Ingen strategi bag dansk krigsdeltagelse – vi følger USA – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Ingen strategi bag dan...

05. februar 2019

Ingen strategi bag dansk krigsdeltagelse – vi følger USA

Folkestyre

Det er i høj grad embedsmænd, ministre og Forsvaret, der iscenesætter de politiske beslutninger om at gå i krig. Og Danmarks militære engagement bygger kun i mindre grad på strategiske valg og langsigtede analyser – det er i snarere ønsket om at følge USA’s prioriteringer, der sætter dagsordenen.

Når Danmark går i krig, spiller Folketingets udenrigspolitiske nævn ikke en markant rolle. Beslutningen om at deltage i krige og Danmarks konkrete indsats formes af centrale ministre, embedsmænd og repræsentanter for Forsvaret i dialog med alliancepartnere, væsentligst USA. En serie af mindre beslutninger indsnævrer gradvis politikernes handlerum og øger de politiske omkostninger ved at vælge andre muligheder.

Det er i høj grad embedsmænd, ministre og Forsvaret, der iscenesætter de politiske beslutninger om at gå i krig
Det er i høj grad embedsmænd, ministre og Forsvaret, der iscenesætter de politiske beslutninger om at gå i krig. Foto: Forsvaret

Det er en af konklusionerne på udredningen af de politiske beslutninger der ledte op til Danmarks deltagelse i krigene i Kosovo, Afghanistan og Irak. Det er forskerne Rasmus Mariager og Anders Wivel, der sammen med en række kolleger har haft tilladelse til undersøge de beslutningsprocesser, der har ført til dansk krigsdeltagelse i Kosovo, Irak og Afghanistan.

Regeringen har en minimalistisk informationspraksis over for Det Udenrigspolitiske Nævn

Lektor og historiker Rasmus Mariager

Den uvildige udredning er tilgængelig på hjemmesiden www.krigsudredning.ku.dk.

Folketinget spiller lille rolle

- Regeringen har en minimalistisk informationspraksis over for Det Udenrigspolitiske Nævn. Regeringen rådfører sig typisk med Det Udenrigspolitiske Nævn sent i processen i forbindelse med de beslutninger, som kræver Nævnets inddragelse. Uformelle kontakter mellem regeringen og Folketinget spiller en væsentlig rolle i beslutningsprocessen, siger lektor og historiker Rasmus Mariager, der har ledet forskningen sammen med professor MSO Anders Wivel fra statskundskab.

Til sammen tegner analysen et billede af, at Danmarks militære engagement kun i mindre grad bygger på strategiske valg og langsigtede analyser. Danmarks militære engagement afspejler samtidig generelt de politiske beslutningstageres vilje til at imødekomme USA’s ønsker om militære bidrag. Der er ikke tale om direkte pres fra USA med trusler om sanktioner eller løfte om gevinster.

Udredningen anbefaler bl.a., at der oprettes en tværgående analyseenhed i centraladministrationen med henblik på at styrke systematisk erfaringsopsamling, sikre koblingen mellem militære engagementer og Danmarks udenrigspolitiske målsætninger samt vurdere efterspørgslen efter dansk militært engagement på kort og mellemlang sigt.

Analysen tegner et billede af, at Danmarks militære engagement kun i mindre grad bygger på strategiske valg. Foto: Forsvaret
Analysen tegner et billede af, at Danmarks militære engagement kun i mindre grad bygger på strategiske valg. Foto: Forsvaret

Læs hele udredningen samt forskernes præsentation på www.krigsudredning.ku.dk