Pest dræbte allerede mennesker for 5.500 år siden

Pest forbindes ofte med rotter, tætbefolkede middelalderbyer og de epidemier, der hærgede Europa under og efter middelalderen.

Men et nyt studie offentliggjort i Nature viser, at sygdommen allerede var dødelig for 5.500 år siden, hvor den ramte mennesker i små, mobile jæger-samler-samfund – længe før landbrug og byer skabte de forhold, som normalt forbindes med pestepidemier.

En international forskergruppe analyserede gammelt DNA fra skeletter fundet på fire jæger-samler-gravpladser i Bajkalregionen i det østlige Sibirien. Ved hjælp af avancerede DNA-sekventeringsteknikker rekonstruerede forskerne gamle bakteriegenomer bevaret i tænder og identificerede hidtil ukendte tidlige peststammer.

”Der har været debat om, hvorvidt de tidligste former for pest var milde eller alvorlige, men vores resultater viser, at disse gamle stammer allerede var meget dødelige,” siger seniorforfatter Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitet og University of Cambridge.

Studiet kombinerer genetik, arkæologi og kulstof-14-dateringer for at rekonstruere, hvordan udbruddene udviklede sig i de forhistoriske befolkningsgrupper.

”Baseret på pest-DNA’et, de genetiske relationer mellem ofrene, de arkæologiske analyser og kulstof-14-dateringer har vi kunnet opbygge et usædvanligt klart og komplet billede af, hvad der skete under disse udbrud,” siger førsteforfatter Ruairidh Macleod, der var ph.d.-studerende på University of Cambridge, da studiet blev udført og nu er baseret på University of Oxford.

I alt blev DNA fra Yersinia pestis, bakterien, der forårsager pest, påvist hos 18 ud af 46 individer, svarende til næsten 40 procent af befolkningen. Det er en højere forekomst end den, der er rapporteret fra visse middelalderlige massegrave med pestofre.

Mere dødelig end hidtil antaget

Forudgående studier har vist, at tidlige stammer af Yersinia pestis manglede nogle af de genetiske egenskaber, som senere gjorde det muligt for byldepest effektivt at sprede sig via lopper og gnavere. Derfor har mange forskere antaget, at de tidligste former for pest næppe kunne have forårsaget større udbrud.

Det nye studie udfordrer imidlertid denne antagelse.

Der har været debat om, hvorvidt de tidligste former for pest var milde eller alvorlige, men vores resultater viser, at disse gamle stammer allerede var meget dødelige.

På de to største gravpladser er der fundet et usædvanligt højt antal børn og unge teenagere blandt de døde – noget, der i årtier har undret de arkæologer, som har arbejdet med disse grave.

”Det usædvanligt høje antal børn, og den korte tidsperiode, hvor gravpladserne var i brug, har været et mysterium, som vi har forsøgt at løse siden 1990’erne. At opdage, at pest var årsagen, er ekstraordinært, men det giver utrolig god mening,” siger arkæolog Andrzej Weber fra University of Alberta og leder af Baikal Archaeology Project.

Kulstof-14-dateringer viser, at mange af begravelserne fandt sted inden for et meget kort tidsrum. I flere tilfælde ser søskende eller forældre og børn ud til at være døde og begravet sammen.

Særligt antigen kan have øget dødeligheden

De gamle peststammer bar også på et særligt superantigen – en toksinproducerende genetisk faktor, som ikke er fundet i senere historiske peststammer. Superantigener kan forårsage ekstreme immunreaktioner og forbindes med alvorlige inflammatoriske komplikationer, hvilket sandsynligvis har øget sygdommens alvorlighed.

”Dette fund ændrer vores forståelse af de tidligste pestudbrud. Allerede før bakterien udviklede effektiv spredning via lopper, ser disse gamle stammer ud til at have haft en potent kombination af genetiske egenskaber, som kunne gøre infektionen meget dødelig,” siger seniorforfatter Martin Sikora, lektor ved Københavns Universitet.

Resultaterne peger samlet på, at de tidligste kendte pestudbrud kan have været lige så dødelige som senere historiske former for sygdommen – især for børn – selv uden spredning via lopper.

Studiet understøtter også teorien om, at pest opstod i Central- eller Nordøstasien, før sygdommen senere spredte sig over Eurasien gennem vilde gnaverbestande. Arkæologiske fund tyder på, at disse jæger-samlere havde tæt kontakt med murmeldyr – store jordegern, som stadig kan bære pest i dag – og forskerne mener, at udbruddene kan være blevet overført direkte fra inficerede murmeldyr til mennesker.

Læs studiet ”Lethal plague outbreaks in Lake Baikal hunter-gatherers 5,500 years ago”