Forskere identificerer nyt bindingssted for fantasy i hjernen – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.7 > Fantasy i hjernen

03. juli 2012

Forskere identificerer nyt bindingssted for fantasy i hjernen

Lægemiddelforskning

Forskere er tættere på at forstå biologien bag hjernens signalstof GHB – i syntetisk form bedre kendt som misbrugsstoffet fantasy. De nye forskningsresultater er netop publiceret i det ansete tidsskrift PNAS.

Gamma-hydroxysmørsyre (GHB) blev i 1960’erne beskrevet som et naturligt forekommende stof i hjernen.  Siden da er det blevet fremstillet og kendt som misbrugsstoffet fantasy, som 'date rape drug' og som klinisk anvendt lægemiddel. Den fysiologiske funktion af stoffet er fortsat ukendt. Forskere identificerer nyt bindingssted for fantasy i hjernen

Nu har et forskerteam på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet for første gang vist, nøjagtigt hvor i hjernen signalstoffet binder under fysiologisk relevante forhold. Resultatet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS:

– Vi har vist, at GHB binder til et særligt protein i hjernen – nærmere bestemt en særlig GABAA-receptor. Selv ved meget lav dosis er bindingen kraftig. Det tyder på, at vi har fundet det naturlige bindingssted, og det åbner helt nye og spændende forskningsmuligheder. Man kan sige, vi har identificeret en vigtig ubekendt, der kan danne basis for en fuld opklaring af signalstoffets biologiske betydning, siger ph.d.-studerende Laura Friis Eghorn, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi.

Misbrug og mulig modgift

Fantasy fungerer som et såkaldt date rape drug, fordi det i moderate mængder virker beroligende, seksuelt stimulerende og søvnfremkaldende. Stoffet bliver også misbrugt for euforisk effekt – men er i kombination med fx alkohol en livsfarlig cocktail, der kan føre til dyb bedøvelse eller koma.

– GHB er registreret som lægemiddel mod alkoholisme og visse søvnforstyrrelser – men der er vanskeligheder forbundet med stoffet på grund af fare for misbrug. På længere sigt vil en forståelse af GHBs virkningsmekanisme give os mulighed for at udvikle nye og bedre lægemidler med målrettet effekt mod sygdomme i hjernen – uden de farlige bivirkninger som fantasy medfører, fortæller ph.d.-studerende Laura Friis Eghorn.

Fantasy er et ekstremt giftigt rusmiddel, fordi afstanden mellem en normal rusdosis og dødelig dosis er meget lille. En bedre forståelse af de biologiske mekanismer bag GHB-binding i hjernen vil gavne forskningen i en modgift til misbrugsstoffet. I dag findes der ingen modgift.

Tal fra 2010 viser, at 8-10 procent af de danske unge, som færdes i natklubmiljøer, har erfaring med fantasy. Stoffet bliver dog også ofte benyttet i private sammenhænge for sløvende effekt, og her er det selvsagt vanskeligt at sætte tal på misbruget.

Forskere på kvalificeret fisketur

De nye forskningsresultater er opnået i samarbejde med forskere på University of Sydney i Australien samt medicinalkemikere på Københavns Universitet:

– Vores kemi-kolleger har designet og fremstillet særlige ligander – det vil sige molekylære ’efterligninger’ af GHB i forskellige variationer. Det har gjort os i stand til at tage på en slags kvalificeret fisketur i hjernen. Vi er langsomt blevet sporet ind på det bindingsprotein, som vi nu også har gennemtestet farmakologisk. Det er ikke i sig selv usædvanligt at finde nye bindingssteder i hjernen til kendte stoffer – men når der er tale om et naturligt match med rod i hjernens signalsystem, er det rigtig interessant på grund af de biologiske implikationer, siger lektor Petrine Wellendorph. Hun leder en relativt nyetableret forskningsgruppe inden for det molekylærfarmakologiske område på Københavns Universitet, som har genereret de banebrydende resultater.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Laura Friis Eghorn, mobil: 23 96 84 97
Lektor Petrine Wellendorph, mobil 61 30 28 26