21. marts 2019

KU ruster budgetter til mere frontforskning

Budgetmodel

Øget ledelsesansvar, bedre dækning af forskningens følgeomkostninger og bedre udnyttelse af bygninger. Det er temaerne i KU’s nye budgetmodel. Den skal skabe større sammenhæng og understøtte, at KU kan huse flere eksterne bevillinger.

Som en del af universitetets strategi Talent og samarbejde – Strategi 2023 har Københavns Universitet (KU) siden sommeren 2018 arbejdet med en ny måde at lægge budgetter og styre økonomien på. Baggrunden er, at de økonomiske vilkår for universitetet har ændret sig markant de seneste ti år.

- Der har internt været forskellige budgetmodeller på fakulteter og institutter. Det har givet uens vilkår og gjort tværgående samarbejde vanskeligt. Vi er samtidig påvirket af statens mange besparelser. Resultatet er, at en stadig større del af universitetets økonomi er afhængig af eksterne bevillinger fra fonde og virksomheder. Dem er vi meget taknemmelige for. Men de trækker store administrative og ofte underfinansierede følgeomkostninger med sig, som vi nu skal have endnu bedre styr på, siger rektor Henrik C. Wegener.

Staten skruer ned for bevillingerne

Offentlige bevillinger til uddannelse og forskning udgør en faldende andel af universitetets økonomi sammenlignet med for blot 10 år siden. I 2007 udgjorde den statslige bevilling ca. 70 pct. af KU’s indtægtskilder, mens den i 2017 udgjorde 62 pct. Det skyldes bl.a., at KU ligesom de øvrige universiteter er underlagt regeringens to-procents-besparelser og midlerne til basisforskning er svagt faldene.

KU's indtægtskilder

Forskningsbevillingerne fra de private og offentlige fonde vokser derimod og udgør en stigende andel af universitetets økonomi. I 2007 tegnede de sig for 17 pct. af indtægterne på universitetet, mens de i 2017 udgjorde 29 pct., og det tal forventes at stige i de kommende år. Endelig har KU udsigt til forhøjede udgifter til bygninger.

Samlet set betyder det, at KU er nødt til at ændre måden hvorpå, der allokkeres ressourcer internt. Den samlede ledelse på universitetet har derfor besluttet en ny budgetmodel, som træder i kraft med budgettet for 2020.

Plads til flere eksterne donationer

Den nye budgetmodel medfører, at fordelingen af ressourcer fremover træffes ud fra strategiske prioriteringer baseret på centrale nøgletal. Budgetmodellen erstatter den tidligere model, hvor en næsten mekanisk indtægtsallokering gav en række ubalancer og uhensigtsmæssigheder såsom fx uens vilkår for tværgående samarbejde på universitetet.

Den nye budgetmodel betyder samtidig, at der på KU i den kommende tid vil være større fokus på alle de afledte omkostninger, som et forskningsprojekt genererer. Der er behov for at kende til hele budgettet – såvel direkte som indirekte omkostninger – i planlægningen af forskningsaktiviteter på KU.

Private fonde afgørende for Danmark som vidensnation

- De private fondes finansiering af forskningen på de danske universiteter er afgørende for, at Danmark som vidensnation kan være international konkurrencedygtig og have forskning i den absolutte verdensklasse. På KU er vi glade for fondenes stigende bidrag hertil. Men vi skal indregne alle afledte omkostninger i vores planlægning. Den nye budgetmodel skal gøre os i stand til at udnytte potentialet fuldt ud, fastslår rektor Henrik C. Wegener.

KU medfinansierer i dag en stor del af forskningsprojekterne ved at stille lokaler, infrastruktur, understøttende administrative funktioner mv. til rådighed for den enkelte forsker. En væsentlig del af medfinansieringen afholdes centralt på KU og har hidtil ikke været synlig for forskerne.

Ledelsen har derfor besluttet, at det skal synliggøres, hvor stor universitetets medfinansiering af det enkelte forskningsprojekt er. Det skal bl.a. imødekomme noget af den kritik visse fonde har rejst i forhold til at tydeliggøre de præcise administrative følgeomkostninger ved eksterne bevillinger.

Fakulteterne skal fremover bidrage til medfinansieringen med et beløb svarende til 15 pct. af omsætningen på den eksternt finansierede forskning. På sigt skal det skabe større synlighed om de afledte omkostninger ved forskningen.