Biller der tisser sig selv ihjel kan blive fremtidens skadedyrsbekæmpelse

Op imod 25 procent af den globale fødevareproduktion går i dag tabt på grund af insekter, som for en stor dels vedkommende er biller. Faktisk er hver femte dyreart på planeten en bille, som de sidste 500 millioner år effektivt har spredt sig kloden over og har, siden kornkamrene i oldtidens Egypten, generet os mennesker ved at ødelægge vores afgrøder.

Derfor er fødevareproduktion tæt forbundet med et væld af insektgifte, hvoraf en stor del har skadevirkninger på biodiversitet, miljø og menneskers sundhed. Men i takt med at forskellige insektgifte på markedet udfases, er der brug for nye løsninger, som mere målrettet dræber skadedyrerene uden at skade mennesker eller godartede insekter, såsom bier.

Og det er netop hvad forskere fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet arbejder på. Som en del af et større projekt, der handler om at udvikle mere ”økologiske’ metoder til at bekæmpe skadelige insekter i den nærmere fremtid, har forskerne i et nyt studie fundet ud af, hvilke hormoner, der styrer dannelsen af urin i billens nyrer.

”At vi nu ved, hvilke hormoner, der styrer urindannelsen, åbner op for udviklingen af stoffer, som ligner billens hormoner og som eksempelvis kan få billerne til at danne så meget urin, at de dør af væskemangel,” forklarer lektor Kenneth Veland Halberg fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet og tilføjer:

”Det virker måske lidt ondskabsfuldt, men der er ikke noget nyt i, at vi forsøger at nedkæmpe skadedyr, som ødelægger fødevareproduktionen. Nu forsøger vi bare at gøre det på en smartere og målrettet måde, som tager mere hensyn til det omgivende miljø end de traditionelle pesticider.”

Egypterne svækkede billens væskebalance med sten

Det nye studie, samt et tidligere studie, også lavet af Kenneth Veland Halberg, har vist at biller løser opgaven med at regulere væske- og saltbalance på en fundamentalt anderledes måde end andre insekter. Og den forskel i insekternes biologi er en vigtig detalje, når man gerne vil bekæmpe nogle arter frem for dem alle.

”I dag går de eksisterende insektgifte ind og lammer nervesystemet. Problemet med det er bare, at insekternes nervesystem ligner hinanden utrolig meget på tværs af arter. Derfor slår det også bier og andre gavnlige insekter på marken ihjel og gør skade på andre levende organismer end bare insekter,” siger Kenneth Veland Halberg.

Men at netop billernes meget nøje kontrollerede væskebalance er central for deres overlevelse, er ikke nogen hemmelighed. Faktisk var man allerede klar over det i oldtidens Egypten, hvor egypterne blandede småsten i kornlagrene for at bekæmpe skadedyrene. Stenene lavede ridser i det vokslag, som ligger på billens exoskelet, som bruges til at minimere fordampning af væske.

”Pyt med, at de så knækkede et par tænder på stenene, for egypterne kunne se, at ridserne også slog nogle af billerne ihjel på grund af den væskemangel, som ridserne i vokslaget forårsagede. De havde dog ikke den fysiologiske viden, som vi har nu,” siger Kenneth Veland Halberg.

Verden bruger for 100 milliarder dollars pesticider

I dag har pesticider erstattet sten. Og værdien af det globale årlige forbrug af pesticider ligger på ca. 100 milliarder dollars. Men i takt med at reglerne på området bliver strammere, får landmanden færre muligheder for at bekæmpe skadedyrene.  

”Incitamentet for at videreudvikle stoffer, som mere målrettet går ind og dræber skadedyr, er enormt. I dag er vores fødevareproduktion kritisk afhængigt af pesticider. I Europa alene anslås det, at produktionen ville falde med 50 procent uden brug af pesticider. Får man bare ét nyt og mere målrettet produkt på markedet, vil der nærmest omgående være store gevinster for både dyr og mennesker,” siger Kenneth Veland Halberg.

Men udviklingen af nye stoffer til bekæmpelse af billerne kræver bl.a. at kemikere designer et nyt molekyle, som ligner billens egne hormoner. Samtidig skal stoffet også kunne trænge ind i billen, enten gennem exoskelettet eller ved at billen spiser det.

”Forståelsen af billernes urindannelse er et vigtigt skridt på vejen for at udvikle mere målrettet og miljøvenlig skadedyrsbekæmpelse i fremtiden. Vi er i gang med at inddrage specialister i proteinkemi, som kan hjælpe os med at designe et kunstigt insekthormon, men der ligger stadig en del arbejde forude, før en ny form for skadedyrsbekæmpelse ser dagens lys,” slutter Kenneth Veland Halberg.

Emner