Forskere på jagt efter super Aloe vera – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2010 > 2010.1 > Forskere på jagt efter...

12. januar 2010

Forskere på jagt efter super Aloe vera

Aloe vera har været kendt for sin helende effekt siden oldtiden – nu skal forskere på Københavns Universitet ved hjælp af DNA-teknologi opspore nye beslægtede plantearter med endnu bedre lægemiddelegenskaber. Aloe vera plante fotograferet fra oven

– Traditionelt har man benyttet Aloe vera for at få en sårhelende, antibakteriel og antiinflammatorisk effekt. Helt tilbage til 1.500 år før vores tidsregning er der historiske kilder, som fortæller om brugen af plantesafterne til behandling af hudproblemer, brandsår og forstoppelse i oldtidens Egypten, fortæller ekspert i plantesystematik Nina Rønsted, der er lektor på Institut for Medicinalkemi, Det Farmaceutiske Fakultet.

EU har netop bevilget 1,6 millioner kroner til Aloe-forskningsprojektet, der ledes af Nina Rønsted og lektor Anna K Jäger. Forskernes mål er at finde 'den nye Aloe vera' – altså en plante der rummer endnu bedre lægemiddelegenskaber end den allerede kommercielt kendte plante.

En stor familie

Den vidt forgrenede planteslægt Aloe er meget mere end Aloe vera, der i dag benyttes i talrige hudplejeserier og kosmetiske produkter. Der findes omkring 500 Aloe-arter i Afrika, på den arabiske halvø og på Madagascar.

Planterne indeholder forskellige typer af virksomme stoffer, som forskere nu skal blive klogere på i et samspil mellem den nyeste DNA-teknologi og gammelkendt viden om brug af lægemiddelplanter blandt den oprindelige befolkning på det afrikanske kontinent.

Afrika afhængig af planter

I Afrika bliver de omkring 130 vildtvoksende Aloe-arter benyttet i den traditionelle folkemedicin. De danske forskere skal nu hjælpe de lokale med at finde ud af hvilke arter, der virker bedst mod konkrete lidelser.

– Op mod 80 procent af Afrikas befolkning er – af både kulturelle og økonomiske årsager – afhængige af naturen som leverandør af lægemidler. De produkter der findes på markedet er uoverkommeligt dyre, og afstandene i Afrika store; der er langt mellem hospitaler og apoteker, fortæller Nina Rønsted.

Forskerne vil undersøge omkring 200 Aloe-arter systematisk på tværs af stamtræer og geografiske forekomstområder i Afrika. Her bliver feltet indskrænket til omkring 50 arter, der illustrerer mangfoldigheden i slægten. Disse udvalgte planter skal derefter testes for kemiske indholdsstoffer og biologisk aktivitet.

– Den gel der kan presses ud af Aloe-plantens blade indeholder en lang række forbindelser. Vi skal først og fremmest undersøge indholdet af anthraquinoner, der har antibiotisk effekt og polysaccharider, der har antiinflammatorisk og sårhelende effekt, forklarer Nina Rønsted.

Bæredygtig produktion

Aloe-planterne skal forskerne selv indsamle i Afrika eller hente i Københavns Universitets botaniske have, der er i besiddelse af en helt enestående samling.

– Mange Aloe-planter er truede, og derfor er det en stor fordel at benytte levende samlinger, så vi undgår at høste de udryddelsestruede planter. Det er altid dilemmaet inden for vores forskningsfelt. Hvordan sikrer vi en bæredygtig forskning i naturens ressourcer og på sigt produktion af de gavnlige lægemiddelstoffer i samarbejde med lægemiddelindustrien? spørger Nina Rønsted.

De lokale medicinmænd benytter naturligvis de tilgængelige planter – men måske er der større aktivitet i en plante på den anden side af kontinentet? Forskerne vil derfor undersøge, om man med fordel kan dyrke de mest aktive Aloe-arter og lade de sjældne og truede vilde arter stå.