Ny viden om hjernens hårdkogte udsmider – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Ny viden om hjernens h...

16. juli 2014

Ny viden om hjernens hårdkogte udsmider

Hjernen

Forskning fra Københavns Universitet kaster nyt lys over hjernens komplicerede barrierevæv. Blod-hjerne-barrieren er en effektiv stopklods, der beskytter hjernen, men samtidig gør det vanskeligt at behandle sygdomme som fx Alzheimers. I en laboratorieskabt blod-hjerne-barriere kan forskere genskabe hjernens transportprocesser til gavn for udviklingen af nye lægemidler til hjernen. Nye forskningsresultater er publiceret i AAPS Journal.

95 procent af alle testede lægemiddelstoffer til behandling af lidelser i hjernen dumper, fordi de ikke kan passere blod-hjerne-barrieren. Det er derfor vigtigt at finde en mulig transportvej forbi hjernens effektive grænsepost og grundige beskytter.

Blod-hjerne-barrieren er en effektiv stopklods, der beskytter hjernen, men samtidig gør det vanskeligt at behandle sygdomme som fx Alzheimers.

Blod-hjerne-barrieren er en effektiv stopklods, der beskytter hjernen, men samtidig gør det vanskeligt at behandle sygdomme som fx Alzheimers.

Forskere på Institut for Farmaci ved Københavns Universitet har genskabt den komplicerede blod-hjerne-barriere i en laboratorieskabt model, som er baseret på celler fra dyr. I et nyt studie har forskerne undersøgt de genstridige udsmiderproteiner i barrierevævet. Proteinerne beskytter hjernen, men er samtidig med at til at forhindre behandling af hjernesygdomme:

– Blod-hjerne-barrieren kemisk tæt, fordi cellerne indeholder transportproteiner, der sørger for, at stoffer der kommer ind i cellerne, øjeblikkeligt bliver smidt ud i blodet igen. Vi har nu vist, at vores laboratorieskabte barriere indeholder de samme udsmiderproteiner – og at de virker på samme måde som i en ’rigtig’ hjerne. Det er vigtigt, fordi modellen kan bruges som værktøj til at prøvekøre den vanskelige vej ind i hjernen. Komplekse fænomener – der hidtil kun har været mulige at undersøge i levende dyr – kan nu undersøges i enkle laboratorieforsøg med dyrkede celler, siger postdoc Hans Christian Cederberg Helms, Institut for Farmaci.

Forskerholdet har vist, at transportproteinerne P-glycoprotein, Breast Cancer Resistance Protein og Multidrug-Resistance Associated Protein 1 er særdeles aktive i det kunstigt skabte barrierevæv. Proteinerne pumper lægemiddelstoffer fra ’hjernesiden’ til ’blodsiden’ på samme måde som i den menneskelige blod-hjerne-barriere. 

Læs den videnskabelige artikel i AAPS journal

Samarbejde udstikker ruten forbi grænseposten

De nye resultater er opstået i samarbejde med industriforskere på lægemiddelvirksomheden H. Lundbeck A/S.

- Det er vigtigt for behandlingen af hjernesygdomme som fx Alzheimers, at vi finder en vej forbi hjernens effektive forsvarsværk. Universitet og industri må samle kræfterne inden for området, hvis vi skal løse den fundamentale udfordring i fremtidens lægemiddeludvikling, siger Lassina Badolo, som er seniorforsker i H. Lundbeck A/S og ekspert i lægemidlers optagelse i kroppen.

Lektor Birger Brodin supplerer:

- Vi har vist, at modellerne har samme udsmiderproteiner, som dem der findes i den intakte barriere. Vi er nu i fuld gang med at studere de proteiner i blod-hjerne-barrieren, der optager lægemiddelstoffer i stedet for at smide dem ud. Hvis vi kan koble et gavnligt stof, som hjernen har brug for, med et såkaldt ’optage-protein’ kan vi på sigt smugle lægemiddelstoffer over blod-hjerne-barrieren.

Birger Brodin er leder af forskningsgruppen Drug Transporters in ADME, som står bag den laboratorieskabte blod-hjerne-barriere.

Kontakt:

Lektor Birger Brodin
Mobil: 22 48 03 55