Tortur ødelægger ofres virkelighedsfornemmelse – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.3 > Tortur ødelægger

27. marts 2012

Tortur ødelægger ofres virkelighedsfornemmelse

Tortur

Tillid og mistillid er nogle af menneskets mest grundlæggende værktøjer i forhold til at navigere socialt i verden. Når evnen til at føle tillid og mistillid bliver forstyrret igennem brutale overgreb som fx tortur, bliver ikke kun ofrenes evne til at indgå i relationer med andre mennesker ødelagt, men også selve deres selvfølelse. Det har voldsomme konsekvenser i form af desorientering og tabt virkelighedsfornemmelse. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

Tillid er grundlæggende for dannelsen af selvfølelse

Evnen til at føle tillid og mistillid er afgørende for vores sameksistens med andre mennesker. Uden grundlæggende tillid til andre mennesker, ville hverdagslige hændelser såsom at tage bussen eller gå ud og handle være svære og angstfyldte – for ikke at sige umulige.

- Vi skaber så at sige tillid og mistillid i en umiddelbar og ubevidst interaktion med hinanden, og det er igennem dette konstante samspil og vekselvirkning med vores medmennesker, at vi oplever os selv som sammengængende centre for erkendelse, tanke og vilje – det vi normalt omtaler som selvet eller selvfølelsen. Det er en vigtig pointe, at den måde, vi erkender og tænker på i det daglige, trækker på den forbindelse, vi har til andre, forklarer ph.d.-studerende Gry Ardal Printzlau fra Københavns Universitet.

I vores hverdag benytter vi hele tiden tillid og mistillid til at aflæse og navigere i vores sociale omverden: Er det trygt for mig, at sætte mig ind i denne bus? Kan jeg stole på, at det nye menneske, jeg møder ikke vil mig noget ondt? Denne afkodning er en implicit og ofte ubevidst del af hverdagens mellemmenneskelige møder og har også betydning for det enkelte menneskes fornemmelse af sig selv.

Overgreb medfører social desorientering og tab af selvfølelse

I sit ph.d.-projekt har Gry Ardal Printzlau lavet en analyse af førstepersonsberetninger fra torturofre og af den vej afdækket torturens konsekvenser for ofrenes selvfølelse.

- Tortur indebærer et grundlæggende tillidsbrud. Hvor vores menneskelige empati ‐ det, at jeg forstår hvad den anden oplever ‐ kan være en vej til at etablere gensidig tillid, så anvendes empatien i en tortursituation til at påføre smerte og lidelse ved, at bødlen lever sig ind i ofrets tilstand og udnytter dette til at skade ham eller hende mest muligt. Det betyder, at den åbenhed, der er grundlæggende for, hvordan vi normalt omgås andre, perverteres i tortursituationen, og det får alvorlige følger for overleverens grundlæggende evne til at aflæse sin omverden, fortæller Gry Ardal Christensen.

@Scanpix

 At tortur ødelægger ofrenes evne til at føle tillid og dermed til at indgå i relationer med andre mennesker, er måske ikke overraskende. Men afhandlingen påviser også, at interaktionen med andre mennesker er så grundlæggende for menneskers selvfølelse og virkelighedsfornemmelse, at manglende tillid ødelægger selve evnen til at orientere sig i den sociale virkelighed. Når vi ikke længere i samme grad kan afkode og indgå i vores sociale omverden, så opleves det som voldsomt meningsforstyrrende – som om vi er sat uden for virkeligheden.

‐ Torturoverlevere føler sig ofte desorienterede og uvirkelige. De beskriver det som 'at befinde sig i en boble' 'at se verden igennem en glasvæg' eller som 'at være koblet af virkeligheden', siger Gry Ardal Printzlau.

Nye redskaber til rehabilitering

Gry Ardal Printzlau har ikke beskæftiget sig med andre typer af overgreb, men mener, at afhandlingens resultater til en vis udstrækning vil kunne overføres til eksempelvis incest, voldtægt og vold i nære relationer. Typer af overgreb der karakteriseres ved, at ofret er underkastet gerningsmandens kontrol, og at ofrets hjælpeløshed og afmagt er centrale elementer.

- Ved at komme til en bedre forståelse af, hvad det er, torturoverlevere har mistet, kan vi styrke indsatsen for rehabilitering, siger Gry Ardal Printzlau og tilføjer, at filosofien kan komme os til hjælp her, hvor der er behov for at afklare sammenhængen mellem selvet og det mellemmenneskelige, ligesom den kan hjælpe os med at forstå bestemte eksistentielle problematikker.

 Gry Ardal Printzlau forsvarer afhandlingen "Trust and Ethical Selfhood" fredag den 30. marts 2012.

Kontakt
Ph.d.-studerende Gry Ardal Printzlau
Det Teologiske Fakultet
Mobil: 22 63 35 92