Danmarks antiterrorlov er ikke spor dansk – og det er lidt et problem
Danmarks omfattende antiterrorlovgivning er i høj grad copy-pasted fra international lov. Det betyder vag og upræcis lovtekst, men måske behøvede det ikke være sådan?
Hemmelige ransagninger, masseovervågning, stramning af asylreglerne og fængsel på livstid for terrorisme.
Danmark har efter 11. september udviklet en omfattende antiterrorlovgivning. Men selvom det var den daværende SR-regering, der præsenterede den første terrorpakke i 2002, så er vores danske terrorlovgivning faktisk ikke særlig dansk. Den er i høj grad europæisk og international.
- På EU-plan havde man allerede lavet de fornødne lovforberedelser før 11. september. Så det var ikke svært at hive lovgivning frem, der gik ud på at forhindre terrorisme. Den lå klar på harddisken, og den blev i høj grad kopieret ind i dansk lovgivning, forklarer professor i strafferet Jørn Vestergaard.
At vores antiterrorlovgivning er et udtryk for vores internationale forpligtelser og samarbejde, er der i sig selv ikke noget usædvanligt i. Sådan er det med store dele af vores lovgivning. EU påvirker et sted mellem 15 og 60 procent af ny dansk lovgivning, og på samme måde har også FN og Europarådet indflydelse på vores lovgivning.
Upræcise formuleringer
Men selvom der ikke er noget usædvanligt i international påvirkning af dansk lovgivning, så udgør det ifølge Jørn Vestergaard lidt et problem, når det kommer til antiterrorlovgivningen.
- Internationale retsakter, som indeholder forpligtelser for et stort antal lande, er ofte formuleret bredt og upræcist, blandt andet fordi de er udtryk for de kompromisser, som man har kunnet forhandle sig frem til. National straffelovgivning er derimod underlagt et princip om størst mulig præcision, så borgerne har klarhed over, hvor grænserne går. Derfor er det uheldigt at copy-paste teksten fra konventioner eller lignende ind i dansk lovgivning, siger Jørn Vestergaard.
Men ifølge Jørn Vestergaard behøvede det ikke være sådan. Selvom vi har internationale forpligtelser, så udelukker det ikke en større grad af præcision i lovgivningen. Det har man blandt andet i flere af de andre nordiske lande.
- I Danmark kan tilslutning til en terrorgruppe straffes efter en meget bred paragraf om ”fremme af terrorisme”. I de andre nordiske lande stilles der mere konkrete krav. I Norge kræves det for eksempel, at den anklagede har deltaget aktivt i en terrororganisation, siger Jørn Vestergaard.
Straffesystemet virker
Allerede med vedtagelsen af terrorpakke 1 var Jørn Vestergaard bekymret for den vage og vidtgående lovtekst, som efter hans vurdering kunne sætte retssikkerheden på en hård prøve. Det er han for så vidt stadig. Til gengæld mener han, at straffesystemet som helhed har vist sig at virke. Det kan du høre mere om i denne podcast:
Terrorpakke 1
Allerede den 20. september 2001, blot ni dage efter terrorangrebene i USA, blev EU-landene enige om en række nye antiterrortiltag. For eksempel lavede man:
- en fælleseuropæisk terrordefinition
- en fælles arrestordre
- en konvention om øget samarbejde for at bekæmpe kriminalitet
- fælleseuropæiske antiterrorspecialister
- en fælles styrket indsats mod terrorfinansiering.
En række af disse tiltag blev del af Danmarks terrorpakke 1, der blev vedtaget 6. juni 2002. Terrorpakken blev først og fremmest skabt for at sikre, at Danmark opfyldte sine internationale forpligtelser på antiterrorområdet. Derudover skulle terrorpakken bane vejen for, at Danmark kunne ratificere FN’s resolution 1373 fra 28. september 2001. Den pålægger blandt andet staterne at:
- indefryse midler, der tilhører terrorister eller terrororganisationer
- at forbyde finansiering af terror
- at forhindre terroristers færden ved bl.a. effektiv grænsekontrol og forebyggelse af snyd med identitetspapirer og rejsedokumenter
- at sikre, at vores asylsystem ikke bliver misbrugt af terrorister til at opnå flygtningestatus og derved international beskyttelse
- at styrke samarbejdet mellem efterretningstjenesterne og udlændingemyndighederne styrkes.
Terrorpakke 2: Danmark på forkant
Med de voldsomme angreb i Madrid i 2004 og i London i 2005 kom terroren for alvor til Europa, og i juni 2006 vedtog Folketinget ”terrorpakke II,” der ligesom terrorpakke 1 havde det formål at indarbejde både Europæisk lovgivning og nye FN-resolutioner i dansk lovgivning. Blandt andet udvidede den nye terrorpakke endnu engang politiets muligheder for at forebygge og efterforske terrorisme, og det blev bl.a. gjort lettere for Politiets Efterretningstjeneste at videregive oplysninger til Forsvarets Efterretningstjeneste samt at indhente oplysninger fra andre myndigheder, ligesom der blev lempet i politiets adgang til at aflytte telefoner og åbnet op for, at offentlige myndigheder eller private udnytter deres muligheder for at overvåge visse steder, såsom trafikknudepunkter, forlystelser, indkøbscentre og lignende. Endelig pålagde terrorpakke 2 flyselskaberne at registrere og opbevare oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer på fly, der ankommer til eller afgår fra Danmark i et år.
- Europarådet gik også til biddet efter 2006 og fik udarbejdet en konvention, der skulle forpligte medlemsstaterne til at kriminalisere både rekruttering, tilskyndelse til og oplæring i terrorisme. Også her var Danmark på forkant. Lynhurtigt fik man indrettet straffeloven på den måde som konventionen forpligtede til, længe inden konventionen var trådt i kraft. Men man gik endnu videre, for konventionen forpligtede kun til at kriminalisere aktiv rekruttering eller oplæring. I dansk lovgivning kriminaliserede man også det at lade sig rekruttere eller oplære i terrorisme, siger Jørn Vestergaard.
Ulovlig masseovervågning
Også i forhold til overvågning kom EU til at spille en stor rolle for dansk lov. Hver dag bliver den danske befolkning nemlig registreret millioner af gange. Det sker, når vi bruger vores mobiltelefoner. Her gemmer teleselskaberne oplysninger om, hvem vi taler med, hvor vi taler med dem, og hvornår vi gør det.
At vi bliver masseovervåget på den måde skyldes den danske logningsbekendtgørelse fra 2006, der er en direkte udløber af EU´s logningsdirektiv. Og selvom EU-domstolen i en række domme har slået fast, at overvågningen er for omfattende og dermed ulovlig, så fortsætter vi i Danmark med at logge vores brug af mobiltelefoner. Hvordan det kan være, kan du læse mere om her.
