Økonomer: Udsatte børn skal håbe på hjælp i januar Forskere fra Økonomisk Institut har fundet en sammenhæng mellem kommunale budgetkrav og børneindsatser. I værste fald står skrappe budgetregler i vejen for socialpolitiske principper.
Finland og Sverige som Nato-medlemmer vil gøre Danmark til en baglinjestat Kommentar af dekan Mikkel Vedby Rasmussen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, i Altinget den 31. maj 2022.
Wagner eller Adele? Generne spiller ind på vores kulturelle smag Den genetiske arv er ikke kun med til at bestemme vores køn, højde og andre fysiske karakteristika. Ny forskning viser, at generne også har indflydelse på vores kulturelle præferencer og vaner.
Regroup-seminar: Universitetets rolle i en tid med økologisk kollaps Den 17. maj 2022 afholdt Regroup et workshop-seminar omkring universitetets fremtid i en tid med økologisk kollaps.
Kapitalisme er godt for moralen Kommentar af Peter Kurrild-Klitgaard (professor, ph.d., Institut for Statskundskab) i Berlingske den 15. maj 2022.
Forskningsprojekt skal undersøge chikane i dansk politik Hvor meget fylder chikane i dansk politik – og i hvilken grad forhindrer chikane de folkevalgtes mulighed for at udføre deres politiske arbejde?
Fortæller vi altid sandheden om vores syn på andre? Projekt vil sammenligne kendte undersøgelser af befolkningens værdier og holdninger med folks reelle adfærd på internettet.
Internettets skyggeside: Hvordan deler unge ekstremt indhold på sociale medier? Et nyt forskningsprojekt på Sociologisk Institut vil afdække, hvordan unge på nettet producerer og deler hadefulde og krænkende memes.
Teologiske perspektiver på krigen i Ukraine Krigen i Ukraine italesættes af krigens parter inden for rammerne af et udpræget religiøst præget verdensbillede.
Skovbrande: Når naturen slår tilbage politisk Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond vil antropologer undersøge, hvilke politiske spor de omfattende skovbrande i Amazonas i 2019 har trukket i Brasilien, Bolivia og Peru.
Forældredilemma: Skal små børn have skærmtid? Hvorfor lokker skærmene – og hvad betyder skærmbrug for dit barns udvikling? Det har vi spurgt en række psykologiske forskere om.
Viser det franske præsidentvalg et demokrati i krise? Kun 71,9% af den valgbare franske befolkning stemte, og med 41,5% af stemmerne formåede Marine Le Pen at udfordre Macron mere seriøst end for fem år siden. Anne-Sofie Dichman, ph.d.-stipendiat ved Institut for…
Kampen mod misinformation handler ikke kun om viden, men også om identitet Artikel af professor og viceleder for SODAS Rebecca Adler-Nissen (Institut for Statskundskab) i Mandag Morgen den 23. april 2022.
Inflationen kræver hurtig handling fra centralbankerne Kommentar af lektor Søren Hove Ravn (Økonomisk Institut) i Altinget den 18. april 2022
Slaget om Kyiv viser, at den offensive opskrift ikke længere garanterer sejr Kommentar af dekan Mikkel Vedby Rasmussen (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet) i Altinget den 18. april 2022.
Sprogundervisning bliver afgørende for integrationen af ukrainske flygtninge Når de mange tusind ukrainere, der kommer til Danmark, har fået tag over hovedet, bør danskundervisningen kalde. I hvert fald hvis ukrainerne ender med at blive i Danmark.
Uheldigt at risikere Danmarks økonomiske ry ved at opgive budgetloven Debatindlæg af lektor Michael Bergman (Økonomisk Institut) i Altinget den 8. april 2022.
Sådan må man ALDRIG tænke uddannelse En reformkommission har fremlagt sine anbefalinger til, hvordan universitetsuddannelserne bør gentænkes. Forslagene hviler på en grundidé, som rektor Henrik C. Wegener er fundamentalt uenig i. På tre punkter ser han…
Hvis bilerne skal blive grønne, må de helt store hjul drejes Hvilke økonomiske håndtag skal de folkevalgte skrue på for at flytte folk over i grønne biler? Det er et forskningsteam på Økonomisk Institut i fuld gang med at opklare.
Med højere forsvarsudgifter kommer ubekvemme prioriteringer Kommentar af lektor Søren Hove Ravn (Økonomisk Institut) i Altinget den 29. marts 2022.
Ukraine bekæmper russisk propaganda med censur Ukraine har taget nogle af de mest vidtgående eksempler på censur i brug for at forsvare sig imod Ruslands informationskrig og onlinepropaganda, viser forskningsprojekt på Institut for Statskundskab.
Hvordan kan afskrækkelse bruges politisk? Afskrækkelse præger international politik og de samfund, der bruger afskrækkelse som politisk redskab. Fænomenet er højaktuelt og undersøges af Maria Mälksoo, der nu støttes af Det Europæiske Forskningsråd.
Krigen i Ukraine er en logisk følge af Putins ideologiske kamp mod Vesten Hvis man har fulgt med i, hvad Vladimir Putin sagt og skrevet om Vesten og Rusland de sidste mange år, bør invasionen i Ukraine ikke komme som en overraskelse. Det overraskende er, hvor dårligt den ser ud til at være…