25. marts 2020

Sundhedsforskere finder løsning på livsfarlig bivirkning

Paracetamol

Gennem forsøg med rotter har forskere fra Københavns Universitet formentlig fundet årsagen bag et stort fald i blodtryk hos patienter, der modtager intravenøs smertestillende medicin.

De fleste kender det smertestillende medikament paracetamol fra hovedpinepiller, der indtages oralt. Altså gennem munden.

På hospitaler bliver stoffet imidlertid også givet intravenøst. På den måde kan læger og sygeplejersker hjælpe kritisk tilredte patienter, som ikke har mulighed for at sluge en eller flere piller.

Endvidere virker stoffet langt hurtigere intravenøst, og metoden giver sundhedspersonalet mulighed for at kontrollere doser og timingen af deres virkning meget præcist.

Ikke desto mindre har den intravenøse paracetamol en alvorlig bivirkning: Nemlig et forbigående stort fald i blodtrykket.

Vi mener nu, at vi kender mekanismen bag denne farlige bivirkning.

Thomas Qvistgaard Jepps, adjunkt

”Tidligere undersøgelser antyder, at det er et ganske betydeligt dyk. Vi taler for eksempel om fald i området op til 20-25 mm Hg fra et systolisk tryk på 120. Og vi mener nu, at vi kender mekanismen bag denne farlige bivirkning, ” siger adjunkt Thomas Andrew Qvistgaard Jepps fra Biomedicinsk Institut.

Han tilføjer, at dykket i blodtrykket kan spores hos både almindelige patienter og hos kritiske patienter. I den sidstnævnte gruppe er det blevet rapporteret, at seks ud af ti oplever bivirkningen. En tredjedel af disse i en sådan grad, at det kræver lægelig indgriben.

Derfor er den nye undersøgelse også rettidig i betragtning af den hidtil usete COVID-19-krise og dens dramatiske stigning i kritisk syge patienter, som måske modtager intravenøs paracetamol på hospitalerne for at håndtere smerter og feber.

Forskellige former for nedbrydning

På trods af statistikken anses intravenøs paracetamol som et relativt stabilt medikament og anvendes i stigende grad i sundhedsvæsnet. Også selvom mange læger og sygeplejersker er klar over de potentielle bivirkninger.

Vi ønsker ikke at erstatte én bivirkning med en anden.

Thomas Qvistgaard Jepps, adjunkt

På den baggrund satte Thomas Qvistgaard Jepps og hans team sig for at finde en årsag bag det store blodtryksfald. Som de første i verden er det nu lykkedes gennem forsøg med rotter.

"Paracetamol går uden om leveren, når det gives intravenøst. Derfor nedbrydes det anderledes, end når man indtager det oralt," siger Thomas Qvistgaard Jepps og tilføjer:

”Det bliver stadig metaboliseret, men det sker andre steder i kroppen, hvor de kemiske restprodukter kan give en effekt, der normalt ikke ses, når stoffet bliver indtaget oralt.”

Adjunkten understreger, at man altså ikke skal være bange for at indtage smertestillende piller som normalt. Så længe man stadig holder sig inden for den maksimalt anbefalede dosis.

Løsningen på trykfaldet

Mere præcist lader det til, at det smertestillende stofs restprodukter påvirker nogle af de kalium-kanaler, som blandt andet regulerer, hvordan blodårer trækker sig sammen og slapper af. Og dermed hvordan de kontrollerer blodtrykket.

Paracetamol går uden om leveren, når det gives intravenøst. Derfor nedbrydes det anderledes, end når man indtager det oralt.

Thomas Qvistgaard Jepps, adjunkt

Ved at anvende lægemidler, der specifikt blokerer disse kalium-kanaler, lykkedes det efterfølgende forskningsgruppen at reducere bivirkningen med det store fald i blodtryk hos forsøgsrotterne.

”Fordi vi har identificeret mekanismen for, hvordan bivirkningen opstår, mener vi, at vi er i stand til at tilbyde et potentielt farmaceutisk design til en slags ny kombineret behandling: En type paracetamol tilsat et andet lægemiddel, der forhindrer faldet i blodtrykket,” siger Thomas Qvistgaard Jepps.

”Imidlertid er de blokkere af kaliumkanalerne, vi har undersøgt, endnu ikke godkendt til brug af mennesker og har derfor brug for at blive udviklet og testet korrekt. Vi ønsker ikke at erstatte én bivirkning med en anden.”

Forskergruppens næste skridt er derfor at undersøge, hvordan medikamenter, der blokerer kalium-kanalerne, kan tilpasses til mennesker. Ligeledes undersøger de alternativer til at blokere kaliumkanalerne, for eksempel ved at påvirke de enzymer, der indgår i nedbrydelsen af paracetamol uden for leveren.

Om studiet

Læs studiet ”Acetaminophen (Paracetamol) metabolites induce vasodilation and hypotension by activating Kv7 potassium channels directly and indirectly” i tidsskriftet Atherosclerosis, Thrombosis and Vascular Biology (ATVB)

Studiet er et resultat af et samarbejde på tværs af institutter på Københavns Universitet samt hjælp fra University of California, Irvine, USA.

Forskningen har modtaget støtte fra blandt andre Lundbeckfonden og EU’s Horizon 2020-program.

Kontakt

Thomas Qvistgaard Jepps, adjunkt
(+45) 71529559
tjepps@sund.ku.dk

Anders Buch-Larsen, kommunikationskonsulent
(+45) 93509424
anders.bl@sund.ku.dk

Emner