18. maj 2021

Nyt studie: Danskerne er ikke blevet mere religiøse af coronaepidemien

corona

Forskere har i internationale studier påvist en sammenhæng mellem coronaepidemien og stigende interesse for religion, men det religiøse har ikke spillet nogen rolle i Danmark under epidemien. Det er konklusionen i studiet ’COVID-19: religion, trivsel og eksistens’, som også viser, at en stor andel af de unge samt de lavtuddannede har mistrivedes under epidemien og oplevet den som et voldsomt psykisk pres.

En stor andel af de unge samt de lavtuddannede har mistrivedes under epidemien og oplevet den som et voldsomt psykisk pres. Det viser undersøgelsen COVID-19: religion, trivsel og eksistens.
En stor andel af de unge samt de lavtuddannede har mistrivedes under epidemien og oplevet den som et voldsomt psykisk pres. Det viser undersøgelsen COVID-19: religion, trivsel og eksistens

Det seneste år har Danmark skullet håndtere en verdensomspændende sundhedskrise, som har haft store økonomiske, politiske og samfundsmæssige konsekvenser. Men hvad har epidemien betydet for de enkelte borgere: Er danskerne blevet mere religiøse som reaktion på COVID-19? Hvordan har krisen påvirket deres psykiske velbefindende? Og hvordan er det med gået danskernes tillid til hinanden og til staten under krisen?

De spørgsmål har religionsforskere og psykologer søgt svar på gennem en række repræsentative spørgeskemaundersøgelser i studiet ’COVID-19: religion, trivsel og eksistens’, som er støttet af VELUX FONDENs COVID-19-initiativ. Undersøgelsens resultater er netop publiceret i Religionsvidenskabeligt Tidsskrift.

Hvad spørgsmålet om danskernes religiøse interesse angår, er konklusionen klar:

- I Danmark har religion spillet en meget lille rolle under COVID-19-krisen, uanset om det handler om årsagerne til krisen eller løsningerne. De få respondenter, der identificerer sig som religiøse, rapporterer, at de har savnet fællesskabet i deres trossamfund, men bakker stort set op om myndighedernes håndtering og de naturvidenskabelige forklaringer på virussets oprindelse, siger forskningsleder og religionssociolog Peter Birkelund Andersen. Han uddyber:

- Inden vi gik i gang med dataindsamlingen var vores hypotese, at kriser som den aktuelle sundhedskrise ville medføre en øget interesse for religion, også i Danmark. Den hypotese er blevet bekræftet i andre internationale studier, men vi må konstatere, at det slet ikke er tilfældet i Danmark, som fortsat er et meget sekulært land.

Epidemien ramte befolkningen skævt

Selv om Danmark har vakt opsigt internationalt med håndteringen af coronakrisen med relativt få døde og alvorligt syge, har den alligevel haft alvorlige konsekvenser for dele af befolkningen: ’COVID-19: religion, trivsel og eksistens’-undersøgelsen viser, at det under den første nedlukning især var de unge og de ressourcesvage danskere, som var hårdt ramt på deres psykiske velbefindende, og som ikke havde overskud til at deltage i alternative sociale aktiviteter som fx fællessang.

- To tredjedele af alle respondenterne i undersøgelsen rapporterer, at de var bekymrede for at blive smittet, men der er meget stor forskel på graden af bekymring i de forskellige grupper: Især de unge kvinder har været negativt påvirket af første nedlukning, og hele 24 procent af dem kan med udgangspunkt i WHO’s screeningsskema for mental trivsel vurderes at være i stor risiko for at befinde sig i en depression eller langvarig stresstilstand. Det er alarmerende højt, vurderer psykolog Peter la Cour, som sammen med psykolog Heidi Frølund Pedersen har undersøgt de psykiske konsekvenser af sundhedskrisen. Han fortsætter:

- En anden gruppe af respondenter, som rapporterede bekymrende mistrivsel, var dem med lavere indkomst og lavere uddannelsesniveau; der er en klar sammenhæng mellem lavt indkomst- og uddannelsesniveau, stor frygt for at blive smittet og følelsen af at befinde sig i en krisetilstand. Resultaterne tyder på, at personer med færre socioøkonomiske ressourcer er mere sårbare i krisetider.

Omvendt rapporterede næsten en fjerdedel af danskerne, at de under nedlukningen oplevede at få større mening og formål i deres liv, tilføjer Peter la Cour:

- Det handler især om, at de føler, at de under nedlukningen havde mulighed for at bruge deres tid på det, der er væsentligt for dem. Men det understreger jo bare, hvor skævt krisen ramte forskellige grupper i befolkningen.

Tallene for tillid bekymrer

Danmark er berømt for at være et samfund, hvor tilliden til myndigheder og medborgere er høj, og det er som nævnt også kommet til udtryk under coronakrisen, hvor opbakningen til regeringens linje generelt har været stor. Ikke desto mindre viser undersøgelsen, at der kan være grund til bekymring for, at det danske tillidssamfund er under pres.

- De data, vi indsamlede i maj, viste opbakning til regeringen og en høj grad af tillid til stat og medborgere. Men de nyeste data fra september-oktober tyder til gengæld på en voksende splittelse i befolkningen, hvor de dårligst uddannede har mindre tillid til omverdenen. Det skyldes formentlig, at krisen som nævnt ikke har ramt alle befolkningsgrupper på samme måde, og også at nogle befolkningsgrupper har oplevet at blive udskammet, fx etniske og religiøse minoriteter, siger Peter Birkelund Andersen og slutter:

- Den skepsis over for myndigheder kommer blandt andet til udtryk i en stigende tilslutning til konspirationsteorier om virussets oprindelse. I maj mente 8 procent, at virusset var udviklet som led i en hemmelig plan. I oktober var tallet steget til 14 procent.