Hjernescanning kan afsløre risikoen for psykiatrisk indlæggelse

En fjerdedel af psykiatriske patienter bliver genindlagt til stor udgift for samfundet og store personlige omkostninger for patienterne selv. Men kan vi forudsige, hvem der bliver indlagt igen, mens andre vender tilbage til hverdagen uden symptomer? Det håber Kamilla Miskowiak på at kunne.

Hun er professor i kognitiv neuropsykiatri på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet, og i et nyt studie har hun og hendes kolleger undersøgt personer med depression eller bipolar lidelse og opdaget tydelige hjernemæssige og adfærdsmæssige mønstre, der muligvis kan afsløre, hvem der er i særlig risiko for genindlæggelse.

”Vores studie peger på, at hjernens reaktion på følelsesmæssige stimuli kan være en vigtig brik i forståelsen af, hvem der risikerer en forværring af deres sygdom. Og det kan være med til at målrette fremtidens behandling,” siger Kamilla Miskowiak.

Hjernens alarmknap

I den første del af studiet blev 112 forsøgspersoner med depression eller bipolar lidelse lagt i en hjernescanner og fik vist billeder af glade eller bange ansigter. Imens målte forskerne aktiviteten i amygdala, som lidt forenklet er hjernens alarmknap, der advarer os om fare.

Anden del af studiet foregik uden for hjernescanneren, hvor deltagerne fik vist billeder af ansigter med forskellige følelser som frygt, glæde, tristhed, vrede, overraskelse og væmmelse og forskerne derpå registrerede, hvor hurtigt de identificerede de enkelte følelser.

I begge tilfælde var det tydeligt, at nogle personer reagerede kraftigere på negative følelser end andre.

Sårbarhed på tværs af diagnoser

Da Kamilla Miskowiak og hendes kolleger derefter fulgte forsøgspersoner i et år, kunne de se, at der var en sammenhæng med, hvem der blev indlagt på et psykiatrisk hospital. Personer med en kraftig reaktion i amygdala på bange ansigter havde nemlig markant større risiko for at blive indlagt.

De personer, der hurtigere identificerede negative følelser end positive, havde også højere risiko for indlæggelse. I begge tilfælde gjaldt det både personer med depression og bipolar lidelse.

”Så det er en sårbarhedsmarkør, der går på tværs af diagnoser og det tyder på, at vi har fundet nogle bredere hjernemæssige forandringer hos mennesker med affektive lidelser,” siger Kamilla Miskowiak.

Med andre ord var forsøgspersonernes hjerner hurtigere til at få øje på det negative og fejltolkede signaler i vores omgivelser, som ikke er faretruende. For hver lille stigning i hjernens reaktion på frygt, steg risikoen for indlæggelse med 17 %.

”Psykiske lidelser som depression er jo lidt en usynlig lidelse, hvor nogle mennesker kan føle, at det er deres egen skyld eller får at vide, at de bare skal tage sig sammen. Men her kan vi se, at der er en hjernemæssig sårbarhed. Det gode er, at den sårbarhed kan vi behandle,” siger Kamilla Miskowiak.

Stort behov for at finde de rette patienter

Depression koster det danske samfund næsten 10 milliarder kroner årligt i behandling, pleje og medicin og 25 milliarder kroner i tabt produktion viser tal fra Sundhedsstyrelsen fra 2022. Samtidig var der over 58.000 psykiatriske indlæggelser i Danmark i 2022, og en fjerdedel blev genindlagt indenfor 30 dage ifølge tal fra Kommunernes Landsforening. Der er derfor et stort behov for at kunne vurdere, hvem der har brug for en særlig indsats.

Det er dog dyrt at foretage en hjernescanning, så i realiteten er det næppe muligt at scanne alle personer med klinisk depression og bipolar lidelse for at vurdere deres risiko for genindlæggelse. Til gengæld kan man lave en test, som undersøger folks reaktioner på forskellige ansigtsudtryk, der ikke kræver en hjernescanner. Faktisk er forskerne allerede ved at udvikle et onlineværktøj til nemt at foretage og analysere testen, som patientens behandler vil kunne benytte.

”Det skal selvfølgelig bruges i kombination med en vurdering af andre faktorer i livet, for eksempel tidligere indlæggelser. Men det kan være en måde at screene for, hvem der er i ekstra risiko,” siger Kamilla Miskowiak.

Leder efter biomarkører

På mange måder forstår vi stadig ikke til fulde, hvad der sker i hjernen, når nogle folk udvikler psykiske lidelser. Derfor arbejder Kamilla Miskowiak og hendes forskerhold på at finde såkaldte biomarkører, der kan være tegn på, at noget er ved at løbe af sporet.

”Hos lægen kan man få taget en podning, hvis man har ondt i halsen for at se om det skyldes virus eller bakterier og så få den rette behandling, men i psykiatrien mangler vi den type biomarkører. Så hvis det her fund kan blive en biomarkør, der kan forudsige prognoser, så vil det være vigtigt,” siger hun.