07. oktober 2019

Forskere skal hjælpe virksomheder med at skabe gode vilkår for seniorer

aldringsforskning

Det næste år skal forskerne bag projektet ”Mental sundhed i seniorarbejdslivet” udvikle værktøjer, som kan sikre ældre medarbejdere i produktions- og finansbranchen et længere og sundere arbejdsliv. Det handler blandt andet om at skabe mere fleksible overgange mellem arbejde og pension og droppe berøringsangsten over for de ældre medarbejdere, lyder det fra forskningsleder Aske Juul Lassen fra Københavns Universitet.

Aldringsforsker Aske Juul Lassen. Foto: Københavns Universitet

I 1956 fik alle danske borgere ret til folkepension, når de passerede den magiske grænse på 67 år. Alle de mange ældre, der var nedslidte efter et langt arbejdsliv, kunne nu få en værdig og rolig afslutning på livet. Det billede af den nedslidte, stillesiddende pensionist dominerer stadig vores tanker om pensionering, selv om virkeligheden for mange ældre medarbejdere i dag er en helt anden:

- Flere og flere ældre fortsætter med at arbejde, efter de er nået pensionsalderen, og der er sket en individualisering af pensioneringen, som i dag ofte sker gradvis, og som betyder, at vi ikke længere kan nøjes med one size fits all-løsninger. Det stiller selvfølgelig store krav til virksomhederne, som skal blive mere fleksible, og som skal sikre, at seniorerne kan trives på arbejdspladsen ligesom alle andre medarbejdere, selv om de arbejder på andre vilkår, forklarer etnolog og aldringsforsker Aske Juul Lassen fra Københavns Universitet.

Det næste år leder Aske Juul Lassen projektet ”Mental sundhed i seniorarbejdslivet”, som gennem etnologiske metoder og medarbejderinvolvering i virksomheder inden for produktions- og finansbranchen skal udvikle værktøjer, som kan sikre, at også ældre medarbejdere har gode og sunde arbejdsliv. Projektet støttes med to millioner kroner af Velliv Foreningen.

Værktøjer: Seniorsamtaler og overgangsordninger

Der er stort fokus på seniorer i både produktions- og finansbranchen, fordi de ude i virksomhederne godt ved, at de i fremtiden vil få brug for al tilgængelig arbejdskraft. Derfor har mange virksomheder også udarbejdet seniorpolitikker, og det er blandt andet dem, forskerne gerne vil se nærmere på i praksis:

- Det er en ting at have en nedskrevet seniorpolitik, men en helt anden hvordan den bliver praktiseret i lokale afdelinger på arbejdspladsen. Hvordan indgår seniorerne i praksis i arbejdsgangene? Er lederne berøringsangste og nervøse for at tale med seniorerne om deres fremtid og pensionering? Det er nogle af de ting, som vi ved fra anden forskning giver problemer i mange virksomheder, og som vi konkret vil undersøge inden for de to brancher, siger Aske Juul Lassen og fortsætter:

- På baggrund af de undersøgelser skal vi udvikle konkrete værktøjer, det kunne fx være rutinemæssige seniorsamtaler og modeller for fleksible pensionsovergangsordninger, som virksomhederne kan bruge, når de skal implementere deres seniorpolitikker. Det vil forhåbentligt bidrage til, at seniorerne kan få ro i maven og trives med deres arbejdsliv, også når de begynder at skulle arbejde under andre vilkår end de normale 37 timer om ugen.

Ud over undersøgelserne skal forskerne også gøre deres viden om seniormedarbejdere og deres mentale sundhed tilgængelig for offentligheden, så vi som samfund kan få en debat om den demografiske udvikling hen imod længere arbejdsliv og vigtigheden af mental trivsel.

Kontakt

Etnolog Aske Juul Lassen
Center for Humanistisk Sundhedsforskning (CoRe)
Center for Sund Aldring
Københavns Universitet
Mail: ajlas@hum.ku.dk 
Mobil: 22 92 02 12