
Forskere finder bevis for kopper i vikingetiden
Den dødelige sygdom kopper er ældre og mere udbredt, end forskningen hidtil har kunnet bevise. Et internationalt team af forskere fra Københavns Universitet og University of Cambridge viser i et nyt studie, at vikingerne også havde kopper.

Den ekstremt smitsomme sygdom kopper har gennem tiden slået flere hundrede millioner af mennesker ihjel. Men hvornår sygdommen præcist opstod er ikke helt klart. Der er fundet fysiske bevis på kopper fra individer tilbage fra det 17.-århundrede, mens skriftlige optegnelser tyder på, at sygdommen er langt ældre.
Nu viser et nyt studie, at sygdommens historie går 1000 år længere tilbage, end tidligere vist. Forskere fra Københavns Universitet (KU) og University of Cambridge har fundet bevis for, at der fandtes kopper i vikingetiden. De nye resultater er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.
“Vi har fundet det ældste bevis på kopper. Samtidig ser det ud til at have været overraskende almindeligt så tidligt som i vikingealderen,” fortæller lektor Martin Sikora, Globe Institute, KU, og University of Cambridge, og fortsætter:
“Kopper er den infektion i verden, som har slået flest mennesker ihjel. Alene af den grund er det meget vigtigt og interessant at vide, hvordan sygdommen udviklede sig. Det giver os en unik mulighed for at forstå virussernes evolution: Hvordan ændrede den sig og blev til det patogen, vi kender i dag.”
Udbredt i Nordeuropa
Forskerne har undersøgt og analyseret dna fra 13 individer fra Nordeuropa, som var inficeret med kopper. Prøverne er 1000 år ældre, end den hidtil ældste prøve, som man ved har været inficeret med kopper baseret på gammelt dna. De skubber dermed tidslinjen for kopper længere tilbage i historien.
Sygdommen har samtidig været mere udbredt end antaget, viser studiet. Det har tidligere været opfattelsen, at kopper ikke var endemisk - det vil sige, at der var en stabil vedvarende forekomst - i Nordeuropa i den tidsperiode.
“Vi viser, at det ikke kun var endemisk i Europa, men det var faktisk ret udbredt i Nordeuropa allerede ved år 600. Det betyder, at sygdommen næsten med garanti var langt mere etableret ved en tidligere tidsalder, end vi har troet,” fortæller professor Eske Willerslev, Globe Institute, KU.
Forskerne har desuden opdaget, at de virusser, som cirkulerede i vikingetiden, var forskellig fra deres moderne modstykker og ikke i direkte familie med den virus, som forårsagede det sidste store koppeudbrud i det 20-århundrede.
“De deler en fælles forfader, men de har også unikke træk, der adskiller dem fra dem, som cirkulerer senere i historien. Det viser sig, at de virus, som vi har fundet, var nogle af de meget, meget tidlige og anderledes versioner af de ødelæggende patogenerne kendt fra det 20-århundrede. Det er første gang, at vi kan følge disse tidlige koppevirusser og sammenligne deres genomer og mutationer og se, hvordan sygdommen har udviklet sig i gennem tiden,” fortæller Eske Willerslev.
Katalog over mutationer
Selv om sygdommen er udryddet i dag, er det stadig til stor gavn at vide, hvordan den har udviklet og muteret sig gennem tiden.
Det er et af de få eksempler, hvor gammel genetisk forskning har direkte betydning for nutidens og fremtidens helbred.
Kopper er nemlig en såkaldt poxvirus. Poxvirus er en stor familie af virusser med mange forskellige typer, der inficerer forskellige arter. Et eksempel er såkaldt abepox, som typisk inficerer aber, men også er kendt for at være årsag til sygdom, som minder om kopper, hos mennesker. Det er derfor brugbart at vide, hvordan andre typer af poxvirus muterer og overlever.
“Når vi ved, hvordan sygdommen har muteret sig gennem tiden, giver det os mulighed for at lave et katalog over, hvordan disse patogener måske vil mutere sig i fremtiden: Hvilke mutationer og kombinationer gør sådan et patogen levedygtigt og succesfuld? Hvis de tidligere har haft mutationerne, kan de formentlig få dem igen.”
“Det er et af de få eksempler, hvor gammel genetisk forskning har direkte betydning for nutidens og fremtidens helbred,” fortæller Martin Sikora.
Studiet er blandt andet støttet af Danmarks Grundforskningsfond, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfonden og Villum Fonden.
Læs hele studiet “Diverse variola virus (smallpox) strains were widespread in northern Europe in the Viking Age” i Science.
Kontakt
Lektor Martin Sikora, +45 93565403, martin.sikora@sund.ku.dk
Professor Eske Willerslev, +45 28751309, ewillerslev@sund.ku.dk
Pressekontakt Cecilie Krabbe, +45 93565911, cecilie.krabbe@sund.ku.dk
Til gavn siden 1479

Ny forskning og nyuddannede kandidater bidrager til at løse til de udfordringer, Danmark og verden står overfor. Se her hvordan.