26. april 2012

Unge synes forskning er cool

FORSKERSPIRER

Fredag og lørdag samles 370 gymnasieelever fra hele landet på Københavns Universitet. Som deltagere i det landsdækkende Projekt Forskerspirer har de valgt at bruge de næste 6 måneder på at arbejde med deres helt egne forskningsprojekter - uden for skoletiden.

De unge lytter, når de får at vide, at Danmark har brug for deres gode idéer og viden, men hvor går man hen, når man har idéen, og man er nysgerrig efter at vide mere? Svaret kan være Projekt Forskerspirer.

- Her i projektet kan deltagerne udforske det, de brænder mest for, hvad enten det handler om EU’s økonomiske fremtid, helbredelse af allergi eller udvikling af fremtidens byggematerialer. Projekt Forskerspirer bakker gymnasieeleverne op og giver dem redskaberne til at komme videre i et forløb, der ligger tæt på forskerens virkelige verden, fortæller projektkoordinator Mette Rousøe fra Københavns Universitet.

Undervejs i forløbet får deltagerne vejledning af en forsker inden for det fagområde, de arbejder med, og de kommer til seminarer og besøger universitetet.

- De oplever, at universitetet er inden for rækkevidde, og at det ikke er helt umuligt at spejle sig i nutidens forskere, der kan være ret cool – og ofte ligger meget langt fra hvide kitler og støvede bøger, siger Mette Rousøe, der også fortæller, at forskerspirerne spejler sig meget i hinanden og oplever, at det er helt okay at have en stærk faglig profil som gymnasieelev.

Ikke bare endnu et talentprojekt

Men det kræver en indsats at deltage og gennemføre forløbet hele vejen fra den første gode idé til det skriftlige bud på et reelt forskningsprojekt, som skal afleveres til bedømmelse af et dommerpanel sidst i oktober.

Selvom man investerer en del af sin fritid i det her, og man sikkert må springe en fest over eller to, så skal Projekt Forskerspirer ikke ses som endnu et tilbud til de dygtigste elever.

- Erfaringer fra projektet viser, at der sagtens kan sidde elever, der ikke umiddelbart ses som oplagte talenter og måske endda ikke altid klarer sig specielt godt i de gængse gymnasiefag, men som vokser med opgaven og blomstrer op, når de får mulighed for at gå 100 procent i dybden med noget, de brænder for. Dem vil vi også rigtig gerne have fat i, siger projektkoordinator Mette Rousøe.

Projekt Forskerspirer oplever lige nu en overvældende fremgang. Årets 370 tilmeldte forskerspirer svarer til en stigning på 69 procent i forhold til sidste år, hvor 218 elever deltog i projektet.

Fra Kalundborg til Frue Plads

Mere end 100 km fra Københavns Universitet ligger Kalundborg Gymnasium, som i år deltager i Projekt Forskerspirer for første gang, og har hele 12 elever tilmeldt. Her kommer man naturligt nok ikke lige forbi universitetet i det daglige, og her er Projekt Forskerspirer også en unik mulighed for at kigge inden for i en verden, som kan virke meget fjern.

Én af dem, der går på Kalundborg Gymnasium og i weekenden skal til seminar i Festsalen på Frue Plads, er Louise Lynggard Olsen, der går i 2g. Hun vil gerne forske i, hvilken effekt det kan have, hvis dele af internettet bliver censureret, for eksempel inden for spil og musik.

- Jeg interesserer mig rigtigt meget for det emne, men jeg har ikke kunnet finde andre steder, hvor jeg har muligheden for at arbejde videre med netop det, siger forskerspirer Louise Lynggard Olsen.

- Ved at deltage forventer jeg også at blive mere trænet i det med at skrive opgaver og arbejde akademisk. Det kan jeg bruge både nu og fremover, fortæller Louise, der på weekendens seminar blandt andet skal høre forskningsoplæg om stjernestøv, sociale netværk og elektroniske medier.

Kontakt

Projektkoordinator
Mette Rousøe
Københavns Universitet
Mobil: 30 30 89 60