Nyheder om Biodiversitet

SUND får 15 mio kr til forskning i bæredygtig udvikling i Arktis

Tre forskningsprojekter på SUND modtager støtte fra DFF til at styrke den bæredygtige udvikling i Arktis.

AI kan nu være vores øjne og ører i skoven og under vandet

Lyde fra dyrelivet kombineret med kunstig intelligens kan revolutionere overvågningen af biodiversitet både på land og i vand, lyder det fra forskere fra Københavns Universitet. Ved at analysere lyde fra dyrelivet kan A…

Syv nye frøarter opdaget på Madagaskar: Lyder som noget fra Star Trek

Et internationalt forskerhold med en forsker fra Københavns Universitet har opdaget syv nye træfrø-arter. Frøerne skiller sig ud fra mængden med et mærkværdigt højfrekvent fløjtende kald, der får dem til at lyde som…

Loppefrø, glas-pygmæfisk og humlebiflagermus: Forsker vil løse gåden om skrumpede dyr

Loppefrøen er et af verdens mindste hvirveldyr på under en centimeter, men har stort set samme organer og funktioner som dyr der er 1000 gange større. Ekstrem formindskelse af kropsstørrelse ses overalt i naturen, men…

Myggeart opdaget i 40 millioner år gammelt rav er en sjælden perle

En Vestjysk ravsamler fandt i 1960’erne et unikt myggefossil uden at vide det. Nu har forskere fra Københavns Universitet undersøgt det ca. 40 millioner år gamle rav, som indeholder det første fossil af en rovsvampemyg…

Næsten erklæret uddød: Yderst sjælden bi genopdaget efter 50 år

Et forskerhold fra Københavns Universitet har genopdaget den udryddelsestruede overdrevsvejbi i Jægerspris på Nordsjælland. Bien er sidst set i Danmark i 1973 og ville om få år være erklæret nationalt uddød. Fundet pege…

Plettet toprovdyr er presset af grinende flokjæger – og det er vores skyld

Leoparden, som i forvejen er i nedgang, taber konkurrencen til hyænen, når der er mennesker i nærheden. Og fordi vi mennesker æder os mere og mere ind på dyrenes territorier, er vi med til at forskubbe balancen i…

Med en halv milliard i ryggen skal forskere finde afgrøder, der kan klare klimaforandringerne

Nyt forskningsprojekt skal udnytte miljø-DNA til at forstå, hvordan vi bedre kan udvikle afgrøder, der er modstandsdygtige over for klimaforandringer. Projektet ledes af KU og professor Eske Willerslev og modtager mere…

Håbet er lysegrønt, men gælder det også fremtidens insekticider?

Det synes ubegribeligt, at op mod halvdelen af verdens fødevareafgrøder går tabt på grund af insekter – enten direkte eller indirekte via insektbårne plantesygdomme. Omvendt er det nemt at forstå, at vi derfor har et…

Bogudgivelse

Professor Kaj Sand-Jensen fra Biologisk Institut har sammen med botaniker og illustrator Jens Christian Schou skrevet bogen 'Fra bakterier til blomsterflor - plantelivets opståen og udvikling fra urtid til nutid". Den…

Økonom: Vi overser varer fra skoven for milliarder af kroner

Vi kan ikke se skoven for bare træer. Skoven skaber mange andre naturprodukter end tømmer – produkter, som udgør værdier for hundredvis af milliarder. Men det er værdier, der undgår vores opmærksomhed, da produkterne er…

”Drop industri-landbrug”: Kæmpestudie fastslår at mennesker og miljø har bedst af varieret landbrug, men bundlinjen trives også

Blandede dyrehold og afgrøder, blomsterstriber og naturområder, vand- og jordforbedringer og meget andet: Nyt globalt kæmpestudie ledt af Københavns Universitet sammen med Hohenheim Universitet har undersøgt effekten af…

Økonomer vil tillægge naturen større værdi

Den etablerede økonomiske praksis undervurderer systematisk naturens samfundsøkonomiske værdi, mener en international kreds af økonomer. I tidsskriftet Science foreslår de en ny beregningsmodel.

Fugle har tilpasset sig menneskelig aktivitet gennem årtusinder

I overgangen fra den sidste istid, fra omkring 14.500 til 10.500 år siden, skabte stenalderfolk i det østlige Jordan ved et tilfælde et levested for fugle ved at høste planter, som gav fuglene plads til at blive og yngl…

Det søfarende svin: hvordan kom penselsvinet til Madagaskar?

Afrika rummer en enorm mangfoldighed af store pattedyr, men hvordan de evolutionært er forbundne og over tid har bevæget sig på tværs af kontinentet forbliver ofte en gåde. Et nyt videnskabeligt studie ledet af forskere…

Hornmaskebi genfundet i Odense efter århundreders fravær

Hornmaskebi (Hylaeus cornutus) er genfundet i Danmark efter 109 års fravær. Forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet fandt de små enlige bier inde i plantestængler i…

Bæredygtighedskrise kræver gentænkning af undervisning og pædagogik 

Den naturvidenskabelige logik og selvforståelse spænder ben for bæredygtighedsundervisning, der har brug for at vække både følelser og sanser. Nyt MONA tema-nummer er på vej ud til abonnenter.

Skovgenopretning giver fattige i landdistrikterne en vitaminindsprøjtning

Genopretning af skov har stor indvirkning på både miljø og mennesker. En ny undersøgelse fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet (IGN), kaster lys over, hvordan skovgenopretning kan…

Den har parringsorgan som en oplukker: Ny art opkaldt efter Carlsberg

Seks nye arter af biller er opdaget i Sydamerika af forskere fra Københavns Universitet. Den ene har et helt speciel parringsorgan, som har fået forskerne til at opkalde arten efter ølgiganten Carlsberg. Der er stærkt…

Postdoc: Vi skal ikke glemme mennesket, når vi kæmper for at bevare dyr og natur 

Arbejdet med naturbevarelse har historisk undertrykt mennesker for at beskytte naturen. Vi har brug for at naturbevarelse tager hensyn til kultur-diversitet såvel som biodiversitet, siger postdoc Federica Bocchi.

Landskabsarkitekternes afgangsudstilling viser løsninger på de store samfundsmæssige udfordringer

Fra den 11. - 14. oktober løber Landskabsarkitekternes afgangsudstilling 2023 af stablen på Frederiksberg Campus. På udstillingen viser de nyuddannede landskabsarkitekter fra Københavns Universitet, hvordan…

Vi har mistet tre ud af fire steder med sjældne sommerfugle

På bare 26 år er udbredelsen af sjældne sommerfugle skrumpet med 72% i det østlige Danmark. Adskillige arter er udryddelsestruede. Og naturbeskyttelsen har ikke virket. Sådan lyder konklusionen af en omfattende…

Vatpinde afslører biodiversitet i dybe regnskove

Vatpinde, som dem der blev brugt til tests under COVID-19-pandemien, kan blive et værdifuldt værktøj i den accelererende biodiversitetskrise. Ved at stryge blade med vatpinde kan man nemlig indsamle DNA fra over…

Det vrimler med verdens mest sejlivede dyr i Danmark

Det er fundet på Mount Everest, på bunden af dybe have – ja, selv i rummet. Det mikroskopiske bjørnedyr har en uhørt evne til at overleve i de mest fjendtlige miljøer i verden og findes i stort antal i Danmark, viser ny…