Ny opdagelse afslører, hvorfor det gode kolesterol er godt – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2011 > 2011.6 > Ny opdagelse afslører,...

23. juni 2011

Ny opdagelse afslører, hvorfor det gode kolesterol er godt

Folkesundhed

Forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet har sammen med internationale kolleger opdaget et lille molekylært håndtag på det gode HDL-kolesterol, som giver det gode kolesterol sine gavnlige egenskaber. Forskerne skal nu se nærmere på opdagelsen, som meget vel kan være afgørende for HDL-kolesterolets gavnlige effekter.

Meget af det gode HDL-kolesterol beskytter mod åreforkalkning og hjertesygdom, som er én af de største dræbere i samfundet. Det lille molekylære håndtag, som forskerne nu har opdatet, er i stand til at transportere et lille fedtmolekyle med en lang række gavnlige egenskaber rundt i blodet.

Molekylært håndtag gør HDL godt 

- Det gode HDL er i virkeligheden en lipo-protein-kuffert, der tranporterer både kolesterol og noget af kroppens energifedt rundt i blodet, forklarer professor og klinikchef Lars Bo Nielsen fra Københavns Universitet og Rigshospitalet og uddyber: 

- På overfladen af denne kuffert sidder der en række molekylære håndtag, der har forskellige egenskaber. Et af håndtagene er et protein med navnet ApoM. Samlet set er det kun fem procent af alle HDL-kolesterol-kufferterne, der har dette apoM-håndtag. Alligevel ser det ud til at være helt afgørende for HDLs evne til at beskytte karvæggens celler mod åreforkalkning. 

Et af kroppens mest gavnlige fedtstoffer er S1P (sphingosine-1-phosphat). Det har en lang række effekter på kroppens celler, og har derfor været genstand for intens forskning verden over de senere år.

- S1P-fedtstoffet påvirker fx cellernes evne til at bevæge sig og hele immunsystemet. Og hvis cellen sidder i en karvæg, påvirker S1P hvor god og stærk karvægsbarrieren er, fortæller læge, ph.d. Christina Christoffersen fra Rigshospitalet.

Indsamling af gavnlige fedtstoffer 

- Det er netop, når det lede LDL-kolesterol trænger gennem en svækket karvæg, at vi kan få betændelsestilstande og åreforkalkning. S1P er et såkaldt bio-aktivt lipid, da det direkte påvirker cellernes funktion. Vi kender langt fra alle effekterne endnu, men vi ved, at S1P er med til at styrke blodårernes karvægge, siger Christina Christoffersen.

Forskergruppen på Københavns Universitet og Rigshospitalet har for nylig afklaret, at øget produktion af apoM kan øge HDL's evne til at beskytte mod åreforkalkning.

- Det vi nu har opdaget er, at apoM-håndtaget fungerer lidt som et kaffefilter, der kan opfange S1P, forklarer Lars Bo Nielsen. Hvis vi fjerner apoM-håndtaget fra HDL-kufferten,  transporterer den ikke S1P med rundt, og det mindsker en række gavnlige effekter af HDL. Hos mus ser vi desuden, at karvæggen bliver utæt. Vi er derfor tættere på at forstå, hvordan det gode kolesterol virker helt ned på molekylært plan.

Forskerne vil nu se nærmere på effekterne af ApoM i karvæggene.

- Vi er i gang med at søge om midler til at undersøge apoM og S1P i nyrerne. Det er et faktum, at mennesker med kroniske nyresygdomme får åreforkalkning, og det ser ud til, at S1P kan beskytte nyrerne mod skader fx i forbindelse med operationer. Hvis vi kan afdække, hvordan apoM-S1P-systemet virker i nyren, vil vi få afgørende viden om, hvordan vi beskytter nyren, siger Lars Bo Nielsen. 

Historien er netop (22. juni 2011) offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Proceedings of National Academy of Sciences.

Kontakt

Professor, klinikchef Lars Bo Nielsen
Klinisk biokemisk afdeling, Rigshospitalet
Biomedicinsk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Telefon: 35 45 23 04, Mobil: 30 24 82 03

Læge, ph.d. Christina Christoffersen
Klinisk biokemisk afdeling, Rigshospitalet
Mobil: 30 24 67 30