07. november 2019

Da Don Juan huserede i Norden

verdenslitteratur

De to sidste bind af de islandske oldtidssagaer er netop udkommet, og det er med en række historier, som aldrig tidligere er oversat til dansk, og som vil overraske moderne læsere med eksplicit erotik, litterære finesser og et eventyrligt persongalleri. Uden oldtidssagaerne ville Danmarkshistorien have været kedelig, og vi ville ifølge redaktør og oversætter Annette Lassen aldrig have fået Ringenes Herre eller Game of Thrones, som begge har hentet meget stof i sagaerne.

En udgave af Sagaen om Bose og Herrød fra ca. 1450, hvor en læser har skrabet de erotiske passager væk. Billede: Københavns Universitet

I Sagaen om Bose og Herrød, der udkommer på dansk for første gang med bind 7 og 8 af Oldtidssagaerne, skaffer bondesønnen og helten Bose sig vigtige oplysninger ved at gå i seng med tre bondedøtre. Oplysninger, som hjælper ham og broren Herrød med at gennemføre deres eventyrlige bedrifter. Bose har siden lagt navn til en mandlig forførertype, en nordisk version af Don Juan, som på moderne islandsk slet og ret hedder en ”kvindebose”.

Beskrivelserne af Boses erotiske udskejelser var dog for meget for 1800-tallets bornerte litterater og nok en af grundene til, at mange oldtidssagaer aldrig blev oversat til dansk. De ansås ikke for ordentligt læsestof for pæne og dannede mennesker.

– Oldtidssagaerne er islændingesagaernes frække lillesøster. Med deres fantastiske elementer, riddere og møer, fremstod de i slutningen af 1800-tallet som eskapistisk og verdensfjern litteratur, ligesom de ridderromaner, der gør Flauberts Madame Bovary sværmerisk indtil vanviddets grænser. Oldtidssagaerne levede bestemt ikke op til Georg Brandes’ krav til litteraturen om at sætte problemer under debat. I oldtidssagaerne optræder der magi, vikinger, trolde, dværge, drager, skjoldmøer og bersærker, for ikke at nævne møkonger, dvs. kongedøtre, der nægter at påtage sig deres kønsrolle, klæder sig i mandetøj og regerer som konger, fortæller oversætter og redaktør Annette Lassen fra Københavns Universitet. Hun uddyber:

Fakta: Om de islandske sagaer

Alle sagaer er overleveret i islandske håndskrifter, som opbevares på Island, i Københavns Universitets Arnamagnæanske Samling og på det Kongelige Bibliotek i København. Enkelte fragmenter er fra 1100-tallet, men ellers er håndskrifterne fra 1200-tallet og senere.

Der findes en række forskellige sagatyper, hvor islændingesagaerne er nogle af de mest berømte. De er skrevet i 1200- og 1300-tallet og handler om de slægter, som bosatte sig på Island, dvs. sagaskrivernes forfædre. Mest kendt i Danmark er nok sagaerne om Njal, Egil og Gunløg. I 2014 udkom den første komplette oversættelse af Islændingesagaerne, som Annette Lassen også stod bag sammen med fjorten oversættere.

Oldtidssagaerne, som er en af de ældste sagatyper, kan underopdeles i tre grupper: eventyrsagaer, vikingesagaer og heltesagaer. De har hentet inspiration i historisk og fiktivt materiale fra vikingetiden, folkevandringstiden og i europæisk middelalderlitteratur og foregår i perioden omkring 700-1000, som hovedregel før Island blev bosat af norske vikinger.

De første ni bøger af Saxos Danmarkshistorie er primært baseret på oldtidssagaer, og i 1600-tallet blev de og Saxo brugt som bevis for, at Danmarks og Sveriges kongehuse havde en lang og rig historie.

- Ud over de magiske og fantastiske elementer, som vi i dag er vant til og genkender fra Ringenes Herre og Game of Thrones, er der en næsten moderne litterær bevidsthed i visse oldtidssagaer: Fx begynder forfatteren, som nedskrev Sagaen om Bose og Herrød, historien med, at Bose bekymrer sig om indholdet af sin egen saga: Han vil ikke have, at der kommer til at stå i hans saga, at han med snyd opnår de ting, som han kunne opnå med mandsmod. Det er en form for leg med fiktionen, metafiktion, som vi mest kender fra moderne litteratur.

Europæisk inspiration

Den litterære bevidsthed i oldtidssagaerne stammer ifølge Annette Lassen blandt andet fra de versberetninger og historier, som florerede i fx Frankrig, Italien og England i middelalderen, og som sagaskriverne havde indgående kendskab til og lod sig inspirere af. Intellektuelt og kulturelt var Island ikke en isoleret ø, men del af det europæiske fællesskab. Og det satte sig tydelige spor i sagaerne.

- Andre store klassikere som Boccaccios Dekameron, som også netop er blevet genoversat til moderne dansk, og Chaucers Canterbury-fortællingerne er begge fra 1300-tallet og ligesom Sagaen om Bose og Herrød og udtryk for den samme frimodige fortællelyst. Selv om oldtidssagaernes fortællelyst og fantastiske stil ikke var populær i slutningen af 1800-tallet, har vores smag ændret sig siden, og i dag dyrker vi det fantastiske på en helt anden måde både i film, tv-serier og bøger, og jeg er overbevist om, at mange vil finde sagaerne stærkt underholdende og vedkommende. Samtidig er nogle af oldtidssagaerne blandt den ældste overleverede litteratur fra Island og Norden overhovedet. Den ældste oldtidssaga, Sagaen om Yngvar den Vidtberejste, er skrevet som en historisk beretning med diskussion af kilder. Den handler om en opdagelsesrejse til Rusland, som er nævnt på omkring 30 runesten. Andre oldtidssagaer udspringer af og indeholder talrige eddadigte, hvor heltene står over for nordiske guder.

Oldtidssagaerne, bind 7 og 8, udkommer 4. november på Gyldendal, redigeret af Annette Lassen, illustreret med nye træsnit i farver af Peter Brandes. Oversættere: Erik Skyum-Nielsen, Peter Springborg, Kim Lembek, Rolf Stavnem og Annette Lassen. Udgivelsen er støttet af Augustinus Fonden, Velux Fonden, Uddannelses- og Forskningsministeriets Udlodningsmidler og Statens Kunstfond.

Indhold

Bind 7:
Sagaen om Bose og Herrød
Sagaen om Den Enarmede Egil og Asmund Bersærkdræber
Sørle den Stærkes saga
Sagaen om Illuge
Grids fostersøn
Sagaen om Halfdan
Branas fostersøn

Bind 8:
Sagaen om Yngvar den Vidtberejste
Sagaen om Erik den Vidtberejste
Totten om Heden og Høgne
Totten om Torsten Gårdkraft
Totten om Helge Toressøn
Totten om Norne-Gæst
Totten om Vølse

Kontakt

Lektor Annette Lassen
Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab
Mobil: 24 96 08 64
Mail: annlass@hum.ku.dk