Forskere kortlægger cellers ungdomskilde – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2013 > 2013.3 > Forskere kortlægger ce...

27. marts 2013

Forskere kortlægger cellers ungdomskilde

KAMP MOD KRÆFT

I samarbejde med et internationalt forskerteam har forskere fra Københavns Universitet for første gang kortlagt enzymet telomerase, der spiller rollen som en slags foryngelseskur, som modvirker den normale celle-aldring. Resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet Nature Genetics og er et skridt på vejen i kampen mod kræft.

Kortlægningen af telomerase kan blandt andet gøre os klogere på behandling af kræftsygdomme, siger Stig E. Bojesen. På billedet ses en telomerstruktur.

En kortlægning af cellernes ungdomskilde - telomerase. Det er et af resultaterne fra et storstilet forskningsprojekt med over 1000 forskere fra hele verden, fire års hårdt arbejde, 55 millioner kroner fra EU og blodprøver fra over 200.000 mennesker. Det er langt det største samarbejde inden for kræftgenetik, der hidtil har fundet sted.

Stig E. Bojesen, der er forsker ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og afdelingslæge på Herlev Hospital, har stået i spidsen for den del af projektet, der omhandler kortlægningen af telomerase - et enzym, der kan gendanne enderne på cellernes kromosomer - telomererne. Altså en slags cellernes ungdomskilde.

- Vi har fundet ud af, at forskelle i telomergenet både hænger sammen med risiko for forskellige kræftsygdomme, og med længden af telomererne. Det overraskende var, at det ikke var de samme varianter, der gav sygdommene som også gav ændret telomerlængde. Det tyder på, at telomerase spiller en langt mere kompliceret rolle end hidtil antaget, siger Stig E. Bojesen.

En kortlægning af telomerase er en vigtig opdagelse, fordi telomerase er et af de helt grundlæggende enzymer i cellebiologien. Det sætter telomerenheder tilbage på telomerene, så telomerene får den samme længde, som før de kastede sig ud i celledelingen.

- Kortlægningen af telomerase kan blandt andet gøre os klogere på kræftsygdomme og behandlingen af dem, og med de nye resultater er den genetiske sammenhæng mellem kræft og telomerlængde for første gang blevet velbelyst, siger Stig E. Bojesen.

Telomerer er cellernes klippekort

En menneskekrop består af 50.000.000.000.000 eller halvtreds billioner celler, og hver celle indeholder 46 kromosomer, der er de strukturer i cellekernen, der indeholder vores arvemateriale, DNA. Kromosomerne er alle beskyttet i enderne med såkaldte telomerer. Telomerernes funktion er at beskytte kromosomerne, ligesom plastikhylsteret for enden af et snørebånd gør. Men hver gang en celle deler sig, bliver telomererne en smule kortere for til sidst at blive for kort til at beskytte kromosomerne.

Populært sagt har hver celle et klippekort, hvor der bliver brugt et klip fra telomererne, altså kromosom-enderne, hver gang cellen deler sig. Når klippekortet er brugt op, deler cellen sig ikke mere, men må så at sige gå på pension. Men helt særlige celler i kroppen kan aktivere telomerase, der igen kan forlænge telomererne.

Kønsceller, eller andre stamceller, der skal kunne dele sig mere end de normale celler, bruger dette trick. Desværre har kræftceller også opdaget tricket, og det er kendt, at de også producerer telomerase og dermed holder sig kunstigt unge. Dermed er genet for telomerase vigtig for kræftens biologi, og det er netop ved at finde gener for kræft, at forskerne forestiller sig, at man kan forbedre opsporingen og behandlingen.

- Man kan forestille sig et gen som et land. Når man kortlægger det, ser man, hvad der sker i de forskellige byer. En af byerne i det, man kunne kalde Telomeraseland, har betydning for om man får brystkræft eller æggestokkræft, mens andre dele af genet bestemmer telomerernes længde. Derfor er arbejdet med at kortlægge telomerase et vigtigt skridt på vejen i at kunne forudsige risikoen for forskellige kræfttyper. Sammenfattende er vores resultater meget overraskende og peger i mange retninger. Men som al god forskning efterlader vores arbejde en del svar, og endnu flere nye spørgsmål, siger Stig E. Bojesen.

Læs den videnskabelige artikel på Nature Genetics hjemmeside.

Kontakt

Afdelingslæge, dr.med. Stig E. Bojesen
Telefon: 61 79 71 51