9. september 2020

Flygtningebørn i Sverige klarer sig bedre i skolen end flygtningebørn i Danmark

Flygtninge

Børn med flygtningebaggrund, der ankommer til nordiske lande i den sene skolealder, klarer sig dårligere i skolen i Danmark, end de gør i Sverige. Det viser en ny videnskabelig undersøgelse fra det nordiske CAGE projekt med deltagelse af forskere fra Københavns Universitet.

Undervisning

Den markante stigning i antallet af flygtninge i de nordiske lande i de senere år har gjort uddannelse af flygtningebørn og -unge til et centralt spørgsmål. Flygtningebørn, der ankommer til nordiske lande i den sene skolealder, klarer sig generelt dårligere end deres jævnaldrende. Men der er også en markant forskel mellem de nordiske lande. Flygtningebørn i Sverige klarer sig bedst, mens Danmark og Finland ligger i bunden, når der sammenlignes med de øvrige børn i landet.

Det viser nye, videnskabelige resultater, som netop er offentliggjort i to rapporter. Den ene er baseret på omfattende registerdata om flygtningebørn, der ankom til Danmark, Finland, Norge og Sverige i årene 1986-2005. Den anden viser resultater fra dybtgående, kvalitativ forskning i norske skoler.

Undersøgelserne er udført som led i det store nordiske CAGE projekt, som på tværvidenskabeligt grundlag fokuser på unge flygtninges sundhed, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. Projektet søger dermed at afdække, hvordan de forskellige vilkår og politiske tiltag i de nordiske lande påvirker de unge flygtninges livsbaner og velfærd. Registerstudiet tegner et overordnet billede af, at flygtningebørn i de nordiske lande klarer sig dårligere end andre jævnaldrende børn.

”Vi kan eksempelvis se, at der er flere, der dropper ud af skolen, og at gennemsnitskaraktererne fra folkeskolen blandt flygtningebørn er lavere end blandt majoritets­børnene født i de nordiske lande. Det er i sig selv ikke så overraskende, når vi tænker på de udfordringer mange flygtningebørn har gennemlevet og som majoritetsbørn har været forskånet for. Men vi kan også se, at kløften i skoleresultater mellem flygtninge­børn og majoritetsbørnene er mindre i Sverige end i Danmark og Finland,” fortæller adjunkt Christopher Jamil de Montgomery fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

”Danmark og Finland har de dårligste skoleresultater for flygtningebørn i både folkeskolen og på ungdomsuddannelser, også når der opdeles efter oprindelsesland og ankomstalder.”

Figur 1 er et søjlediagram, der viser, at der er lavere frafald fra ungdomsuddannelser blandt flygtningebørn i Sverige end i Danmark.
Figur 1: Frafald fra ungdomsuddannelser blandt flygtningebørn, ikke-flygtninge indvandrerbørn og majoritetsbørn

Forskel mellem de nordiske lande

Grunden til at flygtningebørn i Sverige klarer sig så godt og har den mindste forskel i skoleresultater i forhold til børn i den generelle svenske befolkning, kan være, at Sverige er det nordiske land med mest erfaring med modtagelse af flygtningebørn. En yderligere forklaring kan være de hurtigere integrerede livs- og skoleforløb i Sverige, som fører til bedre og tidligere undervisning i det svenske sprog, hvor der i de øvrige nordiske lande er mere adskillelse i asylperioden.

Det kvalitative studie viser, at skoler og lærere har varierende og ofte utilstrækkelig viden om, hvordan man håndterer en mangfoldig elevgruppe med flygtningebaggrund. Skolelærere har tendens til at fokusere mere på uddannelse end på psykosociale forhold, når de kommenterer de unge flygtninges udfordringer i skolen. Mange lærere fremhæver skolen som en uddannelsesinstitution og ikke en omsorgsindsats. Men de lærere, som anerkender skolens rolle i at fremme de unge flygtninges psykosociale velfærd, udtrykker behov for mere kompetence til netop dette.

