Hjernens ’skraldemænd’ går i stå ved dødelig sygdom

En sjælden og dødelig hjernesygdom, der ikke kan behandles eller kureres. Som angriber nervesystemet, balancen og evnen til at bevæge sig.

Det er virkeligheden for de patienter, som har multipel system atrofi (MSA) – en sygdom, der på mange måder minder om Parkinsons sygdom, men som rammer tidligere og udvikler sig mere aggressivt.

I et nyt studie har forskere fra Københavns Universitet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital undersøgt hjernevæv fra MSA-patienter for at blive klogere på, hvorfor sygdommen udvikler sig så hurtigt.

Hjernens immunceller, de såkaldte mikroglia, ser ud til at spille en vigtig rolle.

”Vi forventede at se et meget aktivt immunforsvar i hjernen hos patienter med MSA, fordi sygdommen er så aggressiv. Det ser man også hos patienter med Parkinsons. Men vi fandt det modsatte. Det ser ud til, at hjernens immunceller er sløve eller udmattede, som om de har mistet evnen til at reagere – i hvert fald til sidst i sygdommen,” siger Konstantin Khodosevich, professor ved Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet.

Immuncellerne fungerer ellers som en slags skraldemænd, der rydder op i hjernens affaldsstoffer som ophobede proteiner og døende celler. Men hvis immuncellerne ikke gør deres arbejde, kan det forårsage sygdomme som Parkinsons og MSA.

”Vi ved fra andre studier, at immunsystemet er meget aktivt i begyndelsen af sygdommen. Derfor har vi en teori om, at immunsystemet måske har været overaktiveret, og at immuncellerne derfor er blevet udmattede. Og hvis immuncellerne ikke er på arbejde, så har sygdommen nemt ved at udvikle sig,” siger Susana Aznar, forskningsleder ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som også står bag det nye studie.

Forskerne understreger, at der er behov for flere studier for at klarlægge, om et overaktivt immunsystem kan udmatte immuncellerne.

Analyserede tusindvis af celler

I studiet analyserede forskerne hjernevæv doneret af tre grupper patienter med henholdsvis MSA, Parkinsons sygdom og uden neurologiske sygdomme.

Forskerne brugte en avanceret metode kaldet RNA-sekventering til at analysere de enkelte celler. Metoden gør det muligt at kortlægge generne i hver celle, selvom prøverne kommer fra afdøde patienter.

”Vi tager et meget lille stykke hjernevæv på størrelse med en fingernegl og opløser det i tusindvis af individuelle cellekerner, som vi analyserer én for én. På den måde kan vi se præcis, hvad der foregår i hver enkelt celletype. Det giver os et øjebliksbillede af, hvad der er sket i hjernen til sidst i sygdomsforløbet,” forklarer studiets førsteforfatter, Rasmus Rydbirk, tidligere postdoc hos BRIC, nu bioinformatiker hos SDU.

I alt har forskerne analyseret mere end 117.000 celler og flere tusinde gener per celle. På den måde kunne forskerne skabe et detaljeret ”kort” over hjernens celletyper og deres tilstand hos de forskellige patientgrupper.

Det var sådan, forskerne blev opmærksomme på immuncellerne, der så ud til at opføre sig anderledes blandt patienterne med MSA.

En fremtidig behandling?

Endnu er det for tidligt at kunne bruge fundene klinisk, men resultaterne giver os et fingerpeg om, hvor man skal kigge hen for at finde en potentiel behandling mod MSA.

”MSA er en sygdom, vi ved meget lidt om, men vores studie viser, at det er interessant at forske mere i mikroglias rolle, for at se om det er et potentielt mål for fremtidig medicinsk behandling,” siger Susana Aznar.

Hos Landsforeningen Multipel System Atrofi er man begejstrede for den nye forskning:

”Det er voldsomt at få en dødelig sygdom, der ikke findes behandlinger mod. Derfor er det utrolig vigtigt, at der bliver forsket i MSA, så vi kan blive klogere på, hvorfor sygdommen opstår. Da der mange steder er fuld gang i forskningen, giver det håb om, at man i fremtiden kan finde frem en behandling eller en kur,” siger formand Inge Vium.

Læs studiet ”Single-nucleus brain transcriptomics reveals microglia dysfunction in multiple system atrophy”.