Nyheder om Sprog

Lyn, Bille og Lilje - øget klimabevidsthed kan nu ses i vores valg af navne

En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at vi i stigende grad giver vores børn navne, som signalerer et tæt forhold til naturen og klimaet.

Atlas – et gammelt, nyt fornavn

Populariteten af drengenavnet Atlas er på kort tid steget næsten kometagtigt, og der har været spekuleret en del i inspirationskilderne. En del af forklaringen kan dog være en særlig lydlig mode.

Med NordUng i grunnmuren

Intervju med Elisabeth Kristoffersen og Ole Kristian Skavhaug ved Cissi Klein videregående skole.

Vägar in i en nordisk didaktik

NordUng är vår sockerbit som vi surrar runt. Men varför surrar vi? Några av NordUngs utvecklingskonsulenter berättar här om varför de ville vara med och vad de har lärt sig i arbetet med projektet.

De grønlandske dialekter – forskelle og forklaringer

Månedens dialektemne er i denne måned grønlandsk. I projektet Sidste udkald – grønlandske dialekter som kulturarv samarbejder forskere fra Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), og Københavns Universitet om at beskriv…

Egtvedvej og Helleristen – lidt om mønstre i mønsternavngivning

Mens vejnavne i byområder ofte har fælles temaer i form af fugle- eller plantebetegnelser, er det ikke de eneste mønstre, der benyttes. Og nogle gange kan temaerne blandes sammen i mønstre, der ikke altid er lige klare.

Babynavnelisterne for 2024

Fredag 11. juli offentliggjorde Danmarks Statistik det årlige nyhedsbrev om babynavne. At tallene for 2024 kommer nu, skyldes at forældrene har et halvt år til at navngive eller døbe deres nyfødte.

MUST-projektets resultater kan informere beslutninger om sprogindsatser på videregående uddannelser

Fra 2020 til 2023 har projektet Modeller for undervisning i sprog som tillægskompetence (MUST) undersøgt, hvordan undervisning i sprog som tillægskompetence kan organiseres på videregående uddannelser.

Gothersgade – en kongelig forvirring

Arkiv for Navneforskning får jævnligt spørgsmål omkring gamle stednavnes betydning. Noget sjældnere spørges til stednavnes udtale. Der spørges imidlertid med jævne mellemrum til udtalen at et bestemt og velkendt…

Dramatisk datid

Dramatisk datid betegner en handling, der er momentan og mere eller mindre dramatisk, og den findes både i ældre rigsdansk og i bornholmsk, ømål og visse jyske dialekter

Leo – en ny løve i Rom

Habemus papam – vi har en pave! Den 8. maj 2025 fik den Katolske Kirke, og resten af verden, en ny pave: Leo XIV. Indtil da hed han Robert Francis Prevost, men når man bliver pave, vælger man sig et nyt navn – som oftes…

Et varmt farvel: Fejring af Pete Westbrooks 16 år hos CIP

Ved udgangen af juni 2025 går Pete Westbrook på pension, og vi vil gerne benytte lejligheden til at anerkende det uvurderlige bidrag, han har ydet til CIP.

Når dialekter skaber karakterer – om brugen af dialekt i romanen Den røde hane

Det er meget sjældent, man ser skrevet dialekt i danske romaner, især i nyere tid. En undtagelse er Ingrid Nymos roman Den røde hane, der udkom i 2024.

Møller – et dansk fornavn

Mange vil nok studse over at Møller skulle være et fornavn. Det er da også et af de mest almindelige efternavne i Danmark, faktisk det hyppigste efternavn som ikke er et sen-navn.

Besøg fra Umeå Universitet

CIP havde besøg af Frankie Ekerholm fra Umeå Universitet, 3.-11. april 2025. Formålet var udveksling af erfaringer og inspiration fra CIP til gennemførelse af sprogprojekt for medarbejdere på Umeå Universitet.

Udspekulerede narreærindeord – vogt dig hvis du ikke vil være til grin

Hvorfor og hvordan bliver man egentlig narret? Ved at se på de over 50 registrerede ord (og udtryk) for narreærinder der findes i Ømålsordbogens samlinger, kan man blive klogere.

Esrum – et eksempel på dansk rum-forskning

På den nordligste del af Sjælland ligger Esrum Sø. I dag er Esrum en beskeden landsby, men i middelalderen lå her et af landets betydeligste klostre, og det har ført til sindrige spekulationer om navnets oprindelse –…

Hvad sprog på skilte betyder for turister

Denne måneds klumme handler om, hvordan lokale og globale sprog kan have forskellig betydning i en turismekontekst.

Jytte – et særligt dansk navn

Jytte kommer af det tyske navn Jutta, men er en særlig dansk udvikling. Udviklingen er dog ikke helt ligetil, og det er heller ikke helt åbenlyst hvorfor Jytte pludselig blev et modenavn i 1900-tallet.

Kram, kredit og kræmmer – og andre ord for handel

Man har nok altid handlet, men har handel nogensinde fyldt så meget som nu, hvor nogen tilsyneladende mener, at alt er til salg? Langt tilbage i tiden drev man især tuskhandel, dvs. byttehandel, men hvilke ord har været…

Mere dansk til internationale medarbejdere på KU

CIP tilbyder fremadrettet en gratis workshop i dansk hvert semester for internationale medarbejdere. Vi har netop afholdt workshoppen, "Dansk til møder", for at hjælpe dem med at deltage mere aktivt i møder på dansk.

Ny bog fortæller de færøske håndskrifters historie

Sprogforsker Seán Vrieland står bag den første samlede fremstilling af de færøske håndskrifters historie – fra middelalderens love til de første tekster på det nye færøske skriftsprog i 1800-tallet. Bogen dokumenterer…

”Norden gør Europakortet større for os, og nordisk integration er et svar på krisen!”

Af Mischa Sloth Carlsen (projektleder, NordUng). Nordisk integration I åbningstalen af Karen Ellemann, generalsekretær for Nordisk Ministerråd, blev temaet nordisk integration slået an, hvilket gav genklang i hele…

Blæsenborg – spredt for alle vinde

I omegnen af bebyggelsen Tommerup på Fyn findes på Videnskabernes Selskabs Originalkort (VSKOrig) fra 1775 en række påfaldende gårdnavne. Især navne med efterleddet -borg – som dog ikke har meget med fæstninger at gøre.