5. april 2024

”Drop industri-landbrug”: Kæmpestudie fastslår at mennesker og miljø har bedst af varieret landbrug, men bundlinjen trives også

Landbrug

Blandede dyrehold og afgrøder, blomsterstriber og naturområder, vand- og jordforbedringer og meget andet: Nyt globalt kæmpestudie ledt af Københavns Universitet sammen med Hohenheim Universitet har undersøgt effekten af diversitet i landbrug. Konklusionen er lysende klar: De positive effekter stiger for hvert tiltag, og negative effekter er svære at finde.

Får græsser på en mark og gøder jorden for afgrøder
Får tilfører en mark i Californien nye næringsstoffer på naturlig vis. Foto: Olivia Smith

Laura Vang Rasmussen fra Københavns Universitet kan endelig tørre sved af panden efter 4 år som bindeled mellem 58 forskere på fem kontinenter og ledende første-forfatter til et kæmpe landbrugsstudie, der har samlet data fra 24 forskningsprojekter, sammen med kollegaen Ingo Grass fra Universitetet i Hohenheim

Nu har det hårde arbejde endelig båret frugt. Deres forskningsartikel er netop udkommet i det prestigefyldte tidsskrift SCIENCE, og kan på det yderst solide datagrundlag levere et klart budskab til landbruget:

”Drop monokultur og industriel tænkning og variér jeres landbrug – det betaler sig,” som Laura Vang Rasmussen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning udtrykker det.

Mand  holder okse i halen på en mark
Græsning roteres i lille landbrug i Colombia. Foto: Juan Arrendondo

”Vores resultater af det her omfattende studie er overraskende klare. Vi ser kun ganske få negative effekter af diversificering af landbrug, men derimod meget markante fordele. Og det gør vi i særdeleshed når to, tre eller flere tiltag kombineres. Jo mere, desto bedre - især når det gælder biodiversitet og fødevaresikkerhed,” forklarer hun.

Fakta: Diversificering i landbruget - strategier og tiltag
Forskningsartiklen har samlet data om effekten af mere end 20 forskellige typer tiltag inden for fem diversificeringsområder.

Områder

Tiltag

Dyrkning af flere forskellige afgrøder: Rotation af afgrøder
Rotation af mere end 2 afgrøder
Dækafgrøder
Ikke-afgrøde diversificering: Hække
Læhegn
Blomsterstriber
Billebanker
Græsstriber
Andre gavnlige tiltag (fx træer).
Forbedring af jordens frugtbarhed: Tilførsel af husdyrgødning,
- kompost
- grøn gødning
- inokulant
- biokul.
Brug af afgrøderester,
- jorddække
- næringsstof-mobiliserende planter.
Andre gavnlige tiltag.
Integration af husdyr: Et antal husdyrarter, herunder f.eks. kvæg, heste, grise, geder, får, fjerkræ, æsler, fisk og bier
Beskyttelse af vandressourcer:

Terrassering
Permanent jorddække
Volde
Kontur-landbrug
Andre gavnlige tiltag

De største positive effekter ser forskerne på fødevaresikkerhed, skarpt efterfulgt af biodiversiteten. Men også levevilkårene på de involverede landbrug blev signifikant forbedrede.

Blandt de mange strategier markerede blandede dyrehold og forbedringer af jorden sig med de fleste positive udfald.

Ingen skade på udbytte – og klart bedre fødevaresikkerhed

Tidligere studier af diversificering i landbruget har ifølge forskeren enten undersøgt de socioøkonomiske effekter eller de miljømæssige. Det nye studie har som noget nyt set på effekterne over en bred kam. Og resultaterne er overraskende positive.

”Diversificering af landbruget har jo tidligere været beskyldt for måske at være nok så positivt for biodiversiteten, men også for at have nogle negative sider - især for ikke at kunne opnå et tilstrækkeligt højt udbytte. Men det vi rent faktisk ser er, at der ikke er noget udbyttetab i landbruget fra de forskellige diversificeringsstrategier - heller ikke når vi inkluderer data fra europæiske storskala-landbrug, ”siger Ingo Grass fra Hohenheim Universitet.

Blomsterstriber langs jordbærmark
Flerkultur jordbærplantage med blomsterstriber. Foto: Claire Kremen

Faktisk viser tallene, at når det gælder små landbrug og områder med meget opdyrket land, kan mere varieret landbrug fremme fødevaresikkerheden markant. Det kan der, ifølge forskerne, være en række årsager til.

”Et eksempel er frugttræer, som plantes på majsmarker i Malawi, der kan være med til at give landbrugsfamilier bedre fødevaresikkerhed i form af bedre kost og ernæring. Dels fordi de spiser frugterne selv, og fordi træerne generer ekstra indtægter, når de sælger frugterne på markeder. Indtægter der giver småbønderne købekraft til andre fødevarer,” siger Laura Vang Rasmussen.

