsat for drugging er blevet en integreret del af mange unges bykultur. Den påvirker unges bevægemønstre og sociale interaktioner i nattelivet. For især unge kvinder er det blevet en del af den mentale bagage, de tager med i byen,” siger Henrik Vigh, professor og leder af Kriminologisk Observatorium.  

Samtidig viser rapporten, at unge mænd også bliver udsat – særligt i forbindelse med røveri, had eller “for sjov”-episoder – men at deres oplevelser oftere går under radaren, fordi de sjældnere fortolker hændelsen som drugging.

Fra pranks til tyveri og voldtægt

Et centralt fund i rapporten er, at drugging langt fra er ét fænomen. Forskerne identificerer syv typer: Seksuel drugging, LOL-drugging, had-drugging, rov-drugging, hype-drugging, test-drugging og fejl-drugging. Motiverne spænder fra seksuelle overgreb til hævn, tyveri eller simpel nysgerrighed.

“Drugging er ikke én ting. Det kan være kriminalitet, overgreb, mobning, eller en slags social dynamik – og i nogle tilfælde en utilsigtet hændelse. Når vi forveksler alle episoder med seksuel drugging, overser vi både ofre og handlemønstre, der kræver andre løsninger,” siger Jacob F. Møller, antropolog hos Kriminologisk Observatorium.  

Han understreger, at nuanceringen er afgørende, fordi forebyggelsen ellers rammer for snævert.

”Hvis man kun kommunikerer om seksuelle overgreb, overses både drenge, mænd, LGBTQ+-personer og ofre for tyveri eller pranks,” fremhæver Jacob F. Møller.  

Lav anmeldelsesgrad og få opklarede sager

Selv om bekymringen for drugging er stor, er anmeldelsesgraden ekstremt lav. Kun få procent anmelder hændelsen til politiet, og endnu færre får sagen opklaret. Mange ofre fortæller, at de var i tvivl om, hvad der var sket, eller at de skammede sig – og derfor undlod at kontakte myndighederne.

“Drugging er en næsten usynlig forbrydelse. Der mangler ofte overvågningsmateriale eller ressourcer til at gennemgå det, blodprøver tages for sent til at registrere typiske drugging-stoffer, og ofrene kan være usikre på eller have glemt forløbet grundet stoffernes effekt. Det gør opklaringen vanskelig,” siger Jacob F. Møller.    

Forskerne peger blandt andet på, at lettere adgang til testning og bedre oplysning og uddannelse om emnet til unge og ansatte i nattelivet kan få flere unge til at henvende sig til myndighederne efter drugging-episoder.

Rapporten Drugging i Danmark er udgivet af Kriminologisk Observatorium, Københavns Universitet i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd og Miljø- og Ligestillingsministeriet. Læs hele rapporten her.