5. februar 2021

Tandkødssygdommen parodontitis øger risiko for bakterier i donorblod

Tandsundhed

Bloddonationer kan blive forurenet med bakterier, hvis donorerne har tandkødssygdommen parodontitis. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet. Forskerne understreger, at det ikke er farligt at modtage donorblod, men at resultaterne peger på, at bedre screening af både donorer og blod bør overvejes.

Men nu peger et nyt studie fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og Blodbanken, Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Sjælland på, at selve bloddonationen også kan være forurenet med bakterier, som ikke er blevet fanget i den rutinemæssige screening, og som kan stamme fra mundhulen.

Tandkødssygdommen parodontitis (tidligere kaldet paradentose) rammer omkring halvdelen af danskere over 50 år. Gennem de senere år, har forskere i stigende grad dokumenteret, at parodontitis i høj grad hænger sammen med en lang række sygdomme uden for mundhulen, herunder diabetes, hjerte-kar-sygdom og leddegigt.

Med det nye studie viser forskerne for første gang, at parodontitis faktisk giver øget risiko for bakterier i de bloddonationer, der skal være med til at redde liv på hospitalerne – helt uden at det bliver opdaget i blodbankernes rutinemæssige screening af blodet.

”Vores resultater viser, at der er 6,4 gange højere forekomst af levedygtige bakterier i blodet hos bloddonorer med parodontitis sammenlignet med parodontalt raske bloddonorer. Det er en højsignifikant forskel, og det er tankevækkende, at bakterierne ikke bliver opdaget i det screeningsystem, blodbankerne bruger i dag,” fortæller Christian Damgaard, lektor og ph.d. ved Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og fortsætter:

”Når man har parodontitis svarer det til at have et stort, betændt sår i tandkødet. Hver gang man børster tænder eller tygger, får bakterierne en motorvej fra mundhulen direkte over i blodbanen, hvilket er baggrunden for vores fund.”

Bakterier blev ikke opdaget med blodbankers rutinemæssige testmetode

Forskerne har testet bloddonationerne på flere forskellige måder. De har både brugt præcis samme metode som blodbankerne selv, hvor blodet bliver undersøgt under iltrige forhold. Men de har også isoleret de røde blodceller og kigget på disse under iltfattige forhold. Og her gjorde de en vigtig opdagelse, fortæller Christian Damgaard.

”Alle de prøver, vi undersøgte med blodbankernes sædvanlige metode var negative for bakteriel forurening og ville altså blive godkendt til donation. Men når vi kiggede på de samme prøver med vores metode, fandt vi, at der rent faktisk var levedygtige bakterier i blodet,” siger han.

Parodontitis forekommer hyppigere med stigende alder. Derfor har forskerne undersøgt bloddonationer fra 60 bloddonorer, som alle var over 50 år gamle. Omkring halvdelen af bloddonorerne viste sig at have parodontitis.

Ikke farligt at modtage donorblod

Med studiet belyser forskerne et aspekt af kvaliteten og kontrollen af bloddonationer, som kan have indflydelse på risikoen for infektioner, der kræver behandling i hospitalsregi. Men forskerne bag studiet understreger, de ikke ved, om de fundne bakterier kan betyde noget, og al erfaring viser, at bloddonationer grundlæggende er ufarlige, fortæller Susanne Gjørup Sækmose, overlæge ved Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Sjælland.

”Som patient kan man være helt tryg ved at modtage en blodtransfusion. Sikkerheden for patienter, der modtager blod, er meget høj. I Danmark foretages der omkring 360.000 blodtransfusioner om året, og infektioner som følge af blodtransfusion rapporteres ekstremt sjældent – i gennemsnit under én om året. Herudover har vi et nationalt system, der overvåger bivirkninger.”

Den lave forekomst af infektioner forårsaget af blodtransfusion kan både skyldes den høje sikkerhed, og at immunforsvaret hos modtageren fjerner eventuelle bakterier. Der kan også være infektioner, som ikke rapporteres til blodbankerne. Derfor er det meget væsentligt at kende til faktorer, der kan udgøre en risiko for bakterieforurening, såsom parodontitis – særligt fordi donorerne ikke nødvendigvis anser parodontitis som en nævneværdig faktor.

”Vores erfaring er, at bloddonorer er meget omhyggelige med at oplyse om sygdomme, som kan have betydning for bloddonationens kvalitet. Men parodontitis opfattes af de fleste ikke som relevant sygdom, og derfor nævnes det ikke i blodbanken,” siger Susanne Gjørup Sækmose og fortsætter:

”Vores studie peger på, at det i fremtiden kan være aktuelt at udvikle nye metoder til effektiv screening af donorblod. Men det vigtigste er i virkeligheden, at alle får en forståelse af munden som en del af vores organisme, og at sygdomme i munden selvfølgelig kan have betydning for den samlede sundhedstilstand.”

Studiet ”Periodontitis increases risk of viable bacteria in freshly drawn blood donations” er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Blood Transfusion.