Sydafrikanske liljer kan være fremtidens lægemiddel mod depression

På Københavns Universitet har forskere tidligere dokumenteret, at indholdsstoffer fra de sydafrikanske planteslægter Crinum og Cyrtanthus – som minder om vintergæk og påskelilje – har en effekt på de mekanismer i hjernen, der er involveret i depression.

Nu har forskningen båret yderligere frugt. Et team med base på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har netop vist, at flere sydafrikanske liljer indeholder plantestoffer, der har favorable egenskaber i forhold til at kunne passere den genstridige blodhjernebarriere; en fundamental udfordring i al lægemiddeludvikling:

Bolchestribet Crinum fra KwaZuluNatal-provinsen i
Sydafrika. Foto: Gary I. Stafford

– Flere af vores plantestoffer vil formentlig kunne smugles forbi hjernens effektive udsmiderproteiner. Vi har undersøgt forskellige stoffer for påvirkning af transportproteinerne i hjernen. Undersøgelsen blev foretaget i en genetisk modificeret cellemodel af blodhjernebarrieren, der indeholder høje mængder af transportproteinet P-glycoprotein.  Vores resultater er lovende, og flere af de undersøgte kemiske forbindelser bør derfor testes yderligere med henblik på langsigtet lægemiddeludvikling, siger lektor Birger Brodin og fortsætter:

– Det største problem i medicinsk behandling af hjernesygdomme er, at medicin ikke kan komme ind i hjernen. Hjernens blodkar er uigennemtrængelige for de fleste stoffer, blandt andet på grund af de meget aktive transportproteiner. Proteinerne pumper så at sige lægemidler ud af cellerne, lige så hurtigt som de kan komme ind. Det er derfor interessant, når vi finder stoffer, der formår at 'fuppe' forsvarsværket.

Resultatet af undersøgelsen er netop publiceret i tidsskriftet Journal of Pharmacy and Pharmacology.

Biologer og naturstofkemikere i nyt samarbejde

Der er dog lange udsigter til et eventuelt nyt lægemiddel rammer apotekets hylder:

– Det her er første led i en lang proces, så det varer et stykke tid endnu, før vi kan afgøre, hvilke af plantestofferne der kan videreudvikles til lægemidler, siger Birger Brodin. Det kølner dog ikke hans begejstring over de muligheder, det giver at samarbejde tværfagligt med naturstofkemikerne fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi samt Statens Naturhistoriske Museum:

– I min forskningsgruppe har vi længe haft fokus på kroppens barrierevæv – og i de senere år navnlig transport af lægemiddelstoffer over blodhjernebarrieren. Mere end 90 procent af alle potentielle lægemidler dumper i test, fordi de ikke kan passere barrieren, eller fordi de pumpes ud, så snart de er kommet ind. Hvis vi kan få inspiration fra studier af naturlægemidler, er det værdifuld viden, som også kan bruges i andre sammenhænge, understreger Birger Brodin.

Kontakt

Lektor Birger Brodin
Mobil: 22 48 03 55