18. juni 2010

Kinesiskstuderende ønsker andet billede af Kina

Kinastudier - studenterinterview

Netop hjemvendt fra tre måneders feltarbejde i Beijing sidder kinesiskstuderende Vibe Drostgaard i øjeblikket og skriver speciale på livet løs. Hun ser frem til, at hun, om nogle ganske få måneder, kan komme ud og bruge sin store viden om Kina og kineserne – og måske endda hjælpe omverdenen til at blive lidt klogere på riget i midten. 

Vibe Drostgaard

I øjeblikket slår studerende Vibe Drostgaard sine folder i København, hvor hun er godt i gang med specialeskrivningen på Kinastudier. Men ellers er en del af den 25-årige studerendes studier foregået i Beijing, hvor hun sammenlagt har tilbragt et helt år af sin uddannelse. Dels som udvekslingsstuderende og praktikant og dels i forbindelse med det feltarbejde, hun har lavet til sit speciale om diskriminering og stigmatisering af interne kinesiske migranter med HIV/AIDS i Kina.

Vestlig kultivering efter OL

Vibe Drostgaard har sammenlagt tilbragt over et år i Kina, som hun er meget fascineret af.

- Jeg er ret vild med, at kineserne er så venligt og stolt et folk, der holder fast i deres traditioner. Selvom mange af dem, er meget interesserede i vesten, så glemmer de ikke, hvor de kommer fra, fortæller hun.

Hun tilføjer, at der selvfølgelig også er ting, som hun synes er mindre fantastiske ved Kina, men på en eller anden måde, så bidrager alle de forskellige historier, både de positive og de negative, til det fulde billede af Kina.

- Jeg synes da fx heller ikke, som mange andre besøgende fra vesten, at det er helt fantastisk, at kineserne spytter på gaden. Men når man ved, hvorfor de gør det, så får man faktisk også sympati for det, fortæller hun og forklarer, at spytteriet hænger sammen med, at man ifølge gammel kinesisk medicin ikke må holde noget dårligt tilbage – og altså i dette her tilfælde spyttet.

- Men det er sådan, at jo mere kultur og uddannelse du har, jo mindre gør du det. Og efter Kinas værtskab ved OL har der generelt været mere fokus på opdragelse og på ting som fx at holde tilbage for rødt, at holde køen til metroen etc. Der er en form for vestlig kultivering i gang – det er nok en meget almindelig udvikling i det her globaliserede samfund, vi lever i, mener Vibe Drostgaard.

Slut med at skifte bleer

Det var i løbet af et au pair-ophold i Nordafrika, at Vibe Drostgaard fandt ud af, hvad hun skulle læse. Hun var barnepige for en dansk-engelsk familie, hvor begge forældrene var akademikere. Og de rådede hende til at tage sig sammen og komme tilbage på skolebænken.

- Men det er ikke sådan, at jeg altid har drømt om at læse Kinesisk eller altid har været draget af kinesisk kultur. Men jeg var ret sikker på, at jeg skulle læse noget, der havde med sprog at gøre. Jeg har rejst en del i Thailand i mine ferier og været meget fascineret af den asiatiske mystik, og jeg overvejede derfor at læse Thai. Men jeg fandt ud af, at det nok ville være sjovere at læse Kinesisk, når man nu også skal beskæftige sig så meget med landets historie og kultur, fortæller den 25-årige næsten-kandidat.

Trygt udvekslingsophold

På Kinastudier læser man det første år i København, men allerede på tredje semester tager hele årgangen til Beijing.

- Vi var 16 danske kinesiskstuderende, der tog af sted sammen på tredje semester, og det giver rigtig meget på det tidspunkt i ens uddannelse, at man har fire timer om dagen, hvor der kun bliver undervist på kinesisk af kinesiske undervisere. På det tidspunkt kan man jo nærmest kun lige sige, hvad man hedder, så det er lidt voldsomt at blive kastet ud i. Men ens sprog udvikler sig eksplosivt, når man først er i miljøet, og der er kinesere alle vegne, fortæller Vibe Drostgaard, der tilføjer, at det var en kæmpe bonus og meget trygt, at rejsen på tredje semester er en tilbagevendende begivenhed på instituttet, og at den er arrangeret og lagt i faste rammer på forhånd.

Og så gør sådan en tur en masse godt for studiemiljøet – især på et fag, hvor der ikke er så mange studerende.

- Jeg startede på et rigtig godt hold, hvor vi er en gruppe studerende, der er blevet venner, og som har fulgtes ad det meste af vejen. Og vi vil altid have Beijing sammen, fortæller Vibe Drostgaard.

Unuanceret fremstilling af Kina

I begyndelsen var Vibe Drostgaards primære interesse at lære sproget.

- Men nu tænker jeg, at det spændende er kombinationen af at kunne sproget og bruge det i en kulturel sammenhæng. Det er fx meget interessant at følge med i pressens kritiske forhold til Kina. Når jeg diskuterer Kina med andre mennesker, finder jeg ofte mig selv i en forsvarsposition, for der cirkulerer så mange forkerte oplysninger, som det primært er medierne, der er skyld i. Jeg prøver på ingen måde at skjule alle de dårlige ting, der også er, men ofte stikker tingene en smule dybere, mener hun og fortsætter:

- Vi kritiserer altid Kinas mangel på demokratisering og deres overtrædelse af menneskerettighederne, men der foregår også mange gode ting i Kina. Og selvom fx 'et-barns-politikken' er en overtrædelse af menneskerettighederne, kan man også omvendt sige, at hvis de ikke havde den politik, ville de være afsindigt mange flere mennesker i Kina, og der ville være alt for crowded. Og i forhold til, at de er 1,3 milliarder mennesker, så går det meget godt infrastrukturmæssigt, siger hun og sammenligner landet med et andet asiatisk befolkningstungt land:

- Jeg har også været i Indien, og her ligger der jo mennesker på vejene og dør. Der er store huller i vejene og er mennesker og hunde overalt, og jeg følte mig bestemt ikke tryg. Derimod har jeg aldrig gået på gaden i Beijing og følt mig utryg, og folk er meget venlige og søde, fortæller hun og tilføjer:

- Pressen er meget hurtig til at drage konklusioner, og jeg savner et mere nuanceret billede af Kina, i stedet for at de altid er de onde.

Specialeaflevering – og hva' så?

Vibe Drostgaard afleverer sit speciale til efteråret, men hvad der derefter skal ske, er hun endnu ikke sikker på.

- Jeg håber, at jeg kan få foden inden for hos nogle af alle de virksomheder og organisationer, der arbejder med det kinesiske marked i de her år. Jeg har forskellige kulturfag som sidefag, så det ville være oplagt at arbejde som sådan en slags kulturkender og ekspert i Kina. Der er mange virksomheder, der brækker nakken på at tage derud, fordi alting er så anderledes. Jeg kunne hjælpe med konkret input til simple ting som, hvordan man holder et møde, hvordan den hierarkiske opdeling i kinesiske virksomheder fungerer, hvordan finder man en lejlighed eller kontakter postvæsnet for at få sin avis leveret eller hvordan man får en bil kørt ud til 'Muren' med sine gæster etc.

- Jeg er ikke ekspert på hele Kina, men jeg har været længe i landet, og jeg har et stort netværk, hvilket er enormt vigtigt. Helt basale ting kan være rigtig svære, hvis man ikke ved, hvad man skal gøre. Og den slags små detaljer kan være afgørende for, om man har succes eller ej.