Kæmpe datamateriale viste positive effekter i par

De 58 forfattere i studiet har alle deltaget aktivt i at udforme studiet og sikret en robust og troværdig sammenfletning af de mange datasæt spredt ud over verden - fra majsproduktion i Malawi, gummitræer i Indonesien, kvæghold i Colombia og til vinterhvede i Tyskland.

 

”Studiet forener mange forskellige situationer i de mange datasæt, vi har brugt. I Malawi har vi data om fødevaresikkerhed udtrykt fx i det antal af måneder småbønder ikke har haft mangel på mad. Sådanne tal findes af gode grunde ikke i data fra fx store europæiske landbrug, hvor vi i stedet har udbytte-data, som afkastet fra marker med vintersået hvede i Tyskland, forklarer Laura Vang Rasmussen og fortsætter:

”Men pointen er, at når vi kigger på tværs af alle datasæt, så viser vores resultater, at de forskellige kombinationer af diversificerings-tiltag, der forbedrede biodiversiteten også øgede fødevaresikkerheden eller som minimum ikke havde negativ virkning på udbyttet,” forklarer Laura Vang Rasmussen.

Forskerne har nemlig også undersøgt, hvilke diversificeringsstrategier, der kan resultere i ’par’ af gunstige udfald (win-win). Deres data viste at tiltag, der fremmer landbrugenes biodiversitet, i tilsvarende grad også forbedrer fødevaresikkerheden.

De så desuden også et positivt sammenfald mellem forbedringer af biodiversitet og af folks velvære eller levevilkår (wellbeing).

Effekt i landbrug med og uden naturområder

For at undersøge, hvorvidt det omgivende landskab influerer effekterne af diversificeringsstrategier, tog studiet som noget nyt også højde for tre forskellige typer af landskaber som landbrugene befandt sig i:

Områder med høj grad af kultivering og dermed meget lidt natur, en kategori i midten, hvor landskabet er blandet, og områder i den anden ende af skalaen, hvor landskabet på og omkring landbruget bærer præg meget uberørt natur.

Hidtil har tesen været, at diversitetstiltag i landbrugene kun ville have rigtig god effekt på biodiversiteten i den midterste type af landskab, og det var da også her forskerne registrerede den bedste effekt.

Men faktisk viser studiet, at diversificeringsstrategier giver god mening i mange forskellige kontekster. Selv i landskaber med forholdsvis meget natur, er der positive effekter at opnå for biodiversitet.

 

 
”Det er jo et dejligt enkelt budskab at kunne give videre til små som store landbrug overalt - om det sydamerikanske eller afrikanske småbønder eller avancerede europæiske landbrug, så er der masser af positive effekter at hente, ved at indføre de her forskellige strategier – og meget lidt at frygte. Det er jo enormt positivt, at der er så meget forskelligt, man kan tage fat på, og at biodiversitet generelt ser ud til at gå hånd i hånd med levevilkår og fødevaresikkerhed,” lyder det fra Ingo Grass.

Får rydder op på marker inden beplantning
Får hjælper med at rydde op efter høsten. Foto: Olivia Smith

Dette bakkes op af Professor Zia Mehrabi fra University of Colorado Boulder og Professor Claire Kremen fra University of British Columbia, der er fælles seniorforfattere til studiet:

"Ved at succesfuldt samle førende landbrugsforskere verden over og syntetisere deres data, kan studiet levere dokumentation til politikere verden over for en levedygtig transformation af landbruget," siger Professor Zia Mehrabi. Han bliver bakket op af Professor Claire Kremen fra University of British Columbia:

"Studiet kaster lys over virkelige landbrugsforhold i mange forskellige regioner og sammenhænge over hele verden. Med de tydelige positive effekter af disse diversificeringsstrategier peger det på, at regeringer og virksomheder bør investere mere i at tilskynde landmænd til at gøre brug af sådanne strategier, der faktisk vil hjælpe dem og samtidig fremme bæredygtighed og planetens sundhed," siger hun.

Bag forskningen: 

Laura Vang Rasmussen fra Københavns Universitet og Ingo Grass fra Universität Hohenheim er fælles første-forfattere til studiet.

Professor Zia Mehrabi, fra University of Colorado Boulder og Professor Claire Kremen fra University of British Columbia er seniorforskere på studiet, og bidrog til at samle det store internationale forskerhold i National Socio-Environmental Synthesis Center i USA, der er støttet af National Science Foundation.

Se resten af den omfattende forfatterliste i studiet: https://www.science.org/doi/10.1126/science.adj1914

Kontakt

Laura Vang Rasmussen
Lektor
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
lr@ign.ku.dk
+45 35 32 58 60

Prof. Dr. Ingo Grass
Fachgebiet Ökologie Tropischer Agrarsysteme
Universität Hohenheim
ingo.grass@uni-hohenheim.de
+49 711 459 22385

Kristian Bjørn-Hansen
Journalist og Pressekontakt
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
kbh@science.ku.dk
+45 93 51 60 02

Emner

Læs også