Ny rapport dokumenterer store forskelle på kommuners klimaindsats – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2012.5 > Ny rapport dokumentere...

11. maj 2012

Ny rapport dokumenterer store forskelle på kommuners klimaindsats

KOMMUNAL KlimaPOLITIK

Der er stor forskel på de danske kommuners ambitionsniveau, når det handler om klima. Ny undersøgelse viser, at kun 72 procent af kommunerne har en klimahandleplan, og at særligt kommunernes størrelse og ansvarsplacering har betydning for klimaindsatsen. Der er behov for nationale retningslinjer og redskaber for at løfte klimaarbejdet i kommunerne. Undersøgelsen er lavet af CIDEA, som er et tværfagligt forskningsprojekt på Københavns Universitet.

- Vores undersøgelse dokumenterer, at de danske kommuner er ambitiøse på klimaområdet, men at der er stor variation i kommunernes klimaindsats. 72 procent af alle danske kommuner har således en eller anden form for klimarelateret handleplan. Men det er et miljømæssigt problem, at 28 procent af kommunerne ikke har nogen form for klimaplan, fortæller professor Jens Hoff, leder af CIDEA. CIDEA står for Citizen Driven Environmental Action Project (CIDEA) – eller Borgerinddragelse i den lokale miljøindsats.

Forskernes undersøgelse dokumenterer for første gang kommunernes mål for reduktion af CO2.Undersøgelsen beskriver også indholdet i kommunernes klimaplaner. Her karakteriseres 77 procent af klimahandleplanerne som tilhørerende den mest ambitiøse type, der dækker alle kommunens aktiviteter, det vil sige både transport, husstande, virksomheder, landbrug mv.

Undersøgelsen dokumenterer for første gang kommunernes mål for reduktion af CO2. Samtlige kommuner, der har en klimahandleplan, som dækker alle kommunens aktiviteter, har også konkrete mål for reduktion af CO2. Kommunernes mål varierer fra 0,95 procent til 5,9 procent om året. Det typiske tal er på 2 procent, men dette er ifølge Jens Hoff ikke overraskende. Det hænger sammen med, at 2/3 af de danske kommuner har underskrevet en aftale med for eksempel Danmarks Naturfredningsforening med netop denne målsætning.

Kommunestørrelse og placering af ansvar spiller ind

Resultaterne er baseret på en stor spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner, hvor 72 af landets 98 kommuner har svaret på undersøgelsen. I undersøgelsen har forskere blandt andet undersøgt, hvorfor der er så stor forskel på kommunernes klimaindsats. Konkret har de kigget nærmere på tre lokale forhold, som kan have betydning for den lokale klimapolitik, nemlig borgmesterens partifarve, kommunestørrelse og den administrative forankring af klimaarbejdet.

- Undersøgelsen viser til vores overraskelse, at partifarve ikke har nogen betydning for kommunernes klimaindsats. Til gengæld har kommunens størrelse og placering af ansvar i organisationen en stor betydning. Generelt er store kommuner bedre til at lave klimahandlingsplaner, understreger professor Jens Hoff.

Hvor hele 95 procent af de store kommuner med over 60.000 indbyggere har en klimahandlingsplan, gælder det kun for 56 procent af de små kommuner med under 40.000 indbyggere. Blandt kommuner hvor ansvaret er entydigt placeret hos én ledende embedsmand/kvinde eller ét sted i organisationen, har 82 procent af kommunerne en klimahandleplan. Dette gælder kun 50 procent af de kommuner, hvor ansvaret er fordelt på flere personer.

Behov for politisk handling

Ifølge Jens Hoff viser de danske kommuner en vilje og evne til at bidrage til de nationale klimamålsætninger, men der skal en række initiativer til for at få et løft i klimaarbejdet og få de sidste 28 procent af kommunerne med. Udover de strukturelle forhold i kommunerne kan de store forskelle i kommunernes klimaindsats forklares med manglen på nationale retningslinjer, som har efterladt kommunerne i et styringsmæssigt vakuum, siden klimaet for alvor kom på dagsordenen i 2008/09.

- Vi har interviewet en række kommunalpolitikere og klimaforvaltere i nogle udvalgte kommuner, og de efterlyser både retningslinjer og ambitionsniveau for klimaarbejdet. I dag er klimaarbejdet i kommunerne i høj grad drevet af kommunale klimamedarbejdere i samarbejde med lokale grønne organisationer, fortæller Jens Hoff.

Om CIDEA

CIDEA er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd i fire år og skal undersøge, hvordan borgere tænker og handler i dagligdagen i forhold til klimaet, og hvordan borgere bliver motiverede og aktiverede til at gøre en personlig indsats for at modvirke klimaforandringer. I samarbejde med syv kommuner skal projektet også udvikle konkrete redskaber, som kommunerne kan bruge til at motivere og aktivere borgere til at reducere deres CO2-udslip.

Kontakt

Professor Jens Hoff, mobil: 24 87 70 82