4. august 2020

Fitness-ure skaber nyttig viden, men gør patienter mere bekymrede

Teknologi & Mennesker

Hvordan påvirker det os, når vi går og måler vores søvn, motion og puls via diverse apps og fitness-ure? Selvmåleriet kan skabe en bedre forståelse af vores helbred, men gør os samtidig mere bekymrede, lyder konklusionen i et nyt studie, der har undersøgt oplevelsen af fitness-ure hos kroniske hjertepatienter.

Foto af en kvinde, der er bekymret og har et fitness-ur på armen
Foto: Getty Images

Banker mit hjerte lidt hurtigt nu, og betyder det, at der er et hjerteanfald på vej? Jeg har ikke sovet så meget, som jeg troede i nat – er det skidt for mit hjerte? Sundhedsapps og fitness-ure kan give os en masse information om, hvordan vores kroppe fungerer og komme med anbefalinger til en sund livsstil.

Men selvmåleriet kan også have en bagside, viser konklusionen i et nyt studie fra juli 2020, der har undersøgt 27 hjertepatienters oplevelser af Fitness-uret ’Fitbit’, der kan måle søvn, puls og motion.

For selvom hjertepatienterne i alderen 28-74 år lærte mere om deres sygdom og blev motiveret til at motionere i de seks måneder, de gik med uret, blev de samtidig mere bekymrede, forklarer Tariq Osman Andersen, der er adjunkt på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet:

”Vores undersøgelse viser, at selvmåleriet alt i alt er mere problematisk end gavnligt, når det gælder patienternes oplevelser. Det handler om, at patienterne bruger informationen fra deres Fitbit, ligesom de ville bruge en læge. Men de får ikke hjælp til at fortolke data fra uret, hvilket gør, at de bliver unødigt bekymrede eller lærer noget, der måske ikke passer med virkeligheden,” siger han.

Skaber utryghed og bekymring

Sammen med to andre forskere fra Københavns Universitet og virksomheden Vital Beats, undersøgte Tariq Osman Andersen patienter med hjertearytmi og pacemakere gennem 66 kvalitative interviews. De konkluderer, at der overordnet set er to opmærksomhedspunkter, der både indeholder fordele og ulemper ved brug af Fitbit-ure:

  • Mere information beroliger, men skaber også tvivl

Patienterne føler, at de bliver klogere på deres generelle helbred, men de kæder informationen sammen med deres hjertesygdom, hvilket der ikke er et sikkert grundlag for. Hvis de eksempelvis ser, at de ikke sover ligeså meget, som de burde, bliver de utrygge og frygter, at det kan forværre deres sygdom. På samme måde kæder de ofte en høj puls sammen med øget risiko for hjerteanfald.

”Omvendt kan Fitbit-uret virke beroligende, hvis data viser, at man sover godt og har lav puls. Problemet er bare, at man ikke med sikkerhed kan bruge data i direkte relation til hjertesygdommen, fordi uret er udviklet til sport og wellness og ikke til håndtering af sygdom,” fortæller Tariq Osman Andersen.

  • Patienterne får mod på motion, men får samtidig dårlig samvittighed

Et andet aspekt af Fitbit-uret, der både indeholder positive og negative sider, er motion. På den ene side, blev patienterne motiveret til at være aktive, men samtidig synliggjorde appen, når patienterne ikke nåede de anbefalede 10.000 skridt dagligt, hvilket gav mange af dem dårlig samvittighed. ”Fitbit-uret er ikke designet til hjertepatienter, så de bør ikke nødvendigvis følge de samme anbefalinger til motion som raske mennesker,” forklarer Tariq Osman Andersen.

Behov for hjælp til fortolkning

Brug af sundhedsapps som eksempelvis Fitbit-uret er en del af en stigende tendens til at måle sundhed hos bl.a. kronisk syge mennesker og rummer store muligheder, mener Tariq Osman Andersen:

”Der er et stort potentiale i at engagere patienter uden for hospitalet ved at give dem mulighed for bedre at kunne håndtere deres sygdom gennem sundheds-apps som eksempelvis Fitbt-uret,” siger han.

Men hvis sundhedsapps skal have en effekt, må patienterne have hjælp til at fortolke data om eksempelvis søvn, puls og motionsvaner, mener forskerholdet bag undersøgelsen:

”Vi mener, det er tid til at tænke i "collaborative care", hvor både patienter og klinikere får gavn af de nye sundhedsdata og dermed kan blive bedre til at samarbejde om at håndtere og behandle kroniske sygdomme. Det kræver, at vi skaber en digital platform, hvor klinikere og patienter i fællesskab kan fortolke data fra for eksempel fitness-ure, uden at det skaber unødigt merarbejde for klinikerne,” slutter Tariq Osman Andersen.

Sådan er forskningen finansieret

Tariq Osman Andersen er adjunkt på Datalogisk Institut, Københavns Universitet og forskningsleder i virksomheden Vital Beats, der opstod i 2018 bl.a. på baggrund af hans ph.d.-projekt.

Virksomheden udvikler en patient app, der skaber et tæt bindeled mellem pacemakerpatienter og klinikere og har netop fået en større bevilling til at udvikle en AI-baseret platform, der ved hjælp af aktivitetsdata kan forudsige hjerteanfald 30 dage inden de sker.

Innovationsfonden, Vital Beats og Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme på Rigshospitalet finansierer forskningen, beskrevet i ovenstående artikel.