Dinosaurer har levet i varmere og mere skiftende klima, end vi før har troet

Da dinosaurerne havde deres storhedstid i den sene kridttid for cirka 78 millioner år siden, havde de et varmere og mere svingende klima, end vi hidtil har troet.

I et nyt studie, viser forskere fra blandt andet Københavns Universitet nemlig, at dino’er på nordlige mellembreddegrader (45 grader nord for Ækvator) havde sommertemperaturer på i gennemsnit 27 grader, og at vintrene lå på cirka 15 grader.

Og det er både varmere - cirka to grader - og mere svingende, end man indtil nu har proklameret for klimaberegninger for den sene kridttid.

Årsagen til, at de nuværende klimamodeller har fejlet, er blandt andet, at man ikke har taget højde for årstidernes skiftende temperaturer, lyder det fra Nicolas Thibault, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet.

”Hidtil har man analyseret iltisotoper i fossiler fra kridttiden for at bestemme temperaturen i den givne periode. Den temperaturmåling har man ladet være udgangspunktet for et helt år, uden at tænke på, at der har været stor udsving i temperaturen mellem sommer og vinter. På den måde har man ladet et øjebliksbillede bestemme en hel tidsperiode,” siger han.

Derudover gør forskerne op med idéen om, at varme gennemsnitstemperaturer dæmper udsving i temperaturen mellem årstiderne, ligesom det er tilfældet i troperne i dag.

”Vores resultater viser, at dinosaurerne på den nordlige halvkugle levede under ekstrem varme om sommeren, hvor gennemsnitstemperaturen var 27 grader. Derfor kan man godt forestille sig, at der har været sommerdage, hvor temperaturen har sneget sig op over 40 grader. Derudover var vintrene milde og våde,” siger Nicolas Thibault.

Det nye studie er udgivet i tidsskriftet Communications Earth and Environment og udført i samarbejde med et internationalt forskerhold, ledet af postdoc Niels de Winter fra Vrije Universiteit i Belgien.

Kridttiden havde højt CO2-niveau

Udover, at rekonstruktioner af klimaet i kridttiden ikke før har taget højde for sæsoners skiftende temperaturer, har de også et andet grundlæggende problem. De antager nemlig, at den kemiske sammensætning i verdens have har været konstant gennem den isfrie kridttid. Men det er ikke tilfældet, forklarer Nicolas Thibault:

”Nyere forskning viser, at niveauet af iltisotoper i havvand ændrer sig med årstiderne og derved langt fra er stabile. Den viden har vi brugt i vores analyse af temperaturen i kridttiden, hvor vi finder, at der var tørre somre og våde vintre,” uddyber han.

Faktisk viser forskernes undersøgelse, at der i den sene kridttid var fire gange så meget CO2 i atmosfæren, sammenlignet med den industrielle revolution i 1900 tallet og også langt højere niveau end i dag.

Muslingeskaller afslører vigtigheden af årstiderne

Forskerne har brugt fossiler af østers og andre muslingearter fra Kristianstad-bassinet i Sydsverige til at analysere temperaturen under kridttiden - ganske som de hidtidige modeller.

Dog har de brugt en ny metode, der gør det muligt at måle temperaturen direkte ud fra carbonat i muslingernes skaller. Forskerne kigger nemlig ikke på enkelte iltisotoper, men på klynger af dem.

”Det gør, at vi kan få et meget mere præcist resultat. Vi undersøger det kemiske indhold i muslingeskallerne, der har formet sig gennem flere år. Det sammenligner vi med vores viden om havmiljø og gennemsnitstemperaturen i den sene kridttid, og der kan vi se, at der faktisk var varmere, end man tidligere har troet, og at temperaturen svingede meget,” forklarer Nicolas Thibault.

Ændrer forudsigelser om fremtidens klima

Forskernes resultater peger altså på markante fejl i de tidligere klimaberegninger for kridttiden, og dem bør der rettes op på, mener Nicolas Thibault.

”Med vores forskning viser vi, hvordan man kan forbedre klimamodeller ved at inkludere data om svingende temperaturer i forskellige årstider og et skiftende havmiljø rent kemisk,” siger han.

Vores forståelse af fortidens klima er nøglen til at forstå, hvordan verden ser ud i fremtiden, og derfor ændrer resultatet i det nye studie med stor sandsynlighed på vores hidtidige forudsigelser om temperaturen internationalt og i Danmark.

”Vores somre kan sandsynligvis blive endnu varmere og mere tørre, end man har spået hidtil,” lyder tesen fra Nicolas Thibault, der dog understreger, at han ikke kan vurdere den præcise temperaturændring.