Forskere finder de vigtigste gener for astmaanfald hos børn – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2013 > 2013.11 > Forskere finder de vig...

17. november 2013

Forskere finder de vigtigste gener for astmaanfald hos børn

BØRNS SUNDHED

Et internationalt team med forskere fra Københavns Universitet i spidsen har fundet de gener, der er skyld i, at nogle børn har særlig stor risiko for alvorlige astmaanfald. Herunder et gen, der ikke før har været mistænkt for at være involveret i sygdommen. De nye resultater skal på sigt hjælpe til bedre behandling af sygdommen, der koster dyrt for både familier og samfund.

Astma er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn.

Astma er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn og samtidig den almindeligste årsag til, at børn bliver indlagt på hospitalet herhjemme. Især de yngste børn har stor risiko for alvorlige astmaanfald, der kræver indlæggelse. Det er hårdt for både barnet og familien, samtidig med at det kræver store ressourcer for samfundet. Alligevel ved lægerne fortsat ikke nok om astmaanfald hos små børn, og derfor er det svært at forebygge og behandle.

Det kan nye forskningsresultater forhåbentlig være med til at ændre. Et internationalt team med forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i spidsen har nu fundet de gener, der gør, at nogle børn er i farezonen i forhold til at få alvorlige astmaanfald. Resultaterne er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

- Vores resultater viser, at de indlægningskrævende astmaanfald hos små børn i høj grad er arvelige. Gener spiller en meget større rolle hos børn med astmaanfald end hos voksne. Ved at screene børnenes DNA har vi opdaget, at et gen kaldet CDHR3, som man ikke tidligere har forbundet med sygdommen, spiller en vigtig rolle for udvikling af astma, især i de allerførste leveår. Vores studie underbygger, at astma ikke bare er astma, men rummer flere undertyper, der bør kortlægges genetisk og forstås hver især, hvis vi skal kunne forebygge og behandle ordentligt i fremtiden, siger læge og ph.d Klaus Bønnelykke. Han er ansat ved Copenhagen Studies of Asthma in Childhood, (COPSAC), Dansk BørneAstma Center, Københavns Universitet.

Forskerne har undersøgt generne hos 1.200 små børn mellem to og seks år, der har været indlagt flere gange på grund af alvorlige astmaanfald og sammenlignet dem med 2.500 raske personer.

Skræddersyet behandling

I dag behandler lægerne forskellige typer og sværhedsgrader af astma med den samme medicin, men forskerne håber på, at et øget kendskab til undertyperne af astma vil give mulighed for skræddersyet behandling i fremtiden.

- På trods af at vi i dag har god astmamedicin, virker medicinen ikke på alle. Særligt mangler vi effektiv medicin til at forhindre indlæggelser hos de yngste børn og til at behandle dem, når de er indlagt. Derfor begyndte vi at interessere os særligt for denne gruppe. Symptomerne på astma er forholdsvis ens hos alle børn, og derfor bliver astma også skåret over én kam. Men i virkeligheden er der mange forskellige mekanismer bag, som skal kortlægges hver især, siger Klaus Bønnelykke og fortæller, at forskere indtil nu har arbejdet med forskellige teorier om, hvordan man undgår astmaanfald hos små børn ved fx at råde mødre til at amme, sørge for at undgå husdyr og husstøvmider i hjemmet.

- Vi ved at det er en øget risiko for astmaanfald, hvis børn udsættes for rygning, men herudover er der ikke rigtig nogle af vores råd, der har hjulpet, og vi kommer ikke videre, før vi forstår de enkelte undertyper af astma og mekanismerne bag. Her er viden om risikogener et vigtigt skridt på vejen, siger han.

Omfattende datamængde

Studiet er ledet af Klaus Bønnelykke og hans kollega Hans Bisgaard, der er professor i børnesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge ved Copenhagen Studies of Asthma in Childhood (COPSAC) og Dansk BørneAstma Center. Det er udført i samarbejde med flere forskellige forskningsgrupper, herunder Dansk Center for Neonatal Screening, Statens Serum Institut, København, Center for Biologisk Sekvensanalyse (CBS) på Danmarks Tekniske Universitet samt forskningsgrupper i USA, Spanien, England og Holland. Studiet omfatter undersøgelser af 1.200 danske børn, der har været indlagt pga. astmaanfald og 2.500 raske personer. Børn i alderen to til seks år med mindst to indlæggelser er blevet fundet i hospitalsregistre. Herefter er deres DNA blevet screenet for risikogener, og fundet af det nye risikogen (CDHR3) er blevet bekræftet i efterfølgende studier hos danske og udenlandske børn.

Kontakt

Læge og ph.d Klaus Bønnelykke
COPSAC, Dansk BørneAstma Center, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf: 31 90 32 59