Medicinrester i slam og møg har ikke den frygtede effekt

Organisk gødning i form af spildevandsslam fra byer og husdyrmøg kan bidrage til et mere cirkulært og bæredygtigt landbrug og forhindre at landbrugsjorde udpines. Men frygten for, at rester fra medicin og husholdningsprodukter i disse typer gødning forurener jordmiljøet, er grunden til, at flere EU-lande har forbudt eller begrænser brugen af spildevandsslam i landbruget.

Det er også grunden til, at der herhjemme blandt f.eks. økologiske landmænd er en udbredt skepsis. I Danmark er det lovligt at anvende behandlet spildevandsslam – såkaldt biogødning, der er kontrolleret for bl.a. for høje koncentrationer af tungmetaller. Medicinrester og de fleste husholdningskemikalier testes der derimod ikke for i Danmark.

Men et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at medicin- og husholdningskemikalier godt nok kan måles i jord, der var gødet med slam, men at mængderne tilsyneladende var ubetydelige for de biologiske parametre, der blev målt på. Samtidig giver slam og kogødning en væsentlig bedre jordkvalitet end traditionel kunstgødning.

”Vi forventede at finde en del medicinrester i jorden – det er jo bl.a. derfor at brugen af slam er forbudt i mange lande. Og vi tænkte også, at resterne måske ville blive i jorden over længere tid og dermed gå hen at blive problematiske for organismerne i jorden. Men det sidste virker altså ikke til at være tilfældet,” siger professor og seniorforfatter Nina Cedergreen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

Forskerne målte jordkvaliteten ud fra nogle fysiske egenskaber og hvordan rundorme trivedes i jorden, hvilket er en anerkendt bioindikator for, hvor sund jorden er. Ph.D.-stipendiat og førsteforfatter Jeanne Vuaille uddyber:

”De små orme både vokser og reproducerer sig markant bedre i jord, der har fået slam og kogødning end i jord, der har fået kunstgødning. Jorden har bedre struktur, højere kulstofindhold og højere fugtighed. Samtidig ser vi ingen giftig effekt på ormene fra de medicinrester og husholdningskemikalier, vi kan måle i jorden. Formentlig fordi der er tale om utroligt små koncentrationer.”

Forsøg gennem 14 år

Forskningen, som er et case-studie, bygger på 14 år lange eksperimenter. Gennem hele denne årrække har forskere (ledet af lektor Jakob Magid) fra Københavns Universitet gødet forsøgsmarker i Taastrup med både forskellige typer organisk materiale og traditionel NPK-kunstgødning. For at beregne worst-case-scenarier er slam og kogødning endda blevet tilført i mængder, der er cirka fire gange højere, end hvad dansk lovgivning tillader.

”Det er unikt, at man i et forskningsprojekt har behandlet den samme jord med gødning i 14 år – og de fleste år i ekstreme mængder. Så hvis kemikalierne ville ophobe sig og få en giftig virkning, burde man kunne se det efter så mange år. Men der er altså intet at se, når vi måler på ormenes trivsel. Medicinresterne bliver formentlig nedbrudt efter noget tid, fordi der er så meget biologisk aktivitet i jorden,” siger Jeanne Vuaille.

Forskerne påviste 12 forskellige stoffer stammende fra forskellige lægemidler og husholdningsprodukter i den jord, der var blevet gødet med spildevandslam, hvilket er på linje med hvad tidligere studier har vist. Stofferne kom bl.a. fra smertestillende medicin, antidepressiv medicin, hjertemedicin og parfumerester. På de kunstgødede marker var der som forventet ingen af denne type kemikalier. Alligevel trivedes rundormene bedre i den organisk gødede jord.

”Vi har brug for en ny fortælling”

Forskerne understreger, at disse resultater i sig selv ikke kan garantere, at der ingen miljørisici er forbundet med at bruge slam og kogødning på markerne. Derfor håber forskerne, at dette studie vil give anledning til mere forskning, som kan bakke disse resultater op. Bl.a. er der p.t. meget fokus på fluorerede stoffer, som også vil kunne findes i spildevandsslam.

”Der findes en vifte af stoffer i organisk gødning. Derfor skal vi se på alle de risici, som det kan indebære at bruge det og så forhåbentlig vise, at de er minimale holdt op mod alle de gode ting, der er ved det. Lige nu er slam i nogle kredse stemplet som en dårlig type gødning, så der er brug for en ny fortælling om organisk gødning fra byer, der kan give det den sociale accept tilbage,” siger Nina Cedergreen og fortsætter:

”Hvis vi skal flytte samfundet i retning af cirkulær økonomi og bæredygtighed, skal vi finde en måde at give de næringsstoffer tilbage til jorden, som vi tager fra den, når vi høster afgrøderne. Og ideelt set med minimal brug af kunstgødning, som energimæssigt er dyrt at producere. Sådan er det ikke nu. Men der skal vi hen. Ellers udpiner vi vores jorde, som det er sket mange steder på kloden.”

I øjeblikket er der andre studier i gang på Københavns Universitet, der er baseret på samme forsøgsmarker, men som fokuserer på, hvordan organisk gødning påvirker planteproduktionen bl.a. i forhold til hvad afgrøder optager af tungmetaller, medicinrester m.m.