12. maj 2020

Flere byboere søger grønne fællesskaber

Bynatur

Grønne fællesskaber pibler frem, og næsten halvdelen af befolkningen i byerne har deltaget i eller været med til at arrangere rekreativt grønt byliv, viser ny undersøgelse. Men bag den grønne bølge gemmer der sig også forskellige syn på naturens plads i byerne.

Byhave
Foto: Colourbox

Anlægning af permanente eller midlertidige byhaver, nye fødevarefælleskaber, dyrehold og naturpleje. Det er blot nogle få eksempler på de mange typer aktiviteter, som byboere over hele landet involverer sig i, gennem civile grønne fællesskaber.

En kortlægning foretaget af forskere ved Sociologisk Institut har som led i et større forskningsprojekt lokaliseret over 250 grønne græsrodsfællesskaber i byer og bynære områder, der har været aktive i facebookgrupper fra 2008 og frem til 2018. Langt hovedparten er opstået siden 2010.

”Antallet af nyoprettede græsrodsfællesskaber er steget markant over årene. Og selv om de kun har en gennemsnitlig levetid på 3-5 år, kommer der stadig flere af dem. Så tendensen er klar,” siger Anders Blok, der er lektor ved Sociologisk Institut og leder forskningsprojektet ’Grønne fællesskaber i byerne’, der afsluttes senere i år.

Projektet har til den tid løbet over tre år og er gennemført i samarbejde med Friluftsrådet og med støtte fra Velux Fonden. Dets hovedresultater kan nu læses i en ny pjece, som bl.a. henvender sig til praktikere og beslutningstagere på området.

Næsten hver anden dansker er engageret i aktiviteter

Ud over kortlægningen af de civile grønne byfællesskaber omfatter projektet tre casestudier af samarbejder om udviklingen af offentlige grønne arealer (i Varde, Køge og Randers) og en bred spørgeskemaundersøgelse blandt 1.100 voksne i de større danske byer.

Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter den brede interesse for det grønne byliv: Det store flertal går eller cykler en ugentlig tur i grønne områder eller bruger dem som arena for en bred vifte af motions- og friluftsaktiviteter.

Lige så markant er det, at næsten halvdelen af befolkningen i byerne enten har deltaget i (30 pct.) eller været med til at arrangere og afvikle (16 pct.) forskellige former for grønt byliv. Det spænder over en bred vifte af aktiviteter fra koncerter, spil og motionsløb til naturpleje og vandreture (se figur 1).

Engagement i grønt byliv (andel i pct. af bybefolkning – top 5)

Figur 1
Figuren viser, hvor stor en andel, der angiver henholdsvis at have hjulpet med at arrangere eller deltaget i aktiviteter.

Samtidig peger undersøgelsen på, at der måske er et uudnyttet potentiale i forhold til at få flere danskere involveret i organiseringen af grønt byliv. 23 pct. af bybefolkningen angiver således, at de gerne vil være aktive i fremtiden, og blandt de 18-29-årige er andelen helt oppe på 31 pct. Grønt byliv er altså i høj grad også for de unge.

Netop den brede opbakning er vigtig for Friluftsrådets formand, Niels-Christian Levin Hansen:

”Det er dejligt at se, at der er så stort engagement blandt danskerne for at komme ud i naturen og indgå i fællesskaber om det grønne – også i byerne, hvor det traditionelt har været sværere at komme ud og lave friluftsliv,” siger han på Friluftsrådets hjemmeside i forbindelse med udgivelsen af den nye pjece.

Stor bredde i ønskerne til de grønne områder

Selv om det store engagement altså er en rød tråd i undersøgelsen, giver den samtidig et mere nuanceret billede af måden, som engagementet bliver udfoldet på. Det samme gælder karakteren af de grønne områder i byerne.

Undersøgelsen fremhæver her to modsætninger, som er vigtige at afklare lokalt og i samarbejdet mellem grønne, civile grupper og de forvaltere, der har ansvaret for byens grønne arealer: Skal byernes grønne områder være adskilte fra de øvrige byrum eller snarere integreres tæt med bebyggelsen? Og skal bynaturen være vild og uplejet eller mere velordnet?

For den enkelte borger er disse dilemmaer dog ofte mindre afgørende. Faktisk vil mange borgere gerne have ’lidt af det hele’, hvis man spørger dem. I spørgeskemaundersøgelsen svarer mere end to ud af tre, at der både bør være velplejede og vilde beplantninger, når de skal pege på, hvad et lokalt grønt område efter deres mening bør bære præg af. Og endnu flere ønsker både fredfyldte steder og muligheder for leg og spil.

Det lyder måske selvmodsigende, men behøver ikke være det.

”Folk tager ikke nødvendigvis stilling mellem f.eks. det vilde og det velplejede. Mange vil tilsyneladende gerne have mere af flere slags natur i byen,” forklarer Anders Blok, som også peger på, at drivkraften bag de grønne græsrodsfællesskaber kan være ganske forskellig (se også boksen til højre og kortet nederst).

”For nogen handler det mest om at hygge sig og dyrke et lokalt fællesskab. For andre kan de grønne fællesskaber være mere politiske – f.eks. en platform for modstand mod lokal byplanlægning, hvor man aktivt prøver at beskytte grønne åndehuller i byen. Det er vigtigt for nogle, især i København, men ikke for alle. Fælles for mange af grupperne er, at de bygger bro mellem meget nære og hverdagsagtige værdier og et bredere engagement i miljø- og klimaproblematikker,” siger Anders Blok.

Civile grønne byfællesskaber i Danmark (klik her for at åbne større kort)

Kort over grønne fællesskaber
De kortlagte civile grønne byfællesskaber i Danmark. Læs mere om de forskellige typer af fællesskaber i boksen i højrespalten.  

Ud over Anders Blok har postdoc Troels Krarup samt ph.d.-stipendiat Anette Gravgaard Christensen og forskningsassistent Jakob Laage-Thomsen bidraget til projektet.