Lang gåtur: Dinosaurer var 15 mio. år om at komme fra Sydamerika til Grønland

En snegl kunne have gjort det hurtigere. 10.000 km på 15. mio. år. Så lang tid var de første planteædende dinosaurer om at sprede sig fra Brasilien og Argentina i Sydamerika og hele vejen til Østgrønland, viser nyt studie lavet af professor Lars Clemmensen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og forsker Dennis Kent fra  Columbia University, USA.

De planteædende dinosaurer  opstod for ca. 230 mio. år siden i Brasilien og Argentina i den sentriassiske periode, hvor verden bestod af ét superkontinent kaldet Pangæa uden hav i mellem. Dinosaurerne kunne derfor vandre uhindret fra syd til nord. Så hvorfor var de så lang tid om at nå frem?

Svaret ligger i unikke klippeaflejringer bestående af en 350 meter lang ubrudt lagserie af fossile søsedimenter med knogler fra ca. 10 planteædende dinosaurer som forskere har fundet på ekspeditioner i Østgrønland og som Lars Clemmensen og Dennis Kent nu har lavet en nøjagtig datering af.

Drastisk fald i CO₂ -niveauet i atmosfæren

Ved hjælp af studier af disse fortidige søaflejringerne kan de to forskere se, at de planteædende dinosaurer nåede frem til Østgrønland for præcis 214 mio. år siden. Interessant nok falder tidspunktet sammen med en stor ændring i de klimatiske forhold som sandsynligvis har hjulpet dinosaurerne på vej, nemlig et drastisk fald i CO_2- niveauet i atmosfæren for 215 mio. år siden.

”Vi kan se at der i perioden op til dinosaurenes vandring var ti gange så meget Co₂ i atmosfæren som vi har i dag. Det har gjort det vanskeligt for dem at sprede sig fra deres oprindelige levested på den sydlige halvkugle, da øget Co₂ giver mere ekstreme klimaforhold. Ørkenområderne, som de skulle passere, har været ulideligt varme og tørre og de fugtige områder langs ækvator har været meget ustabile og våde. Klimaet har på den måde sandsynligvis været en barriere, der har forsinket dinosaurerne i at sprede sig mod nord,” siger professor Lars Clemmensen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Dateringen er foregået ved hjælp af magnetostratigrafiske undersøgelser, hvor forskerne har aflæst jordens fortidige magnetfelter i de fortidige søaflejringer og sammenlignet dem med tilsvarende, veldaterede søaflejringer fra andre steder i verden.

Det er unikt på globalt plan, at forskerne har haft adgang til en 350 meter tyk ubrudt lagserie med fossiler af tidlige planteædende dinosaurer og andre samtidige hvirveldyr. Den ubrudte lagserie har gjort det muligt for forskerne at aflæse ændringer i jordens fortidige magnetfelter præcist og gjort datering af lagene meget sikker.

Rovdinosaurerne var 600.000 år hurtigere

De planteædende dinosaurer var ikke alene i Østgrønland, der dengang lå på samme breddegrad som det nordøstlige USA i dag og derfor havde et fugtigt tempereret klima.  Der var også små rovdinosaurer til stede.

Ifølge de to forskere viser de fossile fund i Østgrønland og andre steder også, at rovdinosaurer var bedre til at overvinde ekstreme klimabarrierer og indtage nye landområder i forhold til de planteædende dinosaurer. Forskernes foreløbige analyser viser, at de nåede til Østgrønland 600.000 år før de planteædende dinosaurer.

Lars Clemmensen har sammen med danske, europæiske og amerikanske forskere været afsted på 7 ekspeditioner og i den forbindelse også deltaget i arbejdet med at finde knogler ikke kun fra planteædende dinosaurer men også fra rovdinosaurer, flyveøgler, urpadder og tidlige pattedyr, og den ny dateringsmetode gør det også mulig præcist at bestemme alderen for dem:

”Med den nye meget præcise kronologi har vi et redskab til bedre at forstå mange tidlige hvirveldyrs spredningsmønster på Pangæa. Og især mellem Nordeuropa og Østgønland. Vi kan gå ind i hvert eneste jordlag hvor vi har fundet knogler og præcist sige, hvor gamle de er, siger Lars Clemmensen.

Resultaterne er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS.

Emner