21. august 2020

Bevist: Fortidens klimaændringer skete samtidig i flere verdensdele

KLIMA

Forskere fra bl.a. Københavns Universitet beviser i nyt studie, at gentagne bratte klimaændringer under den seneste istid skete samtidig i både Sydamerika, Sydøstasien, Europa og Grønland. Pludselige klimaændringer kan være lige så problematiske som de gradvise, og vi bør forholde os til risikoen for, at de kan ske, pointerer KU-forsker.

Foto af drypstenshule og isen ved Grønland
Foto: Getty Images

En slags dominoeffekt. Det er, hvad man kan kalde sammenfaldet af temperaturstigninger og nedbørsændringer rundt om i verden under den seneste istid, der startede for cirka 115.000 år siden og sluttede 11.700 år før nu.

For klimaændringerne påvirkede hinanden i flere dele af verden, lyder konklusionen i et netop udgivet studie i tidsskriftet Science.

”Vi kan se på målinger af drypsten fra huler i Sydamerika, Asien, Europa, at i 34 ud af de 37 tilfælde, hvor vi har data nok til at lave sammenligning med vores iskerner i Grønland, skete de bratte klimaændringer samtidigt i disse områder. I Grønland steg temperaturen med omkring 20 grader brat i alt 53 gange under den seneste istid, mens de andre regioner især oplevede ændringer i nedbøren,” forklarer Sune Olander Rasmussen, der er lektor på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og medforfatter til artiklen.

”Vi kender ikke den fulde årsag til klimaændringerne, men det er meget sandsynligt, at de hænger sammen med ændringer i Golfstrømmens styrke,” uddyber han.

Man har i mange år haft en antagelse om, at klimaændringerne bredte sig som ringe i vandet og påvirkede flere verdensdele samtidig, men aldrig før er det blevet kortlagt så præcist, som nu.

Ved at måle forekomsten af radioaktive grundstoffer med kendte halveringstider i stenene fra drypstenshuler, samt ved at tælle årlag i iskerner fra Grønland, har forskerne fundet ud af, præcist hvornår klimaændringerne skete.

”Det er første gang, at vi har kunnet samle data fra så mange forskellige lokaliteter gennem hele istiden og kan bevise, at klimaændringerne skete samtidigt i flere dele af verden med en usikkerhed på ned til under 100 år, hvilket er meget præcist, når man arbejder med klimaændringer, der foregik mange titusinder år tilbage i tiden,” siger Sune Olander Rasmussen.

Vi bør forberede os på bratte temperaturændringer

Selvom studiet ikke siger noget direkte om moderne klimaforandringer, er dets resultater alligevel vigtige for kortlægningen af, hvilke mekanismer, der er på spil både under de nuværende og mulige kommende bratte klimaforandringer, mener Sune Olander Rasmussen.

”Bratte ændringer af eksempelvis temperatur eller havniveau vil kunne ske med en hastighed, hvor vi kan få svært ved at tilpasse os. Det gælder også for Danmark, selvom vi i højere grad end mange andre lande har ressourcer til at håndtere problemerne,” siger han.

En stor del af den politiske dagsorden handler om at reducere den gradvise globale opvarmning, men en ny dagsorden om at forholde sig til risikoen for et fundamentalt anderledes scenarie – nemlig pludselige klimaændringer, er på vej, lyder det fra forskeren:

”Jeg mener, at det er mindst lige så vigtigt, at vi reducerer risikoen for bratte klimaændringer, som at vi arbejder for at mindske omfanget af de gradvise klimaændringer. Ligesom vi som samfund bruger mange ressourcer på yderligere at reducere risikoen for alvorlige, men i forvejen ikke ret sandsynlige katastrofer, som f.eks. kernekraftulykker og flystyrt,” siger Sune Olander Rasmussen.

Bekræfter forskernes dateringsmetoder

Udover, at forskerne i studiet har cementeret, at klimaændringer under den seneste istid skete samtidig, har de også fået bekræftet, at deres dateringsmetoder virker:

”Vi har i mange år arbejdet med at datere iskernerne fra Indlandsisen på Grønland ved at tælle årlag, og de nye resultater viser, at vi har været bedre til det, end vi havde turde drømme om,” forklarer Sune Olander Rasmussen.

Hvis forskerne eksempelvis bare havde overset én eller to procent af årlagene i iskernerne, ville de i alt have talt tusindvis af årlag forkert.

”Men vi har ikke lavet store fejl og finder det samme mønster efter klimaændringer i iskernerne og i drypstenene. Antallet af år mellem hver af de i alt 37 klimaændringer passer så godt sammen, at det bekræfter, at vi stort set har fortolket og talt årlagene rigtigt. Det er vigtigt for fremtidig forskning i klimaændringer, fordi det betyder, at vi bedre kan bruge data fra iskerner og drypsten sammen,” siger Sune Olander Rasmussen.