”Nogle lærere beskriver, at de selv må lære og danne sig erfaringer undervejs i forløbet. En af de interviewede lærere understregede, at en konsekvens af manglen på kvalifikationer på skoler og blandt lærere er, at et systemproblem fejlagtigt bliver til den individuelle elevs problem,” fortæller lektor Signe Smith Jervelund fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Jo ældre børn, jo sværere bliver det

Alder ser også ud til at spille en væsentlig rolle for, hvor godt eller dårligt flygtningebørnene klarer sig i de nordiske skoler. Flygtningebørn, der ankommer til de nordiske lande i skolealderen, særligt efter det 15. år, klarer sig dårligere i skolen og har et højere frafald fra ungdomsuddannelser sammenlignet med jævnaldrende børn.

Begge rapporter bekræfter, at flygtningebørn, der ankommer sent i teenagealderen er særligt udfordret, da de både skal lære et nyt sprog og færdiggøre skolen inden for få år. Samtidig har de ofte ringe eller afbrudt uddannelse fra hjemlandet.

”På figuren nedenfor kan man se, at 78% af de danskfødte børn har gennemført en ungdomsuddannelse, inden de blev 25 år. Til sammenligning gælder det 36-65% af de tilkomne flygtningebørn (afhængig af ankomstalder). Det gennemgående billede i registerundersøgelsen er, at chancen for at gennemføre en ungdomsuddannelse er større, jo tidligere flygtningebørnene ankommer til de nordiske lande” siger adjunkt Christopher de Montgomery.

Figur 2 er et søjlediagram, der viser, at der en højere procentdel af unge, der har gennemført en ungdomdsuddannelse ved det 25. leveår i Sverige end i Danmark.
Figur 2: Gennemført ungdomsuddannelse ved det 25. leveår blandt flygtningebørn og majoritetsbørn

Behov for lokal viden og kompetence

Den store ulighed i skoleresultater er ud fra et integrationsperspektiv bekymrende, mener forskerne. De unge flygtninges skolegang kan have stor betydning for en bedre og mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, stærkere økonomiske og sociale bånd til den øvrige befolkning og bedre sundhed.

”Vi håber, at resultaterne fra projektet kan bruges til at understøtte den store udfordring, som alle nordiske lande står over for, hvis uddannelsesområdet skal hjælpe til med at fremme nyankomne flygtninges integration,” siger Signe Smith Jervelund.

På baggrund af resultaterne foreslår forskerne, at de nationale politikker vedrørende uddannelse af flygtninge skal revurderes, og at man i højere grad skal sikre principper for kvalitet og lighed for alle elever i de nordiske skolesystemer.

”Yderligere politiske tiltag er nødvendige for at fremme flygtningebørns uddannelsesmuligheder og integration og for at udjævne de uddannelsesmæssige uligheder. Men politiske tiltag kan ikke stå alene. De kvalitative resultater understreger, at der ofte er et stort hul mellem politiske intentioner og praksis. Der er behov for mere viden og kompetence på lokalt niveau i forhold til, hvordan man i praksis i klasseværelset implementerer national politik om flygtninges uddannelse. Ellers er det svært at forbedre kvaliteten af uddannelsen af flygtningebørn og -unge og opnå bedre resultater,” siger professor Allan Krasnik, som har ledet CAGE-projektet.

Rapporterne "Equity in education? A comparative analysis of educational outcomes among refugee children in the Nordic countries." og "Young refugees’ pathways in(to) education. Teacher and student voices: challenges, opportunities and dilemmas." er en del af forskningsprojektet Coming og Age in Exile (CAGE). Projektet er finansieret af NordForsk. 

Kontakt:
Lektor Signe Jervelund
ssj@sund.ku.dk 
+45 35 33 73 39

Adjunkt Christopher Jamil de Montgomery
cmon@sund.ku.dk
+45 35 33 64 04

Professor Allan Krasnik
alk@sund.ku.dk
+45 35 32 79 71