24. november 2014

Frihed og lokalt ansvar på uddannelsesområdet styrker kvaliteten

DETAILSTYRING

Kvalitetsudvalget lægger med sin anden rapport op til at give universiteterne flere frihedsgrader på uddannelsesområdet. Mange af anbefalingerne er i tråd med Københavns Universitets egen plan for kvalitetsudvikling af uddannelserne, der blev lanceret i foråret. Men rapporten må ikke føre til unødigt papirarbejde og bureaukrati.

- Vi vil gerne kvittere for, at kvalitetsudvalget lægger op til mindre detailstyring af universiteterne og dermed anerkender uddannelsesintuitionernes kompetencer til selv at tilrettelægge og styrke kvaliteten i uddannelserne. Det er vi enige i, siger prorektor for uddannelse på Købenavns Universitet Lykke Friis.

Udvalget lægger også op til øget fokus på undervisernes kompetencer, øget studieaktivitet hos de studerende samt en ændring af optagelsessystemet. I marts lancerede Københavns Universitet en fempunktsplan, der skal løfte kvaliteten i uddannelserne. Også i den plan er der fokus på mere og bedre undervisning, øget studieintensitet og ændrede adgangskrav.

- Vi kan se lighedspunkter mellem kvalitetsudvalgets anbefalinger og flere af de tiltag, vi har sat i gang på Københavns Universitet for at styrke kvaliteten i uddannelserne. Vi har f.eks. afsat 32 mio. kr. til at styrke den pædagogiske og didaktiske udvikling blandt vores forskere og 66 mio. kr. til at styrke uddannelseskvaliteten, understreger Lykke Friis.

Risiko for mere bureaukrati

Kvalitetsudvalget anbefaler desuden, at der skabes stærkere tilskyndelser til god undervisning. Et nyt nationalt råd skal omfordele bevillinger, som universiteterne allerede har i dag.

- Det bekymrer mig, hvis underviserne skal bruge tid på at skrive ansøgninger i stedet for at bruge tiden sammen med de studerende, siger Lykke Friis og tilføjer, at måden det nye bevillingssystem er skruet sammen på, svarer til at fodre hunden med sin egen hale.  

- I sin anbefaling lægger kvalitetsudvalget op til, at omkring én milliard af statens uddannelsesmidler skal uddeles af et nyt kvalitets- og relevansråd på baggrund af ansøgninger fra de enkelte undervisningsmiljøer. Pengene hentes fra taxametersystemet, og der er således ikke tale om nye penge til styrkelse af uddannelsesområdet. Risikoen er, at der skal ansættes flere administratorer, og at underviserne skal bruge mere tid på at skrive ansøgninger.

Studerende skal rejse landet rundt

Der er gode takter i udvalgets anbefaling om, at universiteterne nu selv må fastsætte minimumskarakterer for at komme ind. Det har Københavns Universitet også spillet ud med. Men forslaget om, at universiteterne skal lave en individuel bedømmelse af alle ansøgere koster mange penge.

- Det nye optagelsessystem må ikke føre til, at de studerende skal rejse hele landet rundt for at finde ud, hvor de kan komme ind via test og samtaler. Og det må ikke medføre, at de universiteter, som allerede har et lavt frafald unødigt skal bruge penge på sindrige optagelsesprocedurer. Penge til det kan nemlig kun tages fra uddannelserne, siger Lykke Friis.

Københavns Universitet er også betænkelig ved, at den nuværende mulighed for optag gennem kvote 2, hvor det som udgangspunkt ikke er karaktererne, der tæller, er forsvundet.

- Når vi taler rekruttering af talenter over en bred kam, er det vigtigt for os at kunne skelne mellem kvote 1 og 2. Vi vil fortsat gerne kunne optage de studerende, der ikke havde det let i gymnasiet, men som viser sig at have et særligt talent og stort engagement. Det kan vi ikke, hvis kvote 2 afskaffes. Så er vi nødt til at sætte karakterkrav på de mest søgte uddannelser, siger Lykke Friis.

Kontakt

Vicedirektør for kommunikation Jasper Steen Winkel
KU Kommunikation
Mobil: 28 75 42 62
Mail: jsw@adm.ku.dk