Kosmetisk behandling kan give bakterier frit spil – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Kosmetisk behandling k...

11. marts 2014

Kosmetisk behandling kan give bakterier frit spil

bivirkninger

Mange danskere får sprøjtet 'fyldere' ind i ansigtshuden for at få læber til at svulme eller rynker glattet ud. Desværre oplever flere af dem ubehagelige bivirkninger i form af ømme knuder i underhuden, som er vanskelige at behandle. Ny forskning fra Københavns Universitet understøtter, at det trods høj hygiejne er bakterielle infektioner, der fremkalder problemet.

Skønhedsbehandling med grimme konseskvenserInjektion af permanente ’fyldere’ var tidligere forbeholdt traumebehandling – fx i forbindelse med genopbygning af et ansigt efter trafikuheld. Nu bliver stofferne i høj grad benyttet til skønhedsbehandling, hvor de geléagtige fyldstoffer får læber til at svulme og udvisker hudens alderdomstegn. Bivirkninger i form af genstridige ømme knuder – og i sjældnere tilfælde sår der ikke vil hele – er et stigende problem:

– Tidligere har de fleste eksperter ment, at bivirkningerne skyldtes en autoimmun eller allergisk reaktion på den indsprøjtede gel.  Vi har nu vist i musemodeller, at de skæmmende læsioner kan opstå, når bakterier injiceres i forbindelse med det kosmetiske indgreb. Desuden har vi vist, at ’fylderne’ fungerer som rugekasse for infektion, og at der kun skal sølle ti bakterier til for at skabe et grimt sår og en sej hinde af bakterielt materiale – kaldet biofilm – som er umulig at nedkæmpe med antibiotika, siger Morten Alhede, postdoc på Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet.  

Forskningen er støttet af Lundbeckfonden og netop publiceret i Journal of Pathogenes and Disease.

Biofilm er antibiotika-resistent

Behandling med 'fyldere' er meget udbredt. Hyaluronsyrebaserede produkter som Restylane er ifølge American Society for Aesthetic Plastic Surgery (ASAPS) det næstmest populære ikke-kirurgiske kosmetiske indgreb i USA. I Danmark er tallet ikke kendt, men der er ingen tvivl om, at det er stærkt stigende – og et øget antal behandlinger får også bivirkningerne til at træde tydeligere frem. 

– Fordi mange kosmetiske behandlere har benægtet, at bivirkninger ved ’fylder’-indgreb skyldes bakterier, og at der i stedet er tale om en allergisk reaktion, har man behandlet med steroider. Det er helt forkert, da injektion med steroider forværrer tilstanden og giver bakterierne frit spil. Heldigvis er flere fyldstof-producenter nu blevet opmærksomme på bakterie-faren og anerkender, at gelen kan fungere som bakterie-vækstmotor, siger lundbeckfond fellow og lektor Thomas Bjarnsholt, Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi og fortsætter:

– Problemet bliver for alvor stort, når behandlingen bliver så udbredt, at folk kommer direkte ind fra gaden for at få en rynkebehandling. Eksperter anbefaler fx at huden i ansigtet er uden make-up i en måned op til en behandling med ’fyldere’. Det er altid vigtigt med god hygiejne – men selv når man overholder alle forskrifter, er det svært helt at undgå bakterier, som ofte ligger meget dybt nede under overfladen.

Skønhed med omkostninger

Forskerne anslår, at det er mellem 1 procent og en promille – afhængigt af fyldertypen – som udvikler en bakterieinfektion, der i værste fald kan skamfere kundens ansigt.

– For flertallet af kunderne er det ikke et problem at få glattet huden ud med 'fyldere'. Det kan sammenlignes lidt med livet i trafikken. Det er ikke noget problem at køre uden sikkerhedssele så længe, man ikke støder ind i nogen. Men sker det, er det med livet som indsats, siger Thomas Bjarnsholt.

Den biofilm, der kan opstå i forlængelse af en ’fylder’-behandling, er resistent over for antiobiotika:

– Den gode nyhed er, at infektionerne kan forebygges ved hjælp af profylaktisk antibiotika, det vil sige at injicere antibiotika sammen med selve fyldstoffet, når man udfører den kosmetiske behandling. Vores nye forskning understreger, hvor vigtigt det er, at behandlerne følger den procedure for at undgå komplikationer, siger Morten Alhede.

Kontakt:

Thomas Bjarnsholt
Mobil: 20 65 98 88