29. juli 2020

Svært at vende tilbage til job efter hjernerystelse

HJERNERYSTELSE

Personer med langvarige følger efter hjernerystelse oplever, at det er svært at vende tilbage til jobbet. Et nyt studie fra Dansk Center for Hjernerystelse og Københavns Universitet peger præcist på, at der er brug for en indsats hos de praktiserende læger, i landets kommuner og hos arbejdsgivere for at gøre vejen tilbage til arbejdsmarkedet lettere.

Mand i sofa med hånden på hovedet (foto: Unsplash)

Hvert år rammes op mod 25.000 danskere af hjernerystelse. Størstedelen af de hjernerystelsesramte oplever bedring inden for to til tre uger. Men 30 til 40% oplever langvarige gener, der varer ud over den første måned. For den del, der skal vende tilbage til arbejdsmarkedet, er der i dag en række forhindringer på vejen tilbage til jobbet.

I et nyt, dansk studie har forskere fra Dansk Center for Hjernerystelse og Københavns Universitet i samarbejde med Center for Hjerneskade undersøgt hjernerystelsesramtes opfattelse af, hvordan det har været at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Studiet peger på de forhindringer og udfordringer som de hjernerystelsesramte oplever for at vende tilbage til arbejde og dermed de områder, hvor der er brug for forandringer:

Praktiserende læger mangler viden og redskaber til at hjælpe

De hjernerystelsesramte, der deltog i undersøgelsen, beskrev, at deres praktiserende læger mangler viden om hjernerystelse, når symptomerne bliver længerevarende, og at lægerne ikke har indsigt i, hvilke rehabiliteringsforløb, kommunerne tilbyder. Desuden har lægerne ikke mulighed for at henvise direkte til kommunens tilbud, selvom de kender til dem. Det skyldes, at lægerne primært kan henvise tilbage til sygehuset, hvor der som regel ikke er rehabiliteringstilbud. Flere patienter oplevede, at det var deres eget ansvar at håndtere deres sygdomsforløb og finde den rette hjælp.

Behandlingstilbud afhænger af kommunen, du bor i

- Vores studie viser, at der er stor forskel på den hjælp patienter med hjernerystelse får i kommunerne, fortæller Heidi Graff, ph.d. fra Dansk Center for Hjernerystelse, der er en af forskerne bag studiet. Deltagerne i studiet fremhæver, at der er forskellige vidensniveauer hos de kommunale sagsbehandlere. Generelt er oplevelsen, at kommunens særlige hjerneskadekoordinatorer er til stor hjælp, men ikke alle kommuner stiller den ekspertise til rådighed til borgere med hjernerystelse, viser studiet.

Manglende forståelse for usynlige gener

En anden udfordring er den hjælp og vejledning socialrådgiverne i kommunernes jobcentre yder. Patienterne i studiet fremhæver, at de hyppige møder med socialrådgiverne er unødvendige og ikke tilpasset deres behov. De oplevede også, at de ofte skulle forsvare deres hjernerystelse, fordi symptomerne er usynlige. Den samme manglende forståelse ses på jobbet, hvor både ledere og kollegaer skal forstå, at usynlige mén efter en hjernerystelse betyder, at man kan klare færre opgaver.

Resultaterne fra studiet klarlægger, hvad der skal forbedres, og det sætter ifølge lederen af studiet retningen:

- Vores studie peger på de steder og de aktører, som de hjernerystelsesramte oplever, er afgørende for, at de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Nu ved vi, hvor det giver mening at sætte ind med forbedringer – både i forhold til den enkelte person og i forhold til de fagpersoner, som den hjernerystelsesramte møder undervejs, siger lektor ved Københavns Universitet og ph.d. i neuropsykologi Hana Malá Rytter, der også er daglig leder af Dansk Center for Hjernerystelse.

Kontakt

Lektor Hana Malá Rytter
Institut for Psykologi
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Mail: hana.mala@psy.ku.dk

Kommunikationskonsulent
Charlotte Aabo
Telefon: 24 95 97 31