Millionbevilling til forskning i dansk demokrati og vælgeradfærd

Forskningsprojektet Den Danske Valgundersøgelse har gennem et halvt århundrede undersøgt udviklingen i det danske demokrati. Med en ny bevilling på 2.6 mio. kr. fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Pulje til Forskningsinfrastruktur fortsætter professor Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, det vigtige arbejde, der giver et unikt indblik i strømninger i det politiske liv og udviklingen i vælgernes adfærd.

Hvordan er danskernes tillid til den siddende regering? Hvorfor vælger vi, som vi gør, når vi går til valgurnerne? Og hvordan udvikler det danske demokrati sig over tid? Det og meget mere giver Den Danske Valgundersøgelse (DNES) et indblik i. Undersøgelsen har været gennemført ved hvert folketingsvalg siden 1971, og er dermed den længst løbende meningsmåling i Danmark. Med en ny bevilling på 2.6 mio. kr. kan projektet nu fortsætte frem til næste folketingsvalg, der bliver gennemført senest juni 2023.

Den Danske Valgundersøgelse er den bedste kilde til at forstå dansk vælgeradfærd både som et øjebliksbillede og i et længere perspektiv. Undersøgelsen er derfor den mest anvendte kilde for journalister, eksperter og offentligheden. Med afsæt i de date, der bliver indsamlet, er det muligt at analyser af store samfundsomvæltninger med afsæt i evidensbaseret viden. 

- Vores arbejde er en slags lakmusprøve for hvordan det danske demokrati fungerer. Den Danske Valgundersøgelse giver os en forståelse af, hvordan befolkningen og dermed vælgernes holdninger harmonerer med den politik, de folkevalgte politikere fører. Det er helt unikt, at vi har gennemført undersøgelsen i 50 år, og derfor er det også rigtig glædeligt, at vi nu kan videreføre arbejdet med samme høje kvalitet som alle de tidligere år, siger projektleder af DNES, professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab.

Trends i det politiske landskab

Netop kontinuiteten i Den Danske Valgundersøgelse er vigtig. Ved at spørge ind til samme emner ved hvert valg – suppleret med vigtige, aktuelle temaer som f.eks. politikernes håndtering af corona-krisen – får vi i Danmark en solid datamængde, der gør os i stand til at forstå udviklingen og se trends i det politiske landskab over en lang periode. Ved det seneste Folketingsvalg blev der spurgt ind til klimaforandringer, og året før var populismen et tema i undersøgelsen.

Guldgrube af viden om vælgere

Den Danske Valgundersøgelse er baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt 2000 danskere, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen. De indsamlede data giver en dybtgående forståelse af danskernes værdier, og hvordan moderne stemmeadfærd og demokrati har udviklet sig i løbet af de sidste 50 år. Dykker man ned i den indsamlede data, kan man hente viden om sammenhænge mellem uddannelse, alder, køn – og hvad man stemmer.

- Det er af stor værdi, at vi med undersøgelsen holder viden om dansk politik og vælgeradfærd fast i empiri, altså de erfaringer vi samler i en spørgeskemaundersøgelse af høj kvalitet. På den måde har vi en analyse, der kan spille op mod diverse kommentatorers udtalelser, siger Kasper Møller Hansen.

Bevillingen støtter den 19. bølge af Den Danske Valgundersøgelses tidsserie og vil bl.a. resultere i en fagfællesbedømt bog om det kommende folketingsvalg.

Alle danske universiteter er inviteret til at deltage i Den Danske Valgundersøgelse. I dag er deltagerne Københavns Universitet (projektleder), Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Læs mere om Den Danske Valgundersøgelse på www.valgprojektet.dk, der er en del af European Strategy Forum on Research Infrastructures (ESFRI).

Læs mere om Uddannelses- og Forskningsministeriets nye danske roadmap for forskningsinfrastruktur.

Emner