16. december 2021

Her er årets mest læste forskningshistorier

Top 3

Vi har samlet årets tre mest læste forskningsnyheder fra Københavns Universitet. Deltag i afstemningen om hvilket resultat, der er mest overraskende.

Årets mest læste

Dansk studerende løser mysterie om sorte huller

Sorte huller har du nok hørt om — de forunderlige klumper af tyngdekraft, hvorfra ikke engang lys kan undslippe. Måske har du også hørt, at selve rummet og endda tiden opfører sig underligt i nærheden af sorte huller.

Omkring sorte huller krummer rummet så meget, at selv lysstråler kan flyve rundt om dem, endda flere gange. Dette fænomen kan gøre, at man tæt på et sort hul kan se flere versioner af den samme ting. Det har man vidst længe, men først nu har vi en præcis, matematisk formulering, takket være Albert Sneppen, studerende ved Niels Bohr Institutet.

- Der er noget fantastisk smukt i nu at forstå, hvorfor billederne gentager sig på en så elegant måde. Oven i købet giver det nye muligheder for at teste vores forståelse af tyngdekraft og sorte huller, fortæller Albert Sneppen.

At regne dette ud er så kompliceret, at man indtil for nylig ikke havde udviklet en matematisk og fysisk intution for, hvorfor det lige er denne faktor. Men ved nogle kløgtige, matematiske tricks er det nu lykkedes for Albert Sneppen.

Læs hele historien og find forskerne bag her

Smertefulde knoglebrud: Store æg presser små høns til bristepunktet

Langt størstedelen af de æglæggende høns i Danmark går rundt med brud på brystbenet. Knoglebruddene ser ud til at ske, fordi uforholdsmæssigt store æg presser hønsenes krop til bristepunktet.

Vi står med et gigantisk globalt dyrevelfærdsproblem, siger forskerne bag den nye undersøgelse.

En vild høne, der går i det fri, lægger omkring 20 æg om året. Men en moderne dansk æglægningshøne lægger 320 æg om året. Det er med andre ord et fuldtidsjob at være høne, der er avlet til at indgå i den danske fødevareindustri. Faktisk ser det ud til, at både danske og udenlandske høns bliver så pressede af æglægningen at de får brud på deres knogler.

Ny forskning viser nemlig, at for store æg i for små høns giver problemer for dyrevelfærden i Danmark. I det største studie af sin slags nogensinde finder forskere frem til, at omkring 85 procent af danske æglæggende høns har brud på brystbenet. Efter alt at dømme fordi deres kroppe presses indefra af for store æg.

Læs hele historien og find forskerne bag her

Overraskende fund giver ny viden om mumificering i oldtidens Egypten

Ved hjælp af en 3.500 år gammel medicinsk papyrus har egyptolog Sofie Schiødt kunnet rekonstruere den balsameringsproces, de gamle egypterne brugte til at gøre de døde klar til efterlivet. Det er den ældste manual om mumificering, der endnu er fundet.

I det gamle Egypten blev balsamering betragtet som hellig, og viden om processen var meget få personer forundt. Egyptologerne mener, at størstedelen af håndværkets hemmeligheder sandsynligvis blev overleveret mundtligt, så der findes næsten ingen skriftlig dokumentation; indtil for nylig var der kun fundet to tekster om mumificering.

Stor var overraskelsen derfor, da egyptologer på Louvre og Københavns Universitet for nylig fandt en manual om balsamering i en medicinsk tekst, der ellers primært handler om urtemedicin og hudlidelser.

- Teksten fungerer nærmest som et opslagsværk, så den må have været tiltænkt specialister, der havde brug for at blive mindet om visse detaljer, fx opskrifter på salver og anvendelsen af forskellige typer bandager. Nogle af de enklere processer, fx udtørring af liget med natron, er udeladt, forklarer Sofie Schiødt. 

Læs hele historien og find forskerne bag her.

Afstemning: Hvilken af de tre nyheder synes du var den mest overraskende i 2021? 

Deltag i afstemningen og debatten her. Vi trækker lod mellem deltagerne om et lækkert KU-termokrus.

Læs også