Nyheder om Historie

Favrskov Kommune – og andre kommuners navne

Favrskov kommune blev i 2007 navngivet efter en lokal herregård, da 5 østjyske kommuner blev slået sammen. Men at samle kommuner under ét enkelt usammensat navn, går på mange måder imod den historiske tendens.

Da vi begyndte at tale dansk

Denne udgave af månedens emne handler om hvornår dansk blev et sprog, og hvilke samfundsmæssige forandringer der muligvis kan forklare hvordan det gik til.

Ny udstilling: Livet på Landbohøjskolen 1858-1951.

Kirken var 1700-tallets distriktspsykiatri

Det var ofte den lokale præst, som var med til at diagnosticere og behandle personer med psykiske lidelser i 1700-tallet. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.

Sennels – et sælsomt navn

Årets Landsby 2025, Sennels i Thy, bærer et navn, som umiddelbart kan være svært at gennemskue, ligesom det kan være vanskeligt at datere. Men sprogligt set har det fulgt en udvikling, som kendes fra mange andre steder …

Videooptagelse af samtale mellem Una Canger og Magnus Pharao

Fjerde møde i møderækken Valg og Vilkår, en samtale mellem Una Canger og Magnus Pharao, kan nu ses som videooptagelse.

At pege på maniculaer i AM 76 8vo

Marginalier er en populær metode at interagere med en tekst på. I håndskriftet AM 76 8vo vises flere maniculaer; en form for marginalia der – bogstaveligt talt – peger på teksten.

Atlas – et gammelt, nyt fornavn

Populariteten af drengenavnet Atlas er på kort tid steget næsten kometagtigt, og der har været spekuleret en del i inspirationskilderne. En del af forklaringen kan dog være en særlig lydlig mode.

Egtvedvej og Helleristen – lidt om mønstre i mønsternavngivning

Mens vejnavne i byområder ofte har fælles temaer i form af fugle- eller plantebetegnelser, er det ikke de eneste mønstre, der benyttes. Og nogle gange kan temaerne blandes sammen i mønstre, der ikke altid er lige klare.

Gothersgade – en kongelig forvirring

Arkiv for Navneforskning får jævnligt spørgsmål omkring gamle stednavnes betydning. Noget sjældnere spørges til stednavnes udtale. Der spørges imidlertid med jævne mellemrum til udtalen at et bestemt og velkendt…

Videooptagelse af samtale mellem Kirsten Hastrup og Frans Gregersen

Tredje møde i møderækken Valg og Vilkår, en samtale mellem Kirsten Hastrup og Frans Gregersen, kan nu ses som videooptagelse.

Hvad er queer i queerhistorie?

Københavns Universitet og Roskilde Universitet dannede rammen om den internationale konference Queer Pasts: What’s Queer in Queer History

Forskere fra RUC og KU går sammen om konference om queerhistorie

Roskilde Universitet og Københavns Universitet samarbejder om at præsentere og diskutere forskning på den fælles konference ’Queer Pasts: What’s Queer in Queer History?’.

Debatarrangementer sætter fokus på adgang til viden og uddannelse

I anledning af 150-årsjubilæet for kvinders adgang til Københavns Universitet har studerende fra Tilvalg i Køn, Seksualitet og Forskellighed – i samarbejde med undervisere på Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed…

To bogudgivelser og en podcast

I foråret 2025 byder projektet på hele to bogudgivelser og lancering af en podcast-serie i samarbejde med Third Ear.

Åbning af særudstilling: Lyden af København – Støj, Stemmer og Stilhed

Fredag den 16. maj 2025 åbner særudstillingen Lyden af København – Støj, Stemmer og Stilhed på Københavns Museum.

Møller – et dansk fornavn

Mange vil nok studse over at Møller skulle være et fornavn. Det er da også et af de mest almindelige efternavne i Danmark, faktisk det hyppigste efternavn som ikke er et sen-navn.

Udspekulerede narreærindeord – vogt dig hvis du ikke vil være til grin

Hvorfor og hvordan bliver man egentlig narret? Ved at se på de over 50 registrerede ord (og udtryk) for narreærinder der findes i Ømålsordbogens samlinger, kan man blive klogere.

Esrum – et eksempel på dansk rum-forskning

På den nordligste del af Sjælland ligger Esrum Sø. I dag er Esrum en beskeden landsby, men i middelalderen lå her et af landets betydeligste klostre, og det har ført til sindrige spekulationer om navnets oprindelse –…

Jytte – et særligt dansk navn

Jytte kommer af det tyske navn Jutta, men er en særlig dansk udvikling. Udviklingen er dog ikke helt ligetil, og det er heller ikke helt åbenlyst hvorfor Jytte pludselig blev et modenavn i 1900-tallet.

De politiske partier indtog gaderne i 1930’erne – og det endte ofte i vold

I 1930’erne begyndte danske ungdomspartier at marchere i gaderne, og deres optog blev ofte fulgt af voldelige kampe med politiske modstandere. Gadeaktivismen var dog ikke kun de unges værk; den var en central del af de…

Kram, kredit og kræmmer – og andre ord for handel

Man har nok altid handlet, men har handel nogensinde fyldt så meget som nu, hvor nogen tilsyneladende mener, at alt er til salg? Langt tilbage i tiden drev man især tuskhandel, dvs. byttehandel, men hvilke ord har været…

Ny bog fortæller de færøske håndskrifters historie

Sprogforsker Seán Vrieland står bag den første samlede fremstilling af de færøske håndskrifters historie – fra middelalderens love til de første tekster på det nye færøske skriftsprog i 1800-tallet. Bogen dokumenterer…

Drilleri og magt ved Christian 5.s hof

Hvis man var til pruttepuder og vandsjask, var det danske hof et skægt sted at være sidst i 1600-tallet. To ph.d.-studerende har som de første undersøgt og beskrevet Christian 5.s ’buksevandsstol’, der gav kongens gæste…