Klimamærkning mindsker vores CO2-aftryk – også selvom vi prøver at undgå at blive informeret

Der findes situationer, hvor vi mennesker af strategiske grunde foretrækker at være uvidende og aktivt undgår information. Fænomenet hedder ”active information avoidance”. Det kan være, at vi ikke vil vide, hvor mange kalorier der er i den pose chips, vi lige har åbnet. Eller at vi undlader at gå til lægen af frygt for en bestemt diagnose.

Men det kan også handle om, at vi ikke vil kende klimaaftrykket af den mad, vi har valgt at putte i indkøbskurven. Det viser et studie udført af Københavns Universitet og Sveriges lantbruksuniversitet, som har undersøgt, hvor effektivt information om klimaaftryk er som styringsmiddel til at påvirke forbrugernes valg.

”Vores eksperimenter viser, at hver tredje ikke ønsker at vide, hvor meget det kød, man har tænkt sig at købe, belaster klimaet. Men vi kan samtidig se, at der sker en psykologisk påvirkning, når folk alligevel bliver informeret om klimaaftrykket, så flere ender med at vælge et mindre CO2-tungt produkt,” siger lektor Jonas Nordström fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Information kan have en omkostning

I eksperimentet blev 803 deltagere bedt om at vælge mellem seks varianter af plantefars og hakket kød uden at kende deres klimaaftryk. Deltagerne blev dernæst spurgt om de ønskede information om varernes klimaaftryk eller ej. 33 procent af deltagerne svarede nej. Alle deltagerne blev dog dernæst præsenteret for seks nye valgmuligheder, hvor produkterne nu havde et mærke, som netop oplyste deres CO2-aftryk.

Gruppen af personer, som havde takket ja til information, reducerede nu sit klimaaftryk med 32 procent gennem deres nye valg af produkt, mens gruppen af ”info-nægtere” samlet set mindskede sit aftryk med 12 procent efter at have set klimamærkerne.

Forskerne antager derfor, at en del af info-nægterne frabad sig information som et aktivt valg om at være uvidende – for eksempel for at undgå den indre konflikt, der kan udløses, når der er uoverensstemmelse mellem en persons viden/værdier og handlinger.

”Vores formodning er, at der hos forbrugeren er en psykologisk omkostning ved at kende til klimapåvirkningen. Hvis en person, som er glad for rødt kød, får oplyst, at det har et stort klimaaftryk, kan det give skyldfølelse eller dårlig samvittighed at købe det. Så ved aktivt at fravælge denne information bliver det mindre ubehageligt at træffe det ’klimasyndige’ valg,” forklarer Jonas Nordström og fortsætter:

”Men hvis forbrugeren så bliver påtvunget information om klimaaftryk, vælger nogle at købe kylling i stedet for oksekød for på den måde at mindske de negative følelser forbundet med at træffe det mere klimabelastende valg. I vores eksperiment resulterede det i et 12 procent mindre CO2-aftryk.”

Klimamærkning bør være obligatorisk

Selvom nogle danske supermarkeder for nylig har taget initiativ til at synliggøre forbrugernes klimapåvirkning, findes der i dag meget få produkter med mærker, der angiver CO2-aftrykket. Forskerne mener, at resultaterne fra studiet kan bruges som argument for at indføre en obligatorisk klimamærkning på fødevarer.

”Klimamærkning har tydeligvis en effekt på forbrugerne – både hos personer, som ønsker at kende klimaaftrykket, og personer som aktivt forsøger at undgå den viden. Studiet viser, at sidstnævnte gruppe kun bliver påvirket, hvis de bliver pålagt informationen. For at klimamærkning skal være effektiv bør den være obligatorisk, da visse producenter af klimabelastende varer næppe frivilligt ville forsyne deres produkter med en sådan information,” siger Jonas Nordström.    

Han tilføjer, at effekten kan blive endnu større, hvis man samtidig sørger for befolkningsoplysning, hvor der lægges vægt på, at alles bidrag er vigtigt for at nå klimamålene.

Det skal bemærkes, at studiet et baseret på hypotetiske indkøbsbeslutninger blandt svenske forbrugere. Resultaterne bør derfor verificeres blandt danske forbrugere i et butikseksperiment.

Emner