Nyheder om Hjernen

Din mobil giver hjernen, hvad den helst vil have: en lind strøm af nye informationer

Det er ikke de enorme mængder af information på nettet, som distraherer dig, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Det, din hjerne ikke kan håndtere, er den alt for lette adgang til nyt indhold døgnet rundt.

Hidtil mystisk del af hjernen har indflydelse på søvn, motorik og adfærd

Det såkaldte ekstracellulære rum i hjernen er for mange en ukendt størrelse. Nu viser nyt muse-studie, at det ekstracellulære rum muligvis kan påvirke både søvn, motorik og adfærd.

En halv million danskere ramt – nu er forskere på sporet af risikogener

Forskere finder nye migrænegener, der rummer flere og mere præcise oplysninger om sygdommen hos den enkelte patient. Fremtidsperspektivet er mere målrettede behandlinger.

Vores nye professor i medicinalkemi

Sidste fredag tiltrådte Anders Bach som professor i medicinalkemi her på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi.

Forskere finder en årsag til Parkinsons sygdom

En stort gennembrud viser en årsag til, hvorfor man får Parkinsons sygdom, og kan samtidig bane vej for nye behandlinger i fremtiden.

Vandmænd er klogere, end vi troede

Vandmænd er mere avancerede, end vi hidtil har troet. Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at en særlig slags vandmænd er i stand til at lære på et langt mere komplekst niveau end antaget - på trods af kun…

Aktivitet er vigtigt for din hjerne - og for forebyggelse af Alzheimers

Blandt andet gennem motion og sund livsstil kan vi holde vores blodkar smidige, så de bevarer en god evne til at pumpe blodet rundt i kroppen. Det er ikke bare vigtigt for kroppen, men også for hjernen. Et nyt studie…

Nye hjerneceller kan erstatte syge og gamle celler. Det kan hjælpe mennesker med alvorlige hjernesygdomme

Sygdomme som Huntingtons sygdom, ALS og skizofreni er invaliderende og svære at behandle. Nu tyder forskning på, at de syge hjerneceller kan erstattes med nye, hvilket giver håb om effektive fremtidige behandlinger.

Nerveceller i hjernen kan stoppe al bevægelse i kroppen. Selv åndedrættet

I et nyt mussestudie har forskere fundet at en gruppe af nerveceller i hjernen, der kan få al bevægelse til at stoppe. Opdagelsen giver værdifuld indsigt i hvordan nervesystemet kontrollerer vores bevægelser.

Dine mundbakterier kan ende i hjernen. Nu skal tandlæger på Rigshospitalet oftere undersøge patienter

Bakterier i munden kan være årsag til sygdomme i resten af kroppen. Ny forskning fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet er nu med til at ændre behandlingsgang på Rigshospitalet.

Hjerneforsker modtager Jahre-prisen for opdagelsen af hjernens rengøringssystem

Professor Maiken Nedergaard modtager den anerkendte medicinske Anders Jahre-pris 2023 for sin banebrydende hjerneforskning, der har ført til opdagelsen og kortlægningen af hjernens eget rengøringssystem, det glymfatiske…

1,5 år senere: Holdspil på aktivitetscentre forstærker fællesskabet

Efter 1,5 år med holdspil på aktivitetscentrene i Københavns Kommune står det klart, at holdspil giver værdi for både borgere og medarbejdere. Center for Holdspil mødtes med fagmedarbejdere fra seks forskellige…

Kan regelmæssige toiletbesøg få din hjerne til at præstere bedre? Det skal et nyt forskningsprojekt dykke ned i

Forskning tyder på, at uregelmæssige afføringsvaner kan påvirke hjernens aktivitet. Nu skal YourGutBrain - et nyt forskningssamarbejde mellem Københavns og Aarhus Universitet - undersøge om yoghurt har en positiv effekt…

Deprimerede kan få dårlig hukommelse. Nu åbner studie for nye lægemidler

PET-skanning af patienter viser, at serotoninsystemet kan være ændret hos patienter med depression og dårlig hukommelse.

Fire forskere fra ILF modtager 114 millioner til hjerneforskning

Fire forskningsprojekter vil forhåbentlig bane vejen for nye behandlinger af sygdomme som Parkinsons sygdom, skizofreni, misbrug og mange andre lidelser i centralnervesystemet og hjernen

Fire forskere fra ILF modtager 114 millioner til neurovidenskabelig forskning

Fire ambitiøse forskningsprojekter kommer med støtte fra Lundbeckfonden til at give os helt nye indsigter i den menneskelige hjerne og forhåbentlig bane vejen for nye behandlinger af sygdomme som Parkinsons sygdom,…

Otte SUND-forskere får bevilget risikovillige projekter

Nytænkende forskere fra danske universiteter og hospitaler modtager for fjerde år i træk Lundbeckfondens Experiment-bevilling

Nyt forskningsprojekt skal undersøge effekten af søvn på vægt, stofskifte og indlæring hos børn

Mange børn og unge sover mindre end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Nu skal et markant nyt forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet og Rigshospitalet undersøge effekten af ekstra søvn på 6 – 9-årige børns vægt,…

Lektor Mie Kristensen modtager Inge Lehmann bevilling

Mie Kristensen har modtaget en Inge Lehmann bevilling på 2.8 mill DKK til projektet “SneakPepBBB: Sneaking peptide-drugs into the brain through build-in blood-brain barrier targeting -and permeating functionalities”.

Sådan udvikler de 20 mest almindelige psykiatriske diagnoser sig

Næsten halvdelen af alle psykiatriske patienter får en helt anden diagnose indenfor 10 år. Nye tal for diagnoser skal hjælpe med at forudse forløb for mennesker med psykisk sygdom.

Stor opdagelse om pattedyrs hjerner overrasker forskere

I et nyt gennembrud i forståelsen af pattedyrs hjerner har forskere fra Københavns Universitet opdaget noget højst overraskende: Nemlig at et livsvigtigt enzym, der forbinder hjernens signaler, tænder og slukker helt…

Selvlysende museblod skal gøre os klogere på sygdomme i hjernen

Et selvlysende protein gør det muligt at følge udviklingen i hjernesygdomme som alzheimers, hjerneblødninger og depression over tid. Det vil give bedre indsigt og mulighed for nye behandlinger.

Studie afslører, hvordan skizofreni påvirker hjernen

Forskning fra Københavns Universitet åbner for nye måder potentielt at behandle skizofreni medicinsk.

Rygceller overrasker: ”Jeg håber, at det kan sætte skub i en masse nye tanker og forsøg”

Skader på rygmarven kan være meget invaliderende. Nu viser forskning fra Københavns Universitet, at rygmarvscellerne bevæger sig anderledes, end man troede. Det kan få stor betydning for fremtidig behandling.