Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene

Luftforurening kan forårsage en bred vifte af uønskede helbredskonsekvenser såsom KOL, astma, lav fødselsvægt, kræft, hjerte-kar-sygdomme og en øget risiko for tidlig død.

Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, Dansk BørneAstma Center og Herlev og Gentofte Hospital, at selv små forskelle i mængden af luftforurening under graviditeten og de første leveår hænger sammen med dårligere lungefunktion hos børn og unge.

”Vi fandt, at børn, der var udsat for en højere koncentration af luftforurening under deres mødres graviditet og i deres første leveår, havde en øget risiko for en lavere lungefunktion, da vi målte den ved seksårsalderen,” siger studiets hovedforfatter, Marie Pedersen, lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab.

”Og børnene ser heller ikke ud til at vokse fra forskellen. Højere koncentration af luftforurening var også forbundet med lettere nedsat udvikling af deres lungefunktion gennem barndommen og i ungdomsårene.”

Et folkesundhedsproblem

Studiet er baseret på detaljeret data om flere hundrede gravide og deres børn indsamlet fra graviditeten og op til 18-årsalderen ved Dansk BørneAstma Center. Forskerne sammenholdt detaljerede beregninger af luftkvaliteten ved deres bopæle med gentagne målinger af børnenes lungefunktion gennem opvæksten.

I studiet havde forskerne fokus på bittesmå luftbårne partikler kaldet fine partikler og gassen kvælstofdioxid. Luftforurening, der blandt andet stammer fra forbrændingsprocesser, såsom trafik, industri og brændeovne samt landbrug.

Forskerne fandt, at selv relativt små forskelle i luftforureningen ved børnenes hjem var forbundet med små – men målbare – forskelle i børnenes lunger.

Et eksempel: Hvis et barn under graviditeten blev udsat for bare 2 mikrogram fine partikler mere per kubikmeter luft, så var det forbundet med knap 2 procent lavere lungekapacitet hos de seksårige.

”For det enkelte barn er en sådan forskel ikke mærkbar, men selv små, gennemsnitlige forskydninger kan have en stor betydning, når man ser på den samlede befolkning. Når vi samtidig kan se, at børn udsat for højere luftforurening også så ud til at udvikle deres lungefunktion langsommere op gennem barndommen, så er der en risiko for, at det er et potentielt folkesundhedsproblem,” siger Marie Pedersen.

”Dette studie bidrager til den voksende evidens, der peger på, at udsættelse for luftforurening – også ved koncentrationer som er relative lave – er forbundet med uønskede helbredseffekter som lungesygdomme som astma og KOL.”

Vi kan gøre noget

Ifølge Marie Pedersen peger resultaterne på, at der fortsat kan være sundhedsgevinster at hente ved at reducere luftforureningen yderligere.

For selvom vi i Danmark har nedbragt luftforurening de seneste mange år, ligger den stadig højere, end de 5 mikrogram fine partikler per kubikmeter luft, som WHO anbefaler. I studiet var den årlige gennemsnitskoncentration 9,6 mikrogram fine partikler per kubikmeter luft.

Samtidig stammer cirka 75 procent af partikelforureningen i Danmark fra udlandet.

”Luftforurening er en af de miljøfaktorer, hvor vi kender mange af kilderne og kan gøre noget. Vi har allerede forbedret luftkvaliteten mange steder, men vores resultater underbygger, at yderligere reduktioner potentielt kan være gavnlige for børns sundhed. Man kunne med fordel styrke arbejdet med at forbedre luftkvaliteten på europæisk plan,” siger Marie Pedersen. Hun tilføjer:

”Luftkvalitet, sundhed og klimaforandringer hænger tæt sammen, så mange indsatser, der sigter mod at forbedre luftkvaliteten, vil også nedsætte udledning af drivhusgasser.”

Samtidig understreger hun, at studiet ikke er en grund til, at forældre skal holde børn inden døre.

”Børn skal stadig cykle, lege og være fysisk aktive. Budskabet er ikke, at familier skal være bekymrede i hverdagen, men at vi som samfund fortsat bør arbejde for renere luft.”